Næsten i Jesu lignelse er dig selv

Asser Skude. Sognepræst ved Kapernaum

For mig at se er lignelsens pointe i øvrigt ikke at pege fingre eller fremhæve nogle frem for andre, pointen er at fortælle, at hjælpen kan komme fra en uventet kant, skriver sognepræst Asser Skude Foto: Ulrik Jantzen / Scanpix Denmark

I lignelsen om den barmhjertige samaritaner er næsten ikke samaritaneren. Lignelsen er er hævet over personer, tid og rum. Pointen er for mig at se, at næsten er dig, skriver sognepræst Asser Skude i debatten om næstekærlighed

De seneste måneder har der kørt en debat – ikke mindst efter de mange tusinde flygtninge har krydset vores grænser og mange spøger: Skal vi hjælpe dem? Er de f.eks. vores næste? Gælder vores næstekærlighed også dem?

Den lignelse, Jesus selv fortæller, da han skal forklare, hvem næsten er, er lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Den findes hos Lukas kapitel 10, vers 25-37. Jesus fortæller selv lignelsen efter at en from mand spørger ”Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?”. Jesus vender spørgsmålet tilbage den fromme mand, og spørger ham:

”Hvad står der i loven? Hvad læser du der?” Manden svarer ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.” Jesus siger til manden ”Du har svaret rigtigt”. Manden fortsætter og spørger: ”Hvem er så min næste?”. Nu fortæller Jesus så lignelsen om samaritaneren.

Når Jesus fortæller lignelsen kan det meget vel have haft udspring i en kendt eller omtalt begivenhed på Jesu tid – en historie svarende til vores tid ”forsidebasker” på et af de store formiddagsblade. En historie, som mange talte om og var optagede af – netop fordi den person i lignelsen, som gør det rigtige, er en person, som nogle måske ser lidt skævt til og gør grin med.

Måske latterliggør de ham, fordi de ikke ved hvad en samaritaner er, også selvom det var et religiøst og samvittighedsfuldt menneske, der står bag, denne måske endda virkelige og sande historie, som Jesus derfor kunne aktualisere ved at tage den op i sin forkyndelse, ligesom med andre historier fra samtiden, som løftes op og bliver eksempelfortællinger, fordi de viser hvad kærlighed og næstekærlighed er. De historier løftes så at sige op på et tidsløst og universalt plan, og derfor gør de historier stadig indtryk, selv når man hører dem i dag for første gang – totusinde år senere.

Det er ham, ingen regnede med, der gør det rigtige. De to, der skulle være fromme, gør derimod ondt værre. De ser den nødlidende mand i vejkanten, de ser også væk og skynder sig videre – sikkert på vej til deres Gudshus for at tjene Gud. Og det er netop ikke den form for gudstjeneste, Jesus vil opfordre til. Gud tjenes ikke kun i templet, men også på gader og stræder i de medmennesker, vi møder. Guds ansigt møder vi også i næsten, staklen på gaden, ikke kun i de fine Gudshuse eller i de smukke bibellæsninger. Vi møder også Guds ansigt i det hverdagsagtige og jævne.
 
Den nødstedte, som får hjælp i lignelsen, må have reageret med glæde og taknemmelighed over at blive hjulpet. Og hjælpen han får, er vel lige god, hvor den hjælp kommer fra. Også om hjælpen kommer fra en person i samfundet, som mange ikke forstår og måske endda gør grin med og latterliggør og lægger afstand til. Hjælp og næstekærlighed er nu engang rigtig og lige god, uanset hvem afsenderen er. Bare hjælpen kommer. Bare hjælpen gives nu og her. 

For mig at se er lignelsens pointe i øvrigt ikke at pege fingre eller fremhæve nogle frem for andre, pointen er at fortælle, at hjælpen kan komme fra en uventet kant. 
  
Mest afgørende pointe er for mig at se – stadig totusinde år efter lignelsen første gang blev fortalt – stadig ikke gået op for mange. Næsten er ikke samaritaneren. Jo, han er næste for den nødstede i den konkrete historie og lignelse. Men lignelsen er ikke ment som at blive taget bogstaveligt eller forstået som en historisk begivenhed. Lignelsen er er hævet over personer, tid og rum.
 
Pointen er for mig at se, at næsten er dig. For det kan være dig næste gang, som møder en stakkel du skal forholde dig til. Vil du så se bort og gå videre? Eller vil du være den gode næste og hjælpe din medborger?
 
For mig at se er du næsten. Ansvaret er dit!

Asser Skude er sognepræst i Bellahøj Sogn