Kristen spiritualitet kan skabe opmærksomhed om evangeliet

I dag sammensætter danskerne i stigende grad selv deres tro. Derfor er det vigtigt, at kristne selv har et levende åndeligt liv, skriver missionspræst Ole Skjerbæk Madsen i en kommentar til P. H. Bartholin

Det er en tankevækkende artikel om de mange valg og valgmuligheder og valgfriheder i vor tids pluralistiske kultur, som P.H. Bartolin har skrevet. Han beskriver, hvordan det også gør sig gældende på det religiøse område og i forhold til livstydning, idet enhver former sin egen tro.

Religionsvidenskabeligt taler man om bricolage. Bricolage kommer af bricoller = at sammenflikke, og handler om på en skabende og ressourcestærk måde at gøre brug af forhåndenværende materiale, uanset dets oprindelige formål (Hermann P. Siller). Der skabes en ny syntese af gamle ideer og forestillinger og af de praksisser, historier og metaforer, som knytter sig dertil.

Spirituel shopping eller meningsfuldt kunstværk?
Bricolagen er som et nyt, helt kunstværk og udtryk for en eksistentiel synkretisme. Meningen i bricolagen ligger ikke i elementerne, men i det, som den enkelte får ud af dem i den nye komposition.

Bricolagen er trods elementernes forskellighed og tilsyneladende uforligelighed for den enkelte selv et helt og sammenhængende kunstværk, og hvad iagttageren anser for en spirituel shopping, er for den, der skaber bricolagen, meningsskabelse.

Folkekirken bruges også i danskernes trosbricolage
Nye undersøgelser af almindelige københavneres tro (Ina Rosen: Im a believer but Ill be damned if Im religious. Lunds Universitet 2009) og tro hos mennesker, som besøger alternativmesserne under overskriften Krop Sind Ånd (Kirsten Grube: Jeg vælger det, der virker - mødet med en selvudviklingsorienteret livstydning. Areopagos 2010) viser, at danskeres tro har karakter af bricolager, og at folkekirken i den sammenhæng er et reservoir af tradition og kulturarv.

Tilstedeværelsen af kristne elementer, billeder, sprog, værdier, riter og traditioner betyder dog ikke nødvendigvis, at det er disse, som er betydningsbærende i trosbricolagen. De kristne elementer har sjældent samme betydning i de nye åndelige miljøer og i almindelige menneskers tro som blandt kirkens præster og kernemenighedens medlemmer.

Derfor er det svært for kristne at præsentere deres tro til mennesker, hvis spiritualitet netop karakteriseres som øjeblikkets tro, og hvis åndelige bricolager finder sin betydning i enkeltpersonerne selv.

Vi skal ikke polemisere mod folks valg af tro
Jeg er enig med Bartolin i, at et menneske ikke selv kan vælge sit liv, at være til. Det er givet af Gud. Det er også givet, at det skal leve i afhængighed og gensidighed med andre. Men det hjælper ikke formidlingen af den kristne tro at polemisere mod menneskers valg af tro.

Derimod må vi konstatere, at den kontekst, evangeliet skal formidles i, er et individualiseret trosmiljø, hvor tro tager form af bricolager.

Det ligeværdige møde er essentielt
En kontekstuel formidling af evangeliet begynder med det ligeværdige møde mellem mennesker. Den kristne må møde den anden for hvem, hun/han er og afstå fra at udtrykke domme om andres individuelle trosbricolager. Mødet må have en god balance mellem at lytte og tale.

Den kristne må kunne værdsætte, hvad der er fælles for den anden og ham/hende selv med hensyn til billeder, traditioner, symboler og værdier. Men ved at tale sammen og derved dele med den anden, hvad netop disse elementer betyder i den kristnes eget liv, kan det kristne betydningsindhold i elementerne styrkes i den andens trosbricolage, ligesom den kristne oplever nye sider af sin egen tradition.

Kristne må selv leve et åndeligt liv
I denne proces må kristne kvalificere deres egen spiritualitet. Kristne har intet at dele med andre, hvis de ikke selv har et bevidst åndeligt liv individuelt og som fællesskab. Hver kristen har en troshistorie, som er formet af Guds selvåbenbaring i Kristus.

Kristen spiritualitet lever ud af et levende forhold til Gud-i-Kristus, og det kristne fællesskab værner hver eneste troendes værdighed i hendes/hans søgen efter Gud gennem gensidig støtte, omsorg og opmuntring.

Kristen spiritualitet kan lære af andre spiritualiteter
Derfor har kristne en positiv opgave med at kommunikere, hvad kristen spiritualitet er nemlig en spiritualitet, som er inspireret og virket af Helligånden, som fører til et Kristus-formet liv som medlem af Kristi legeme, og som fremmer åndelig vækst og giver livskvalitet.

En spiritualitet som er virket af Helligånden og har sin grund i Kristus vil være i stand til at indgå i en lærende forbindelse med andre spiritualiteter og samtidig dele kristnes erfaringer af livet med Gud.

En sådan kristen spiritualitet kan samtidigt fremtræde tilstrækkelig eksotisk til at påkalde sig opmærksomhed i en multi-spirituel verden.

Ole Skjerbæk Madsen er missionspræst i Areopagos og panelist ved kristendom.dk og religion.dk.