LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

"Nytårets pointe er Jesu fødsel"

For nogle mennesker er det de senere år blevet tradition at samles i kirken nytårsaften og sammen opleve begyndelsen af det nye år dér, skriver sognepræst Flemming Baatz Kritensen.

Menigheden samles ikke på grund af nytåret, men for at fejre Jesu fødsel, omskærelse og navngivning, skriver sognepræst Flemming Baatz Kristensen

Kristendom.dk har spurgt sognepræst Flemming Baatz Kristensen:

De fleste kirker fejrer nytåret med en midnatsgudstjeneste eller en gudstjeneste nytårsdag. Hvorfor? Hvad er den kristne begrundelse for at fejre nytåret, som vel er en verdslig højtid?

I kirken er nytårsdag helligdag og gudstjenestedag. Men det er ikke, fordi det er nytårsdag. Grunden er den, at det er julens ottende dag, julens såkaldte oktavdag.

Menigheden samles i kirken for at fejre Jesu fødsel én gang til, og så føjer den endnu et fejringsemne til, nemlig det, der skete med Jesus otte dage efter, at han blev født. Den dag blev han omskåret og fik navnet Jesus (Luk 2,21), kirkeårets korteste prædiketekst.

Nytårets pointe er altså Jesu fødsel. Det giver os en særlig vinkel på indgangen til et nyt ukendt år: Vi går ind i det nye og ukendte i julens kraft, og idet vi orienterer os ud fra navnet og personen Jesus.

Selvfølgelig er alle præget af, at det er nytårsdag, og julens ottende dag præges selv af den første dag i den nye tid.

De sidste mange år er der også kirker, hvor man samles nytårsaften, og går ind i det nye år, mens man sidder i kirken. Det føles naturligt for mange at gøre det.

Det er selvfølgelig ikke i modsætning til julen, men sker i største og naturligste forlængelse af den.

Flemming Baatz Kristensen er sognepræst i Sct. Pauls kirke, Århus.