"Kirkelukninger er ikke afvikling, men udvikling"
Vi bør ikke bruge alle kræfterne på at diskutere, hvad de lukkede kirker skal bruges til, men på at sætte fokus på, hvordan alle de kirker, der fortsat er åbne og fulde af liv, skal udvikles, mener generalsekretær i Kirkefondet Morten Skrubbeltrang
I disse dage er der igen gang i debatten omkring kirkelukninger i København. En række kirker er udpeget, nogen er imod, og i mange aviser og andre medier handler debatten hovedsageligt om, hvad kirkerne så kan bruges til og ikke mindst ikke bruges til.
LÆS OGSÅ:Derfor er det disse kirker, der foreslås lukket i København
Men som det ofte er tilfældet, drejer den offentlige debat sig ikke om det væsentligste. Det lyder som om, at kirken er under afvikling og vi nu skal bruge kræfterne også i kirken på at diskutere, om der kan være moské, supermarked, diskotek eller lignende i kirken.
Vi skal have mere kirke i København
Men faktisk er vi, også med kirkelukningerne, i gang med at udvikle kirken. Der er ingen, som taler for kirkelukninger fordi vi skal have mindre kirke. Vi skal have mere kirke i København, men det indebærer, at der skal bruges nogle færre bygninger. Kirkerne blev bygget på et tidspunkt, hvor befolkningstilvæksten var stor i København. Der var brug for bygninger for at være relevant og vedkommende kirke. I dag er situationen demografisk set anderledes.
Befolkningssammensætningen er ikke som den var tidligere. Der bor ikke så mange folk på for eksempel brokvartererne, som der gjorde tidligere. Derfor må antallet af kirkebygninger også være anderledes, for det er den eneste måde, vi kan være nutidig, relevant og vedkommende kirke i København på.
Der bliver ingen sorte huller i København
Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at der må lukkes kirker i København. Kirkerne skal være hvor folket er, og det betyder, at vi må lukke nogle kirker, blandt andet for at sikre ressourcer til i fremtiden at opføre kirker i de nye områder af København, hvor befolkningstallet stiger. Naturligvis er det en vanskelig beslutning de steder, hvor man rammes af kirkelukning, og vi skal gøre alt for at sikre os, at processen bliver så god som muligt.
Men det er dog vigtigt at huske på, at folk stadig vil være tilknyttet et sogn og en kirke. Der bliver ingen sorte huller i København, hvor kirken ikke er til stede fordi bygningen er lukket.
Selvfølgelig kan det være interessant at diskutere, hvad de gamle bygninger skal bruges til. Heldigvis ser det ud til, at der er mange gode og konstruktive ideer til, hvad man kan gøre. Migrantmenigheder, øvrige kirkesamfund og diakonale projekter er blot nogle af de ideer, der allerede er oppe og vende. I løbet af de kommende år vil vi også i Danmark opdage, at det er ufarligt at lukke kirker og de fortsat kan bruges til relevante formål og bidrage til områdets liv.
Fokusér på de kirker, der ikke lukker
Jeg glæder mig til, at beslutningerne omkring kirkelukninger bliver ført ud i livet. For så kan vi arbejde videre med det virkelig vigtige arbejde. Nemlig hvordan vi fortsat udvikler kirken i København og resten af landet til at blive vedkommende for folk.
Derfor bør vi i dag ikke bruge alle kræfterne på at diskutere, hvad de lukkede kirker skal bruges til, men til at sætte fokus på, hvordan alle de kirker, der fortsat er åbne og fulde af liv, skal udvikles, og hvordan livet i kirkerne kan leves både inden for og uden for kirkens bygninger.
Morten Skrubbeltrang er generalsekretær i Kirkefondet