Kvindelige præster diskrimineres åbenlyst

Folkekirkens præster er ikke omfattet af ligestillingsloven. Det er der nok mange, der ikke vidste, men nu ved man det, skriver Erik Kock i sit blog-indlæg.

Der er nok ingen tvivl om, at der er mandlige præster i folkekirken, der gerne vil passe sig selv og være skriftkloge i en særverden, hvor homoseksuelle ikke eksisterer, og hvor kvinder tier i menigheden, skriver Erik Kock, som blogger på Kristendom.dk

TV2 kunne d. 15. april i programmet "Dags Dato" bringe endnu en folkekirkelig historie til torvs.

Kvindelige præster diskrimineres åbenlyst - men dog ikke mere åbenlyst, end at kun en enkelt mandlig præst vovede sig frem med sin holdning til, at der ikke bør være kvindelige præster i den danske folkekirke.

Loven er klar nok: Præster er ikke omfattet af ligestillingsloven. Det er der nok mange, der ikke vidste, men nu ved man det.

Dette rejser mindst to interessante spørgsmål.

Det ene er, om der er forskel på at mene, at kvindelige præster er noget utøj, og at have en kirkelig praksis, som forhindrer de kvindelige præster i at fungere på lige fod med de mandlige. En provst kunne i programmet sige, at det jo gik gnidningsfrit - med den diskriminerende praksis, altså.

Det andet spørgsmål er, om man fra ministeriet synes, at dette blot er et eksotisk udslag af den til tider skingert besungne rummelighed i folkekirken, og at fænomenet falder ind under religionsfriheden - eller om man lægger op til, at folkekirken også lovgivningsmæssigt skal have størst mulig sammenhæng med det samfund, som man så gerne vil være en del af.

Efter Bertel Haarders udtalelser i "Dags Dato" er der ingen tvivl på disse to punkter: Man skal have lov til at være særlig i sin særlige verden i folkekirken. Vi kan og vil jo heller ikke forhindre folk i at være muslimer eller katolikker, var - Gud-hjælpe-mig! - en af kirkeministerens pointer. Nu gjaldt sagen jo den danske folkekirke og præster inden for denne folkekirke. Men sammenblanding af tingene og forblommede henvisninger til Muhammed-krisen har jo længe plaget den offentlige debat, når grænser skulle afprøves.

Der er nok ingen tvivl om, at der er mandlige præster i folkekirken, der gerne vil passe sig selv og være skriftkloge i en særverden, hvor homoseksuelle ikke eksisterer, hvor kvinder tier i menigheden, hvor deres egen udlægning af skriften er den eneste, der kan stå til troende, og hvor tiden står stille.

Holdningen og praksissen hos disse præster (og div. provster) er et af de til dato bedste argumenter for at skille stat og kirke.

Man går tilsyneladende med et stille ønske og en stille gerning, der prøver at gøre folkekirken til alle tiders største sociale eksperiment med særregler og værdier, som man fastsætter fra læsning til læsning, fra tolkning til tolkning.

Man kunne både i TV2s nyheder og i "Dags Dato" høre en præst udbrede sig om, at hvis kirken skulle lægge sig efter landets love i et og alt, ville den tabe. Et andet socialt eksperiment - Christiania - har også gennem sin historie hævdet, at det ville tabe, hvis det skulle lægge sig efter samfundet i et og alt, og her har der gennem 35 år ikke været grænser for forargelsen, ikke mindst fra borgerlige politikere.

Bulldozerne kommer snart til Christiania - mens velsignelsen tilsyneladende kommer til folkekirkens mørkemænd.

Vorherrebevares!

Opret din egen blog på Kristendom.dk. Læs her, hvordan du gør.