Kvindernes kampdag: Tilbage til moderskabet

"Kvindekampen lærte kvinder kun at tænke på selv. Konsekvensen er ensomme og skrantende kvinder. Hvis kvinden vil frigøres af det, må hun tilbage til moderskabet som en livsvej," mener katolik og teolog Iben Thranholm

Den moderne kvinde har fået alle de valgmuligheder, hun drømte om. Hun er blevet selvstændig, økonomisk uafhængig og behøver ikke engang en mand for at få et barn.

Men trives hun?

En rapport fra EUs agentur for fundamentale rettigheder viser, at 52 procent af danske kvinder finder sig i chikane fra mænd på arbejdspladsen og i hjemmet. Topscorerne i den kedelige kategori af kvindevold er lande med et højt niveau af ligestilling som Danmark, Sverige, Holland og Storbritannien. Det skyldes, at mænd føler sig truede af kvinder, som udfordrer deres traditionelle rolle.

Og i hvert ottende danske parforhold er sexlivet stort set gået i stå. Cirka halvdelen af dem har sex højst en gang om året, mens den anden halvdel aldrig dyrker sex med hinanden, viser en måling, som Megafon har foretaget for Politiken. Samtidig erklærer 45 procent, at de føler, de dyrker sex for sjældent.

Efter ligestillingens sejr er mænd og kvinder enten i konflikt eller har tabt lysten til hinanden. Omtrent hvert andet ægteskab i Danmark går i opløsning og 40 procent af alle husstandene er single-husstande. Ifølge Psykiatrifonden er hver fjerde kvinde så stresset, at hun er på randen af sammenbrud. Der er altså noget, som tyder på at jo mere maskulin og selvstændig kvinden er, desto flere problemer får hun både med manden og sig selv.

Adskilt fra moderskabet
Når den frigjorte kvinde er så hårdt prøvet, er en af forklaringerne måske, at kvinder er blevet adskilt fra moderskabet.

Kvindeforkæmpere så moderskabet som en forhindring for kvindens selvudfoldelse. De har lært kvinder i dag ikke at påtage sig moderskab.
Det er ulykkeligt, for moderskab er meget mere end blot at føde. Det er noget eksistentielt og åndeligt. En måde at være til på i verden. Hvis kvinden ikke er i kontakt med denne grundnatur, mister hun livsgnisten og bliver uattraktiv trods silikonebryster og stiletter.

LÆS OGSÅ: 5 markante, kristne kvinder

Når Gud har skabt mennesket som mand og kvinde, er det, fordi de hver især er bestemt til som skabte i Guds billede at udtrykke forskellige sider af Guds eget væsen. Kvindens krop er tydeligvis skabt til at give liv. I den livgivende proces det at få et barn, opdager og lærer kvinden, hvad det vil sige at give sig selv til en anden. Derfor viser moderskabet menneskeheden også mændene noget væsentligt om det at leve som menneske.

Som skabt i Guds billede er mennesket kaldet til at eksistere for andre og at give sig selv som en gave til andre. Når kvinden får et barn, er det med til at ændre hendes attitude over for andre mennesker. På den måde er kvindelivet prototypen for alt menneskeligt liv. Det er selvhengivelse, som giver mening i tilværelsen og ikke selvfokus. Der ligger en hel antropologi i moderskabet.

Moderskabet er en livsvej
Dette er ikke et forsvar for, at kvinderne nu skal bankes tilbage til hjemmet, for moderskabet kan også være af rent åndelig karakter. Nonner påtager sig også moderskab, når de er til for syge, fattige, forældreløse, så barnløse kan også være med. Moderskabet er en livsvej.

Når kvinden lærer at fornægte sin grundnatur, er det ikke bare fatalt for hende selv, men også samfundet. Nutidens samfundet mangler i den grad moderskab i form af værdier som fællesskab og samvær. Alt handler hvad om, hvad der kan betale sig for mig. En mor er til for andre uden at forvente at skulle have noget igen.

LÆS OGSÅ:Mary Daly - teologen, der kæmpede mod katolsk kvindehad

Kvindekampen lærte kvinder kun at tænke på selv. Konsekvensen er ensomme og skrantende kvinder. Hvis kvinden vil frigøres af det, må hun tilbage til moderskabet som en livsvej.

Iben Thranholm er katolik, teolog, forfatter og foredragsholder