"Legitimt at præster støtter moské-byggeri i Haderslev"

Baggrundsmusik for hele debatten om, hvorvidt 26 gejstlige offentligt bør støtte opførelsen af en moske i Haderslev er spørgsmålet om, hvordan man som folkekirke og præst skal se på islam, muslimer og moskéer, skriver Mogens Mogensen.

Debatten om opførelsen af en moské i Haderslev er et udtryk for kulturkampen mellem dem, der vil arbejde for sameksistens med andre religioner og dem, der ikke vil. Og præster må gerne blande sig, mener interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

I forbindelse med Muhammed-krisen var jeg med i et team, som foretog en lytterunde i en lang række moskéer og muslimske foreninger rundt om i landet. Vi besøgte også Islamisk Center i Haderslev, hvor vi blev meget hjerteligt modtaget i deres moské, der var etableret i nogle gamle lagerlokaler. Allerede den gang tænkte jeg, at det måtte være ønskeligt for dem at få nogle bedre rammer om deres gudsdyrkelse og deres fællesskab.

Nu har Islamisk Center ansøgt om at måtte ombygge en tidligere erhvervsbygning i industriområdet i det nordlige Haderslev. Ifølge tegningerne i ansøgningen ønskes tilført en kuppel på 3 meter i diameter og en minaret, der skal være 19 meter høj.

LÆS OGSÅ: Pengemangel sætter mosképrojekter i stå

Ifølge byggevedtægten må ingen bygninger i dette område imidlertid være over 12 meter høje, og spørgsmålet er også, om der må etableres en forsamlingsbygning i området. Udvalget for Plan og Miljø har imidlertid allerede afvist ansøgningen, der nu går videre til byrådet (se blogindlæg fra byråds- og udvalgsmedlem Svend Brandt, Enhedslisten) som på sit møde den 25. februar kan vedtage en lokalplan for området, der muliggør etableringen af moskéen, eventuelt med krav om, at minareten kun må være 12 meter høj.

Spørgsmålet er, om Dansk Folkeparti i forbindelse med konstitueringen har presset det borgerlige flertal til på forhånd at afvise en dispensation!

Skal muslimer have lov til at bygge en moské med kuppel og minaret i et industriområde?
Denne sag har ført til en heftig debat, både lokalt og nationalt. Debattens substantielle spørgsmål er naturligvis, om byrådet skal vedtage eller afvise at vedtage en lokalplan, der giver plads til byggeriet af en moské, og med hvilken begrundelse?

Det sker ret ofte, at byråd udarbejder nye lokalplaner for at fremme den erhvervsmæssige og kulturelle udvikling af deres kommuner, så det vil ikke være noget enestående, hvis byrådet vælger at vedtage en ny byplan for området. I Haderslev har man tilmed tidligere lavet en lokalplan for et industriområde i den sydlige del af Haderslev for at muliggøre, at Pinsekirken kunne etablere sit Multihus, der også danner ramme om en stor kirke.

Intet tyder på, at Haderslev Byråd med nogen troværdighed kan afgøre sagen udelukkende med henvisning til planer og vedtægter. Derfor bringes mange forskellige argumenter ind i debatten. Dansk Folkeparti har med udgangspunkt i deres holdning til islam allerede under byrådsvalget og lige siden erklæret deres grundlæggende modstand mod, at der i Haderslev etableres en moské med kuppel og minaret. Forleden sendte 26 præster inkl. en biskop og en domprovst et åbent brev til byrådet, hvor det opfordres til at være imødekommende over for trossamfundet.

LÆS OGSÅ: Beskæmmede kirkefolk opfordrer byråd til at tillade moské

Med udgangspunkt i den fredelige sameksistens mellem kristne og muslimer i Haderslev, giver de udtryk for, at Det er derfor beskæmmende for os at opleve, at stærke politiske kræfter i Haderslev modarbejder det muslimske trossamfunds ønsker om at opføre en moské i den udformning, det ønsker.

Må præster blande sig i den politiske debat?
Denne debat har rejst spørgsmålet, om præster må blande sig i den politiske debat. For at signalere, at præsterne ikke udtaler sig på kirkens vegne har de undladt at opføre deres gejstlige titler.

LÆS OGSÅ: Må kirkefolk blande sig i politik?

Det tilfredsstiller imidlertid ikke formanden for Plan- og Miljøudvalget, Bent Bonde (LA), hvis argument ifølge Kristeligt Dagblad er: Hvis jeg ville have indflydelse på kirken, så skulle jeg blive præst, men jeg vil gerne have indflydelse på byen, så derfor har jeg stillet op til byrådet.

