"Luthersk teologi lever i bedste velgående"
Den lutherske teologi er rodet, kaotisk og mangfoldig, men samtidig er den med til at skabe vores identitet og definere os i det globale, forbundne samfund vi lever i, skriver professor Guillermo Hansen
Der er to emner, som har fanget min opmærksomhed i løbet af det sidste årti. Jeg kan formulere dem ved hjælp af spørgsmål. For det første: hvordan kan en teologisk og kirkelig tradition som den lutherske, der blev skabt for næsten femhundrede år siden i periferien af et svækket imperium, stadig være relevant for så mange kristne i hele verden?
Det andet spørgsmål lyder nogenlunde sådan her: er der en fremtid for den lutherske teologi i et post-konfessionelt, post-sekulært, post-metafysisk, post-kolonialt, post-patriarkalsk, og ja, post-kristent miljø?
Den lutherske tro er global
Disse to spørgsmål overlapper hinanden, da vi er klar over, at vi i dag tager del i en luthersk tro, der ikke bare er international (det har den altid været), men global.
Disse to kategorier forveksles ofte, men der er en vigtig forskel. Det, der karakteriserer et globaliseret scenarium, er dets hastighed og intensitet og den flervejs-udveksling, som konstant underminerer et hvilket som helst traditionelt centrum.
Således flyttes informationsstrømmen og magten. At leve i en global verden betyder, at vi gradvist bliver forbundet, hvilket medfører, at vores traditionsbestemte og kulturelle koder kommer tilbage til os i et nyt og anderledes lys.
På en måde er vi alle en del af drivkraften bag disse dramatiske kræfter; vi opløses og genskabes, decentraliseres og samles, deles og omrokeres, bekræftes og afkræftes. Findes der noget med teologisk betydning i midten af disse kræfter, som kan fastholde en teologisk identitet mellem os uden at ødelægge de kreative kræfter?
Religion er et kollektivt fænomen
Jeg griber spørgsmålet an ved at anvende to forskellige begrebssystemer. Det ene handler om fortolkningen af, hvordan en konfessionel eller teologisk tradition ser ud fra et kulturelt og sprogligt synspunkt. Det andet henviser til, hvordan tekniske, økonomiske og politiske forandringer hænger sammen med religiøs tro.
En ren post-liberal indstilling til det første problem ser religion i et kulturelt og sprogligt lys, hvor religion er grobunden for liv og idéer religion fungerer ligesom forstandens software. Den er ikke hovedsageligt en række trossætninger og idéer om det sande og gode (selvom den altid vil indebære det), eller en symbolisering, der udtrykker holdninger, følelser og synspunkter (selvom disse bestemt altid vil være til stede).
Ligesom en kultur eller et sprog er religion et kollektivt fænomen, der skaber individers subjektivitet, mere end den primært er en manifestering af dem.
Den lutherske tro som alle andre konfessioner minder således om et levende sprog med grammatiske regler. Måden, hvorpå sproget udtales, er imidlertid afhængig af tilfældigheder, kontekst og tid der hvor man finder det legemliggjorte sind.
Teologisk tradition er indlejret i mennesker og deres interaktion
Jeg mener, at den lutherske tro dybest set består af tre strukturerende koder eller regler, som former dets sind: korset som position, retfærdiggørelse som relation, og Guds dobbelte rige som en kamp.
Disse regler fungerer gennem lov og evangelium-begrebets tværgående metakode, der sikrer, at den ovenstående konstellation får en slags spirituel og social energi, der samtidigt decentraliserer (lov) og re-centraliserer (evangelium).
Og hvad der er endnu mere kritisk, er, at disse regelsæt kun fungerer, hvis de inddrager de forskellige sociokulturelle variabler såsom social status, kønsroller, velstandsudligning og økologisk retfærdighed. Det er som om den lutherske kode besidder en indre trang til at udpensle dets semantiske orden gennem den sande menneskelige eksistens.
Denne opfattelse af, at en teologisk tradition er indlejret i menneskers krop og sind, sætter religiøs og teologisk forandring og innovation i et helt nyt lys. Dette stammer ikke fra nye oplevelser eller pludselig indsigt, men fra den aktive interaktion af kulturelle og sproglige systemer i forskellige situationer.
Luthersk teologi er rodet og kaotisk, men definerende
Når religiøse, fortolkende systemer udpeger anomalier i nye og forskellige kontekster, så går hele systemet en krise og revidering i møde. Men netop på dette tidspunkt bliver en tradition også beriget.
Idet vi tilhører en forbundet tradition, oplever vi en intens følelse af mangfoldighed, men samtidig er vi også blevet mere opmærksomme på vores koders alsidighed, når de bliver forstærket gennem nye kontekstuelle temaer.
Min påstand er, at den lutherske teologi lever i bedste velgående i dag, netop fordi den er mangfoldig, kaotisk og rodet og dog findes der en bagvedliggende kode, som definerer os og som vi føler ansvar overfor.
Dette er den bedste indikator på, at vores identitet ikke er statisk, men altid er ved at blive skabt. Vi udsætter os konstant for nye scenarier og udfordringer, der afprøver vores identitets koder og undersøger dets ukuelighed.
Et net af trossætninger beriges, når det skal tackle uventede situationer forfædredyrkelse, tungetale, helbredende handlinger, HIV, sex eller imperialisme. Det at være forbundet i sådant et net betyder, at gennem denne innovative forståelse af loven opnår vi en ny og supplerende indsigt i, hvad evangelierne handler om.
Artiklen er skrevet af Dr. Guillermo Hansen til kristendom.dk som et indlæg i serien omkring Martin Luther. Guillermo Hansen er adjungeret professor i systematisk teologi ved Luther Seminary i Minnesota, USA. Han er oprindeligt fra Buenos Aires i Argentina og har udgivet et omfattende antal essays, indlæg og artikler på både engelsk og spansk om Martin Luther og hans teologi.
Artiklen er oversat fra engelsk af Therese Fischer-Larsen.