Menighedsråds-medlemmer er faktisk flittige kirkegængere

Folk, der klager over, at menighedsrådsmedlemmer går for lidt i kirke, bør mindes Jesu ord om bjælken i eget øje og splinten i broderens, mener sognepræst Kaj Bollmann. Foto: Esben Nielsen

Menighedsrådsmedlemmer udfører et vigtigt og tidkrævende arbejde. De har ikke grund til dårlig samvittighed over ikke at gå i kirke hver søndag, mener sognepræst Kaj Bollmann

Man skal gå til gudstjeneste, fordi man synes det er vigtigt, og fordi man bliver glad af at høre evangeliet, deltage i fællesskabet om sakramenterne, synge salmer og bede til Gud.

Man skal ikke gå i kirke af sur pligt. Ikke fordi man synes det er synd for præsten og organisten, og ikke fordi man er menighedsrådsmedlem.

LÆS OGSÅ: Folkekirken.dk's valgmateriale

Husk bjælken i dit eget øje
Vi skal jo sådan set alle gå i kirke, fordi vi alle har brug for at høre evangeliet og få vores synders forladelse. Teologisk set har menighedsrådsmedlemmer hverken mere eller mindre brug for det, end alle andre har.

Og folk, der klager over, at menighedsrådsmedlemmer går for lidt i kirke, bør mindes Jesu ord om bjælken i eget øje og splinten i broderens. Ingen har ret til at slå andre heller ikke menighedsrådsmedlemmer oven i hovedet med krav om deltagelse i et bestemt antal gudstjenester.

Når det er sagt, er det glædeligt, at nylige undersøgelser har vist, at menighedsrådsmedlemmer faktisk er flittige kirkegængere og mennesker, der er optaget af og engageret i kristendom, kirke og livsspørgsmål i det hele taget. Det er godt, at det vigtigste styringsorgan i folkekirken besættes med folk, som er engagerede i det, som sagen drejer sig om.

LÆS OGSÅ:Hvad laver et menighedsråd?

Dejligt, når menighedsrådsmedlemmerne tager medansvar
Det er naturligvis også dejligt, når menighedsrådsmedlemmer går foran med et godt eksempel, ikke bare ved at sidde på kirkebænkene, men også ved at tage medansvar på forskellig vis i gudstjenesten. Nogle steder har man et menighedsrådsmedlem eller to som ansvarlige frivillige ved hver gudstjeneste, for eksempel til at læse ind- og udgangsbøn, stå for meddelelserne og lignende.

Andre steder kan det være mere uformelt, for eksempel ved at tilstedeværende menighedsrådsmedlemmer lige har et øje for dem, der er meget lidt kirkevante, og hjælper dem til rette, sætter sig på rækken ved konfirmanderne eller andre små ting, der kan være med til at gøre gudstjenesten til en god fælles oplevelse.

Menighedsrådsarbejdet er tidkrævende

Menighedsrådet har sammen med præsterne ansvaret for gudstjenestens liturgi. Ændringer skal ske i enighed mellem præst(er) og menighedsråd. At tage det ansvar på sig er naturligvis ikke særlig nemt, hvis man kun meget sjældent deltager i gudstjenesten.

Omvendt er gudstjenestedeltagelse jo ikke det eneste parameter for engagement og fortrolighed med kirke og kristendom. At være medlem af et menighedsråd er i sig selv én af de mangfoldige måder, hvorpå man kan varetage sit ansvar som medlem af de døbtes præstedømme.

LÆS OGSÅ:Hvor er det myndige lægfolk?

Menighedsrådsarbejde er også en vigtig tjeneste i kirken. Det er tidkrævende, ligesom det er tidkrævende at være børneklubleder, frivillig kaffebrygger ved kirkekaffen, kirkens hjemmesideredaktør, medarbejder i genbrugsbutikken og alle de andre frivillige opgaver, som varetages af aktive frivillige.

Alt dette er jo også væsentligt for et godt og levende kirkeliv. Derfor har menighedsrådsmedlemmer mere grund til god samvittighed over de mange timer, de bruger på menighedsrådsarbejdet end på dårlig samvittighed over ikke at gå i kirke hver søndag. Kan de magte begge dele, er det jo bare ideelt!

Kaj Bollmann er sognepræst, tidligere generalsekretær for Kirkefondet og panelist ved kristendom.dk.