- Minaretforbud kan skade kirkens frihed

Nogle mener, det er latterligt at sammenligne klokkeringning med minareter. Men det er det ikke for de mange danskere, der ser al religion som mistænkelig overtro, der skal begrænses i det offentlige rum, vurderer generalsekretær Kaj Bollmann

Nogle mener, det er latterligt at sammenligne klokkeringning med minareter. Men det er det ikke for det voksende antal danskere, der ser al religion som mistænkelig overtro, der skal begrænses i det offentlige rum, vurderer generalsekretær Kaj Bollmann

Da de første kirker blev bygget i Danmark, fik de forbud mod at ringe med klokkerne. Det ville forstyrre og irritere guderne, mente de, der dengang definerede, hvad der var ægte dansk.

Det varede et godt stykke tid, inden forbuddet blev frafaldet. Det hindrede dog ikke kristendommens fremgang og underminering af den gamle religion og samfundsorden.

Størstedelen af de gamle middelalderkirker har først fået tårn til deres klokker og som et synligt sejrssymbol for den kristne tro længe efter de blev bygget.

Forbud fremmer martyr-selvforståelsen
At forestille sig, at et forbud mod at bygge minareter i forbindelse med kommende moskeer ville have nogen som helst begrænsende indflydelse på islams rolle og udvikling i Danmark, er tåbeligt.

Hvis det har en indflydelse, vil det tværtimod blive i form af at styrke muslimer i en selvforståelse af at være undertrykte martyrer. Det ved vi fra kristendommens historie ikke nødvendigvis er dårligt for markedsføringen.

Hvor høj en minaret må være, er en sag for byplanvedtægt og tekniske godkendelsesmyndigheder. I den henseende skal alle naturligvis være lige for loven. Er der i den forbindelse dispensationsmuligheder fra for-skellige bestemmelser, skal de administreres uden hensyn til, hvem det er, der søger. Alt andet krænker både religionsfriheden og lighedsbestemmelserne i grundloven.

Vi styrker hverken kristendommen eller dansk folkelighed ved at bryde de fundamentale grundsætninger i kristent menneskesyn og dansk tradition. Vi styrker kristendommen og vores folkelige arv ved positivt og offensivt at holde fast i beskyttelsen af mindretals også religiøse mindretals rettigheder og ved at handle efter det grundtvigske princip: frihed for Loke, såvel som for Tor, uanset hvor lidt vi bryder os om Loke.

Kirkeklokker kalder også til bøn
Minaret-diskussionen kan meget nemt blive en boomerang: Det sker oftere og oftere, at der rejses kritik af kirkeklokkernes ringning. Det er jo nemlig ikke sådan, at kirkeklokkerne kun ringer til gudstjeneste, som modstanderne af klima-ringningen påstod.

De fleste kirkeklokker i landet ringer hver morgen og aften for at kalde til bøn ved arbejdsdagens begyndelse og slutning (ikke for at ringe solen op og ned, som det populært hedder - det kan solen godt finde ud af selv!). Kirkeklokkerne er en integreret del af vores folkelige og kristne tradition, og det ville være et stort tab, hvis der blev sat grænser for ringningen.

Minaretforbud kan skade kirken
Accepterer man at sætte grænser for andre religioners tilladelse til at bygge tårne på deres gudshuse, åbner man en ladeport for nyateismens ønsker om at begrænse religion generelt i det offentlige rum. Der er ikke langt fra et minaret-forbud til indskrænkning i retten til at ringe med kirkeklokkerne.

Det kan godt være, at det i de menneskers øjne, der oplever sig som en del af den folkekirkelige sammenhæng, er latterligt at sammenligne klokkeringning med minareter; men det er det ikke for det voksende antal danskere, herunder en del politikere både til højre og venstre for midten, der hælder al religion i den samme gryde, uanset om det er sognekirke, scientology eller politisk ekstrem islam, nemlig som mistænkelig overtro, hvis tilstedeværelse i det offentlige rum skal begrænses mest muligt.

Lighedsprincipper er et stærkt pressionsmiddel
Mange af de muslimske røster, der er stået frem i denne sag, har haft en relativt afdæmpet holdning til sagen, og f.eks. uden videre accepteret, at den mellemøstlige skik med højttalertransmitterede bønneråb fem gange i døgnet fra minareten naturligvis ikke kan komme på tale af støjforureningsgrunde.

At visse muslimske lande ikke accepterer bygning af kirker og forfølger kristne menigheder, skal netop ikke få os i de kristne lande til at handle lige så uacceptabelt. Tværtimod skal vi bruge vore egne lighedsprincipper som et stærkt middel til et stadigt og åbent pres på disse lande for at forbedre de kristnes vilkår der.

Kaj Bollmann er generalsekretær i Kirkefondet og kommentarskribent ved kristendom.dk.