Tanker om min egen begravelse: Jeg håber, at præsten vil sige disse bibelord

På den sidste dag, når Jesus kommer igen, vil han kalde os ud af vore grave og rejse os op til nyt liv på en ny jord, skriver adj. professor Knud Jørgensen. Foto: Privatfoto

Jeg tror ikke på himlen eller udødelighed. Døden er endelig. Graven er virkelig
Knud Jørgensen, tidligere missionær

Til min begravelse håber jeg, at præsten minder forsamlingen højt og klart om ordet, som besøgte mig for tyve år siden: "Hvad enten vi lever eller dør, tilhører vi Herren," skriver adj. professor og tidligere missionær Knud Jørgensen

For tyve år siden fik jeg hjerteinfarkt og måtte flyves i luftambulance fra Etiopien til Oslo. Mens lægerne forberedte en bypass-operation, planlagde jeg min begravelse mentalt.

Jeg valgte salmer og tekst og gav besked om, hvem jeg ønskede skulle stå for begravelsen. Kremation eller jordfæstelse var ikke så vigtig. Mens jeg lå og ventede på operationen, kom der et ord trippende ind i mine nervøse og angsfyldte tanker: "Hvad enten vi lever eller dør, tilhører vi Herren."

Det næste jeg husker, er intensivafdelingen efter operationen; jeg troede, at jeg var død, men sygeplejeren ringede til min kone, som fik mig på andre tanker. Siden fandt jeg ordet i Paulus' brev til romerne (kapitel 14, vers 7-8): "For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren." 

Jo, jeg er fortsat bange for døden, men den er ikke længere en istap-hånd, som salmedigteren Grundtvig kaldte den. I stedet synger jeg på et andet vers fra samme salme, hvor Grundtvig beder Herren:
 
"Kom i den sidste nattevagt
I en af mine kæres dragt,
Og sæt dig ved min side,
Og tal med mig, som ven med ven,
Om, hvor vi snart skal ses igjen
Og glemme al vor kvide" (Den Danske Salmebog nummer 538)

Jeg tror ikke på himlen eller udødelighed. Døden er endelig. Graven er virkelig. Sjæl og legeme hænger sammen, og begge dør. En sjæl uden et legeme er et spøgelse. Og et legeme uden sjæl er et lig.

Men på den sidste dag, når Jesus kommer igen, vil han kalde os ud af vore grave og rejse os op til nyt liv på en ny jord. De dødes opstandelse tror jeg på. Hvad som sker mellem død og opstandelse, aner jeg ikke. Men jeg beder om, at Gud på en eller anden måde vil holde mig fast i sin hånd.

I begravelsestalen vil præsten sikkert sige noget om alle mine meritter gennem et langt liv. Det er for så vidt okay. Men hovedsagen er, at han minder forsamlingen højt og klart om ordet, som besøgte mig for tyve år siden: "Hvad enten vi lever eller dør, tilhører vi Herren."

Knud Jørgensen
Adjungeret professor i teologi. Tidligere missionær og direktør i missionsselskabet Areopagos