Kommentaren

"Menneskerettighederne er moderne kætteri"

Hver gang vi mennesker tror, vi har dechifreret koden, og vi har sat os i Vorherres sted, er det gået grueligt galt. Tænk på den franske revolution, Hitlers Tyskland og Lenins kommunisme. Alle mennesker er syndere, også dem, der tror på menneskerettighedernes godhed, skriver Marie Krarup, der er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

Jeg har fået det indtryk, at de fleste mennesker i dag mener, at menneskerettighederne er regler, som er moralsk rigtige og nødvendige. Nærmest guddommelige, skriver politiker Marie Krarup

Der er ikke nogen hellig lov i kristendommen. Man kan som kristen ikke sige, at det er nødvendigt at gå med det og det tøj, spise den og den mad, indrette sin dag på den og den måde, sige ja og nej til de og de aktiviteter. 

Der er simpelthen ikke nogen konkrete retningslinjer for, hvad man skal gøre på det personlige plan for at være rigtig eller for at blive frelst. 
 
På samme måde er det med samfundsindretningen. Der er ingen konkrete retningslinjer om, at man skal have demokrati eller enevælde eller have bestemte love for ligestilling og imod hate-speach for at have en god stat. 

Kristendommen er helt uden disse regler, for mennesket frelser ikke sig selv. Det gør Guds nåde. Vi er alle syndere for Vorherre og kan ikke udmærke os ved at gå i burka, lade være med at spise svinekød, lade være med at drikke alkohol, overholde alle menneskerettigheder, modtage alverdens flygtninge og sørge for, at der kommer flere kvindelige forskere på universiteterne. 

Kristendommen har ingen manual

Vi har i kristendommen fået en ordre om at elske vores næste, men vi har ikke fået nogen manual til, hvordan man gør det. Det er den kristne frihed. Men det er i høj grad også en tomhed, der udløser angst. 

For det ville jo være meget nemmere, hvis der var konkrete regler for alting. Så var der ikke så meget at diskutere. Og når man endelig indgik i debatter, så ville det være meget lettere at vinde diskussionen, hvis man kunne sige, at man stod på Guds side. Det er jo et ret stærkt sted at stå!

LÆS OGSÅ: Skal moral bestemme lovgivningen eller omvendt?
 
Jeg tror, det er derfor vi ser de mange moralske regler i dag. Især når man diskuterer udlændingepolitik, er det umuligt at trænge igennem med sund fornuft om, at der selvfølgelig må være et maksimalt antal for, hvor mange et land kan kapere, særligt hvis der er store kulturforskelle. 

I stedet henvises der i højstemte vendinger til menneskerettigheder, der gør det umoralsk og anstødeligt overhovedet at have denne diskussion. Man er faktisk ond på forhånd, hvis man begynder en debat, hvor common-sense-argumenter spiller en rolle.

Mennesker må ikke sætte sig i Gud sted

Jeg har fået det indtryk, at de fleste mennesker i dag mener, at menneskerettighederne er regler, som er moralsk rigtige og nødvendige. Nærmest guddommelige. ”De står mellem os og barbariet”, som en debat-deltager sagde på et møde, jeg deltog i for nylig. 

Eller som en anden sagde: ”De er som naturlovene bare på det moralske område. I fysikken har vi tyngdeloven, indenfor moralen har vi menneskerettighederne.”
 
LÆS OGSÅ: Hvad mener kristne om menneskerettighederne?

Som kristen kan jeg kun være meget uenig. Der findes ikke love på det moralske område. Og tror vi, at vi har fundet koden til den rigtige godhed, kan vi være ret sikre på, at vi er godt på vej til direkte ondskab og barbari. For det er kun Gud, der har den kode. 

Menneskerettighederne kan ikke mases ned over andre

Hver gang vi mennesker tror, vi har dechifreret koden, og vi har sat os i Vorherres sted, er det gået grueligt galt. Tænk på den franske revolution, Hitlers Tyskland og Lenins kommunisme. Alle mennesker er syndere, også dem, der tror på menneskerettighedernes godhed. Og når de maser dem nedover lande og mennesker for at tvinge dem til større godhed, så er det som regel det modsatte, der sker. 

Men angsten for at erkende, at vi er nødt til lytte til hinanden, bruge vores sunde fornuft og holde op med at lede efter godheds-koderne, er for svær at bære for mange. Det bliver for tomt, for frit og for uhyggeligt. Så hellere fylde rummet ud med moralske forskrifter, som man kan dømme andre med og sikre sig selv en glorie. 

Derfor er menneskerettighederne en dejlig tryg form for moderne kætteri, der afskaffer friheden og ansvaret og giver os en let forståelig formel for det gode liv. Så pyt med at de måske ødelægger næstens liv, mens man selv nyder en farisæisk glæde ved at skælde naboen ud for egoisme og ondskab.

Marie Krarup er folketingsmedlem (DF) og skriver kommentaren ved kristendom.dk.