"Skal vi forkynde evangeliet fra alle landets hustage?"

Der tales meget om mission i folkekirken for tiden, men mange er famlende omkring, hvordan mission skal forstås. Heldigvis er der hjælp at hente fra internationale erfaringer, skriver koordinator Søren Dalsgaard

Mission har indtil nu været et centralt tema i bispevalgkampen på Lolland-Falster. Ord som mission, fornyelse, relevans, fordybelse og åndelig længsel præger bispekandidaternes omtale af sig selv og deres kandidatur. Direkte adspurgt, om de kunne tænke sig en kirke uden mission, svarer alle fire kandidater nej.

Evangeliets sandhed – og dermed afgrænsning over for andre livstydninger – er blevet understreget. Samtidig er der blevet peget på, at evangeliets karakter er at bryde grænser. Kirken må således række ud til mennesker og bringe sig i spil i forhold til hele det folkelige fællesskab. Det er det, man normalt kalder mission. Den proces, der sker, når evangeliets sandhed forankres i, tager farve af, og formidles gennem en given kultur har fra tidernes morgen været det helt centrale spørgsmål i missionsteologien.

Men det er forholdsvis nyt, at der tales så direkte om mission i folkekirken. At der endda er opstået nogenlunde konsensus om, hvad denne mission går ud på, er bemærkelsesværdigt. Kirkeministeriets Betænkning 1477 fra 2006 siger, at ”Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser”. Denne formulering har sidenhen opnået almen anerkendelse. Ja, det er ganske vist: Missionens vinde blæser over folkekirken.

Men siden det er relativt nyt at tage ordet så tydeligt i sin mund, så er vi stadig famlende omkring, hvad vi helt præcist mener. Skal vi sælge budskabet ved at stemme dørklokker? Skal vi lave særlige kampagner for at omvende ateister eller muslimer? Skal vi proklamere evangeliet fra hustage og åbne pladser? Mange vil betakke sig for en sådan udfarende adfærd, ikke mindst fordi det ligger til vores danske kultur, at vi ikke vil være alt for påtrængende.

Men hvad med frimodigheden? Hvad når vi står i et tværkulturelt møde med mennesker, som opfatter det som ærefuldt at blive besøgt? De senere årtier er vores samfund blevet mere multireligiøst og sekulariseret, og vi tvinges i højere grad til at stille os selv spørgsmålet om missionens ”hvordan?”

Heldigvis er der hjælp at hente. Erfaringerne gennem de internationale missionsselskaber har de senere år vist sig at være til stor gavn i mødet med andre religioner i Danmark. Og Kirkernes Verdensråd har bidraget til at kvalificere samtalen om mission. I 2011 udsendte de sammen med Evangelisk Alliance og det Pavelige Råd for Interreligiøs Dialog et vigtigt dokument, "Kristent vidnesbyrd i en multireligiøs verden – anbefalinger til adfærd."

Det giver med udgangspunkt i den kristne tro nogle praktiske anvisninger for kristen adfærd i mødet med andre livstydninger i samfundet.

Det understreges blandt andet, at mission har sit udspring i Gud alene. Vi er inviteret til at tage del i Guds mission, men vi ejer den ikke. Vi er altså ikke ansvarlige for at omvende andre mennesker, da det beror på Helligåndens virke.

De kristnes opgave er derfor først og fremmest at pege hen på, hvem Kristus er, i både ord og handling. Dokumentet beskriver endvidere, at ”hvis kristne involverer sig i upassende metoder til at drive mission ved at ty til vildledning eller tvang, så forråder de evangeliet”.

Det forhold udspringer af evangeliets natur, som er Guds ubetingede kærlighed: En kærlighedsrelation, som er påtvunget eller indgået på et bedragerisk grundlag, er slet ikke kærlighed i kristen forstand. Denne betingelsesløse kærlighed er også det, som driver kirkens engagement i samfundet, hvor der ikke kan stilles betingelser om for eksempel religiøs baggrund. At arbejde for dialog, social retfærdighed, fred og forsoning er ligesom forkyndelsen af evangeliet en del af det kristne privilegium at kunne deltage i Guds mission for verden.

Nu hvor mission igen er kommet på dagsordenen i folkekirken, er det en fordel, hvis folkekirken trækker på de ressourcer, der allerede findes internationalt. Dette vil være med til at kvalificere debatten, og på den måde bliver det lettere at finde frem til, hvordan mission skal forstås helt konkret i vores egen danske sammenhæng.

Søren Dalsgaard
Koordinator i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd