"Pres ikke hele bryllupsdrømmen ind i kirkerummet"

Tænk over, om jeres specielle ønsker til musik, dekorationer og andre tiltag vil gøre sig bedre til receptionen eller festen, så kirkevielsen får lov til at folde sig ud i den højtidelighed, den kræver, skriver sognepræst Michael Brautsch

I skal altid huske på at glæde jer. Det er en helt særlig og unik tid, hvor man sammen kan gå på opdagelse og sammen dele forventningens glæde - næsten som under en graviditet.

Måske betyder brylluppet mere for den ene part, men så må den anden prøve at give lidt plads. Hvis det er en barnedrøm, der nu skal gå i opfyldelse, så kan man ikke være bekendt bare at nedgøre eller negligere den andens begejstring.

Angående selve detailplanlægningen skal man huske på økonomien! Det er altid klogt ikke blot at lægge et budget, men også at hjælpe hinanden med at holde det. For når først I skal ud og købe nyt tøj, ringe, hotelsuite, morgengaver, bryllupsrejse, stor middag, et specielt køretøj, blomster, invitationer og alt det øvrige, som mange gerne vil have, så flyver tusindkronesedlerne hurtigt op af pungen, og så kan drømmebrylluppet ende med at blive et økonomisk mareridt.

Man kan sagtens blive gift på rådhuset eller i kirken en ganske almindelig onsdag med to vidner og et par ristede hotdogs ved pølsevognen efterfølgende. Det, som det handler om, er, at I i enighed tilrettelægger brylluppet, så I begge kan være i det og tænke tilbage på det med glæde.

Prøv at skrive op i tre kolonner, hvad I skal, hvad I kan og hvad I vil.

I skal jo sige ”ja” til præsten eller til rådhusets embedsmand og have et par vidner samt skaffe en prøvelsesattest fra kommunen, der ikke må være mere end fire måneder gammel. Men det er faktisk også det eneste, I skal. 

I den kolonne, der hedder kan, løber det hurtigt løbsk. Nu er døren til alle fantasierne vidt åben, så her slipper man bremsen og må godt lade sig rive med.

Når I så har fået afløb for alle dagdrømmene, er I klar til kolonnen vil. Hvilket bryllup vil I gerne have, hvad kan lade sig gøre økonomisk og praktisk, og hvad kan I blive enige om. Husk at reservere kirke og præst eller rådhus i god tid. Man kan godt ønske en bestemt præst eller embedsmand, men husk, at hvis I planlægger et år i forvejen, så kan ingen garantere, at ikke præstens ferie, orlov eller andet kommer i vejen.

Der kan være mange ting, som man i planlægningsfasen synes er af afgørende betydning, som så efterfølgende - efter brylluppet - viste sig at være perifært. 

Send gerne et lille forvarsel ud til de gæster, I gerne vil invitere, lige så snart I har datoen på plads. Så ved familie og venner i god tid, hvornår de skal gøre sig klar og ikke planlægge ferierejser eller andet.

Og tænk så på, at du ikke skal presse alt for meget ind i f.eks. kirkerummet. En kirkelig vielse tager mellem 30 og 45 minutter (på rådhuset er det noget kortere), og når man har været i kirken, så skal man også ”på kroen”. Nogle af dine musikønsker eller ønsker om andet kan måske fint lade sig gøre til receptionen eller til festen, så kirkevielsen får lov til at folde sig ud i den højtidelighed, den kræver.

Nogle musikønsker kan være helt fine at komme med, men hvis bruden ønsker at gå ind til AC/DC´s ”Highway to hell”, så er det måske noget, der er sjovere i planlægningsfasen end på den store dag. Og husk: Man kan altid ønske, men ikke kræve bestemt musik at gå ind og ud til eller kræve at måtte synge noget andet end det, der står i Den Danske Salmebog. Lyt til præst og organist, de har sædvanligvis meget stor erfaring i smukke og stemningsfulde bryllupper, og fordel så evt. jeres ønsker om musik og udsmykning lidt ud over den lange, dejlige dag.

Du kan heller ikke selv bestemme, hvad præsten skal sige i prædikenen. Det er dog en rigtig god ide at fortælle det, man meget gerne vil have fremhævet, og hvad man helst ikke vil have sagt højt foran gæsterne og foran Guds alter. Og så kom i kirke nogle søndage inden, så I har fået et indtryk af netop jeres præst. På rådhuset er der kun en meget kort og formel tale sædvanligvis uden personligt tilsnit. 

I skal have afklaret de praktiske forhold ved kirke og rådhus: Må man kaste med ris og blomsterblade eller blæse sæbebobler? Hvad med fotografering og parkering og hvordan skal vi og vores gæster sidde? Det er en god ide at involvere en forlover eller en toastmaster, så det ikke er den ventende gom, der skal agere praktisk gris. Han skal have lov til at vente spændt og glæde sig til at se sin brud gå op ad gulvet.

Hvordan går vi ind, sammen eller hver for sig, med eller uden børn? Der kan være mange søde grunde til at have små børn omkring sig, men let er det ikke. Og hvis de små bliver kede af det eller begynder at løbe rundt eller snakke højlydt, så skal man gøre op med sig selv, om en barnepige skal tage over, eller om barnet må sidde hos brudeparret. Du skal blot tænke på, at så vil din opmærksomhed hurtigt flytte sig fra det højtidelige øjeblik, som vielsen er, til dine børn.

Rigtig mange ting virker bedre, når det kommer fra Hollywood, end når det afprøves i virkeligheden.

Cand. theol. Michael Brautsch er foredragsholder og sognepræst ved Frederiksberg Sogn. I 2014 medvirkede han i programmet "Gift ved første blik" på DR1 i sin egenskab af præst.