Lucia rev sine øjne ud for ikke at friste mænd

Lucia afbildes ofte i kunsten med to øjne og med med martyrernes særlige tegn, sejrens palmegren. Hun er skytshelgen for blinde og folk med øjensygdomme. Her er hun gengivet i et maleri af Francesco del Cossa (1436-1487). National Gallery of Art, Washington, D.C. Foto: Wikimedia

Santa Lucia var en kristen pige, som nægtede ægteskab og som straf blev anbragt på bordel. For ikke at friste mændene rev hun øjnene ud

I den ortodokse og den katolske kirke har hver af årets dage sine helgener. I vores evangelisk-lutherske folkekirke er vi mere tilbageholdne med brugen af helgener, og i den officielle kirkekalender figurerer der i virkeligheden kun én mindedag for alle kristne, allehelgenssøndag.

December måned er dog den måned, der har flest navngivne helgener, som vi på den ene eller anden måned knytter traditioner til. Santa Lucias dag er én af dem.

Santa Lucia døde for sin kristne tro

Santa Lucias dag er 13. december, hvor hvidklædte piger og drenge i Skandinavien går i optog og synger den napolitanske Santa Lucia-sang, anført af en Luciabrud med lys i en krans på hovedet

Lucia er en ægte martyr, det vil sige én, der med sit liv vidnede om sin tro på Jesus Kristus. Hun skal have lidt martyrdøden i Syracus på Sicilien under den romerske kejser Diokletians forfølgelser af de kristne i 304 efter Kristus.

Lucia figurerer allerede tidligt i Missa Romanum, Romerkirkens gennemgang af årets gudstjenester på de forskellige helgendage, og Legenda Aurea, den gyldne legende fra det 12. århundrede, fortæller hendes vita, livshistorie.

Lucia rev sine øjne ud

Ifølge én af flere traditioner skulle Lucia være en kristen pige, der ikke ville giftes, men gav sin medgift til de fattige. Derfor blev hun anbragt på et bordel, hvor hun rev sine smukke øjne ud for ikke at friste mænd. Hver gang hun gjorde det, voksede der dog nye smukke øjne ud i hendes øjenhuler.

Da hun som straf for sin kristne tro skulle brændes på bålet, rørte flammerne hende ikke. Derfor blev hun henrettet med sværd. Hendes himmelske fødselsdag, dies natalis, er 13. december, den dag hun døde for sin tros skyld.

Santa Lucia bringer lys

At navnet Lucia har noget med det latinske ord lux, lys, at gøre, er måske skyld i, at man fejrer helgeninden med levende lys på den nat, der oprindeligt var årets længste og mørkeste i Norden, natten mellem 12. og 13. december.

I år 1700 fik Danmark og i år 1750 Sverige imidlertid en kalenderreform. Man gik fra den julianske til den gregorianske kalender og regulerede samtidig kalenderåret ved at gøre det 11 dage kortere. Derved blev den længste nat, solhvervet, hvor året vender, placeret mellem den 21. og 22. december.

De gamle svenske traditioner overlevede imidlertid på St. Lucia nat, hvor det var skik, at unge piger med lys i hænderne vækkede folk ved at gå rundt til dem, medens det endnu var mørkt af og til også med kaffe og kager.

I Tyskland har man en tradition for, at det er Christkindlein, det lille Jesusbarn, der kommer med julegaverne julenat. Christkindlein optrådte dog ofte som en ung pige, der uddelte gaver, helt klædt i hvidt som en brud og med en krans af vokslys på hovedet. Den svenske og den tyske tradition synes at være smeltet sammen i løbet af 1800-tallet.

I dag er Luciaoptog især populære i Sverige. Her er der også tradition for, at der medvirker en Stefan Stalddreng, der gør løjer, og at der hvert år kåres en Luciabrud.

Lucias attribut er to øjne. Hyppigt afbildes hun også med martyrernes særlige tegn, sejrens palmegren. Hun er skytshelgen mod øjensygdomme.

(Anne-Mette Gravgaard er sognepræst og kunsthistoriker).