Kirkefolk: Det betyder omvendelse

Hvad er omvendelse? Læs, hvad akademileder Birgitte Stoklund Larsen, domprovst Henrik Wigh Poulsen og interreligiøs konsulent Mogens Mogensen mener. Foto: Kristeligt Dagblad

Biskop Kjeld Holm bruger ikke ordene 'omvendelse' og 'mission', har han udtalt. Her giver vi ordet 'omvendelse' til en række kirkefolk. Har de selv oplevet det?

Biskop Kjeld Holm har fået kritik for ikke at ville bruge ordene "mission" og "omvendelse". Kristendom.dk har spurgt en række kirkefolk, om de tror, det er muligt at blive omvendt og om de selv har oplevet en omvendelse?LÆS OGSÅ: For og imod: Er tiden til omvendelsesmission (interview med Kjeld Holm)Læs deres svar her:
.

Omvendelse er en daglig foreteelse for mig

Henrik Wigh-Poulsen, domprovst i Odense:

Jeg har ikke selv oplevet en omvendelse, hvis der med omvendelse menes, at dit liv med ét tager en altafgørende vending, hvor alting pludselig henligger i et andet lys end før. Jeg har ingen som helst erfaringer med sådan et religiøst før og efter, men jeg ved, at enkelte mennesker har, og det vil jeg selvfølgelig ikke stille spørgsmålstegn ved.

LÆS OGSÅ: Bred kritik af biskop for at forkaste mission

Jeg kender der imod rigtig meget til at vende om i den forstand, at jeg for Gud ved hvilken gang trasker rundt i mit eget selviske mørke, og at evangeliet så bringer et andet perspektiv på mit liv, hvor jeg ser, at det er det, jeg gør og får anvist en ny vej, hvor der er højere til loftet, horisonten er videre, og Gud, ikke jeg selv, sætter dagsordenen og overskriften og retningsanvisningen.

Og det varer lige til jeg skal vendes om én gang til. Og én gang til. Og én gang til. Så, hvis det skal være på den måde, så er omvendelse en daglig foreteelse for mig. Og for min skyld kan man da gerne bruge et andet ord for det, hvis man føler, at der hænger noget tungt og udlevet ved det gamle. Det er vel vilkårene, hvor man forsøger sig med nødvendige teologiske nyfortolkninger og ikke stiller sig tilfreds med den kristelige fortidsdyrknings hængedynd.
.

Aha-oplevelser skal man ikke kimse ad

Birgitte Stoklund Larsen, akademileder og redaktør:

Jeg har set Caravaggios maleri af Paulus omvendelse. Han ligger på jorden med lukkede øjne og oprakte arme. En hest drejer hovedet og kigger underligt uanfægtet på ham. Det ser ikke ud som om, den har set lyset.

Det har også gjort indtryk på mig at læse forfatteren Dy Plambecks beskrivelse af motorcyklisten Uffes omvendelse under hvælvingerne i en landsbykirke i romanen Gudfar. Men jeg er aldrig selv blevet smidt af hesten eller faldet om på kirkegulvet på den måde. Jeg mener, man kan blive klogere ja, endda at man kan se lyset; aha-oplevelser skal man ikke kimse ad, heller ikke når det gælder tro. Men urbillederne af omvendelse, den abrupte voldsomhed, hvor man tager afsked med alt det, man var i går det har jeg ikke et personligt forhold til.

LÆS OGSÅ: Missionsteolog: Nej til mission er at forvandle kristendom til hygge

I kirkehistorisk lys kan man se, at omvendelse er blevet stimuleret i bestemte miljøer, hvor der ligefrem er opstået rigtige måder at opleve omvendelse på; de omvendte har så ikke holdt sig tilbage fra at diskvalificere andres tro. Det er ikke en sport, jeg synes, man behøver at dyrke.
.

På Caravaggios maleri af Paulus' omvendelse ligger han på jorden med lukkede øjne og oprakte arme. Jeg har ikke oplevet at blive smidt af hesten på den måde, fortæller akademileder Birgitte Stoklund Larsen. Foto: Wikimedia Commons
Birgitte Stoklund. Leder af Grundtvig Institutet der har til huse i Vartov,København. Foto fra kontoret på institutet. Til serien om arbejdsværelser. Foto: Leif Tuxen