Kristendom er ikke opfundet af regeringen

Uanset om man er muslim, jøde, buddhist, eller noget helt fjerde, er det hævet over al diskussion, at uden kristendommens tusind år lange indflydelse havde Danmark set ganske anderledes ud, end det gør nu, skriver sognepræst Jens Kvist

Vi har fået en ny regering, hvis det skulle have forbigået nogens opmærksomhed.
 
Følgelig har vi, meget naturligt, også fået et andet regeringsgrundlag, hvor man i det indledende afsnit om folkekirken starter med følgende statement, som har vakt en del postyr, fordi det efter manges mening på forhånd udelukker dem, der har en anden tro end kristendommen.

Statementet lyder: Danmark er et kristent land.

Læs også: Skovsgaard: Modigt at kalde Danmark et kristent land
 
Det kan nu ikke hidse mig synderligt op. For uanset om man er muslim, jøde, buddhist, eller noget helt fjerde, er det hævet over al diskussion, at uden kristendommens tusind år lange indflydelse havde Danmark set ganske anderledes ud, end det gør nu.

Man kan naturligvis godt sætte spørgsmålstegn ved, om et helt land kan være kristent, sådan som for eksempel teologiprofessor Niels Jørgen Cappelørn har gjort med den begrundelse, at kun det enkelte menneske kan være kristent.
 
Det er jeg sådan set enig i, men at udsagnet skulle ekskludere alle ikke-kristne danskere dementeres jo i samme afsnit: ”Samtidig er det afgørende for regeringen, at der skal være frihed til at tro på det, man vil, så længe det sker med fuld respekt for andres ret til det samme.” 
 
Hvor er det eksklusive her, om jeg må spørge! At folkekirken er evangelisk-luthersk, er ikke noget, regeringen har fundet på. Det står højt og tydeligt i Grundlovens § 4!

Valget af Bertel Haarder som kirkeminister finder jeg klogt og godt. Han nægtede for eksempel at blande sig i den sag, som Christian Langballe rejste omkring Marie Høgh, der ikke fik stillingen som præst i Berlin.

Bertel er en besindig mand, der kalder sig selv for folkekirkens pedel og ikke chef for folkekirken. Det påtænkte udvalg til undersøgelse af den lave stemmeprocent til menighedsrådsvalgene kan jeg ikke se, hvad skal til for. Min salige far sammenlignede det lidt med bestyrelsen for et vandværk: Så længe der er vand i hanerne, er der ingen grund til utilfredshed.
 
 Jens Kvist er sognepræst og panelist ved kristendom.dk