"Mad og drikke kan blive en afgud"

Vi er i alt for høj grad bundet til vores fysiske og psykiske behov, skriver generalvikar i den katolske kirke i Danmark Lars Messerschmidt

Faste betyder at afholde sig fra noget legitimt. Oprindeligt blev det brugt alene om mad og drikke, men kunne også bruges om søvn. Med rette er udtrykket udvidet til også at omfatte andre ting, man kan have et vist afhængighedsforhold til.

Man kan måske bedst forstå idéen med faste, når man betragter vores relation til den fysiske verden omkring os, som vi også er en del af.

Det er jo en kendsgerning, at denne verden betyder rigtig meget for os og ofte alt for meget, det vil sige, vi er blevet bundet i et eller andet omfang af vores fysiske og psykiske behov. Den materielle verden kan være blevet en gud for os; for eksempel mode, sport og fritid.

LÆS OGSÅ: Hvad står der i Bibelen om faste?

Faste i religiøs betydning er et middel til at undgå at dyrke det materielle som en gud. At mad og drikke er den mest nærliggende fare for afgudsdyrkelse, viser de mange tilbud, man finder i et supermarked. Man kan blot spørge sig selv: Hvilken mad og drikke vil jeg nødigt undvære? Er det, fordi min sundhed kræver det, eller er det luksus og gourmandise?

I praksis plejer jeg at definere faste på mad og drikke: At spise og drikke for at stille sulten, men ikke for at spise sig mæt. Enhver kan praktisere denne form for faste, da man selv bestemmer farten, men den kan være rigtig effektiv og afsløre mine virkelige behov i modsætning til det, jeg tror er mine behov.

I fastetiden bør man også undgå fester altså at beskære de sociale nydelser, der kan føre til løssluppenhed med mad og drikke. Især de unge fester voldsomt i weekenderne. Det ville måske hjælpe dem til at få lidt styr på tingene, hvis de følte sig bundet af en fastepraksis en gang om året. Men det gælder også de fleste voksne for eksempel i påskeferien.

LÆS OGSÅ: Hvornår skal man faste som kristen?

Disse eksempler viser, at alle mennesker har brug for en religiøs motiveret faste, for at den materielle verden ikke skal udkonkurrere Gud.

Faste som en vej til angerfuld bod
At gøre bod betyder at gøre tingene godt igen. At angre betyder at gøre det oprigtigt og i sorg over, at man har gjort noget forkert. Bod uden anger, som indebærer at gøre sit bedste for ikke at gentage det man har gjort forkert, er værdiløst i Guds øjne.

Fasten kan således blive til angerfuld bod ved, at man sætter ind med afholdenhed på de områder, hvor man er svag. På denne måde kan fasten være en bodsøvelse, der giver mere åndelig styrke og dermed større frihed til at undgå at handle forkert.

Det er indlysende at faste, bod og anger forstået på denne måde baner vejen for et sundere og dybere gudsforhold. Mange, selv oprigtige kristne, vokser ikke i deres trosliv, simpelthen fordi de er åndeligt dovne. Seriøse bodshandlinger kan rette op på det.

LÆS OGSÅ: Præst: Fasten er årets revolution mod vanetænkning

Kan fasten misbruges?
Alt kan misbruges - også faste. Motivet til kristen faste skal alene være at rense, styrke og udvikle forholdet til Jesus, det vil sige, den skal være en slags lydighedshandling mod ham og ikke en selvbestaltet praksis, så bliver den til gerningsretfærdighed. Mon ikke det er det, Jesus kan mene, når han siger: 'Enhver som vil være min disciple, skal fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig' (Luk. 9,23)?

Lars Messerschmidt er generalvikar i den katolske kirke i Danmark