Dette argument holder imidlertid ikke, da folkekirken ikke styres af præster, men på sogne og provstiniveau af demokratisk valgte organer, altså af borgerne (for så vidt som de er medlemmer af folkekirken).

Og derfor må det være legitimt for legitimt for borgere også ansatte i folkekirken - at søge indflydelse på byen ved at henvende sig til byrådet, også uden at skulle stille op til byrådet.

Men hvorfor skulle præster som gruppe udtale sig i denne sag? Det saglige argument ville være, at præster i det daglige forholder sig til menneskers tro både professionelt og personligt og derfor må formodes at have en særlig erfaring og indsigt, når det gælder også muslimers tro og deres behov for at praktisere deres tro.

Må præster støtte muslimers ønske om at bygge en moské?
Især på Facebook er der med stor voldsomhed blevet rejst et andet spørgsmål, nemlig om det overhovedet er legitimt, at præster (for eksempel i lyset af deres præsteløfte) gør sig til fortalere for, at muslimer får mulighed for at bygge moskéer med minareter.

Som en af de mest markante debattører udtrykker det: Det er ufatteligt, at biskopper og domprovster ser det som deres kald at gå ind for støtte af imamer og stor moskéer i stedet for et kald at forkynde evangeliet purt og rent og forvalte sakramenterne anstændigt!? Jeg håber snart en modbevægelse rejser sig og vi i fællesskab siger fra!

Eller som en anden siger det: Sådanne personer, der er ansat i en kirke, der er bibelfunderet, men støtter og hjælper en anden religion med deres forehavende, skulle fyres eller ansættes som imamer i stedet.

Mens de mest rabiate debattører mener, at valget står mellem mission der indebærer en bekæmpelse af islam OG en kamp (der er dømt til at mislykkes) for fredelig sameksistens der indebærer respekt for muslimer og deres rettigheder, er de 26 gejstlige i Haderslev (i overensstemmelse med andre moderate kirkelig debattører) af den overbevisning, at det er muligt for muslimer og kristne at leve fredeligt side om side samtidig med, vi er i mission.

Disse sidste ser det som en del af deres opgave i overensstemmelse med religionsfriheden at bakke op om muslimernes mulighed for at praktisere deres religion, og herunder også at bygge muslimske helligsteder.

Hvordan skal vi se på islam?
Det sidste spørgsmål, der ligger som en baggrundsmusik for hele debatten, er: Hvordan skal man se på islam, muslimer og moskéer?

De mest rabiate debattører på de sociale medier er ikke i tvivl: Islam ses som er farlig mørk og krigerisk ideologi.

Forskel på nazisme og islam er at det lykkedes islam at iklæde sig en tynd kappe med skriften RELIGION, må ikke røres.

Moskéer er rene terrorcentraler hvor muslimerne dyrker deres kærlighed til hadet og forbander alt hvad der er dansk.

Jeg vil hellere have at Bandidos bygger nogle rocker-borge end der kommer moskeer. Altså: Islam er kort sagt et onde, som skal bekæmpes.

Over for denne dæmonisering af islam, står for eksempel de 26 gejstliges holdning, når de på den ene side skriver om situationen i en række muslimske lande, at Når vi læser om chikane og forfølgelse af kristne i nogle af de mellemøstlige lande, fyldes vi med sorg og vrede, og på den anden side fortsætter; men vi ved, og vi glædes over, at mange muslimske borgere i samme lande tager afstand fra chikanen og forfølgelsen og føler med de forfulgte kristne.

Og i det hele taget sætter ord på deres erfaring, at det for eksempel i Haderslev er muligt at leve fredeligt sammen som muslimer og kristne.

Kulturkamp fredelig sameksistens eller evig konflikt?
Debatten om moské-planerne i Haderslev må ses som et af mange symptomer på en kulturkamp i Danmark. En kulturkamp, som er foranlediget af, at det danske samfund i de seneste årtier har udviklet sig fra et monoreligiøst til et multireligiøst samfund.

Ingen kender fremtiden, men mens nogen tror på, at det er muligt for kristne og muslimer at lever fredeligt sammen, også selvom muslimer får lov til at etablere deres moskéer med minareter og kupler, er der andre der har opgivet den tro og forudser en evig konflikt mellem muslimer og kristne.

Derfor arbejder de på at mindske islams ødelæggende indflydelse på det danske samfund ved for eksempel at bekæmpe etableringen af moskéer med minareter og kupler.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent.