Kirkekonsulent: Jelved skal gøre Sareens styringsstruktur færdig

Interreligiøs konsulent Mogens Mogensen kalder den afgående kirkeminister Manu Sareen for en enestående kirkeminister, fordi han i 2012 nedsatte et "Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken". Foto: Privatfoto

I overgangsfasen ­ indtil en ny styringsstruktur kommer på plads - vil det være klogt om Marianne Jelved undlader at spille rollen som politisk chef for folkekirken

Manu Sareen var en enestående kirkeminister, fordi han i 2012 nedsatte et "Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken", som netop skulle søge at finde en løsning på det problem i den folkekirkelige styringsstruktur, som hans gøren og laden fra første dag i kirkeministeriet har været det tydeligst tænkende symptom på: nemlig at han lige fra sin tiltræden i 2011 agerede som politisk chef for folkekirken og dermed gjorde folkekirken til et politikområde på linje med for eksempel social- og trafikpolitikken.

Det ville være ønskeligt, om Marianne Jelved ville bestræbe sig på at gøre det arbejde færdigt, som Manu Sareen satte i gang, nemlig at give folkekirken en mere tidssvarende styringsstruktur, ­ som forhåbentlig indebærer, at folkekirken i højere grad bliver sat i stand til at styre sig selv.

I den overgangsfase ­ indtil en ny styringsstruktur kommer på
plads - vil det være klogt om Marianne Jelved undlader at spille rollen som politisk chef for folkekirken og i stedet påtager sig rollen som folkekirkens vicevært.

LÆS OGSÅ: Hvad er en kirkeminister - chef, pedel eller katalysator?