Nytår: Det skal kirken ønske sig i 2014

Kirken i Danmark mangler et inspirationscenter for menighedsudvikling. Et sådant ville nemlig give kirkerne i Danmark afgørende mulighed for at lære af hinanden, mener generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

At lave ønskelister har været en almindelig foreteelse i det meste af december måned. Dette indlæg er også en slags ønskeliste, nemlig over, hvad kirken skal ønske sig i 2014.

Det jeg kunne ønske mig for kirken i Danmark i 2014 er et inspirationscenter for menighedsudvikling for alle kirker i Danmark. Præsterne har deres foreninger og netværk, ligesom menighedsrådene har deres. Men menighederne har ikke noget fælles center, som kan tjene som erfarings-, inspirations- og videnscenter.

LÆS OGSÅ: Hvordan kommer voksne til tro i en luthersk kirke?

Levende og aktive kristne menigheder mener jeg er det, som kirken og kirkerne i Danmark har mest brug for, og det kan hverken strukturreformer eller nye funktioner udrette.

En kirke skal gøre det, den er. En kirke organiserer, hvad den gør. En kirke, som består af menigheder, må arbejde med at inspirere og udvikle disse. Et inspirationscenter for menighedsudvikling skulle have til opgave at arbejde med det simple og helt fundamentale spørgsmål for enhver kristen menighed: Hvilken forskel er det, den kristne menighed skal gøre i danske byer og på landet? Dette spørgsmål indeholder både forskning, eftertanke, personligt engagement og dagliglivskristendom.

For en person er det en proces at finde ud af, hvilken forskel han eller hun skal gøre. På samme måde for det store fællesskab af personer, som kirken er: At finde ud af, hvad kirken skal være i en tid, som er fluktuerende og i konstant bevægelse, og hvor fællesskaber udskiftes i forhold til arenaer og relationer, er en vanskelig proces, og for enkeltmenigheder en måske uoverstigelig udfordring. Der vil et center være en nødvendig katalysator.

Et center vil give indsigt i mangfoldighed og tradition
Hvad vil der komme ud af et sådant center? Den første indsigt ville være, at der er en stor mangfoldighed af menigheder i Danmark. Kirken er mangfoldig: Grundtvigske frimenigheder, karismatiske grupper, valgmenigheder, fresh expressions og migrantmenigheder hører alle med til kirken i Danmark. Kirkens mangfoldighed advarer os mod en bestemt model for menighedsudvikling.

Den anden indsigt vil være, at menighedsudvikling ikke nødvendigvis er nye aktiviteter og slet ikke nye religiøse ydelser. Menighedsudvikling kan bestå i fordybelse og centrering om det, der er kernen i kristendommen. At menighedsudvikling sigter på revitalisering minder os om den rige tradition og erfaring, som kristne menigheder er en del af, og som rækker langt tilbage i tiden og langt ud i verden.

LÆS OGSÅ:Folkekirken får sin egen forskning

Den tredje indsigt vil være, at der hvor vi i Danmark står svagt, er i koblingen mellem kristen tradition, teologisk refleksion og menighedens daglige liv og praksis. En kristen er sat til at tjene Gud og medmennesker i verden, det vil sige i familieliv og arbejdsliv. Det er her, menighedens tro skal omsættes og blive frugtbar.

Her skal det vise sig, om menighedens og den enkeltes tro er en teori, eller om den er en praksis, der lindrer nød, afslører uretfærdighed, skaber fred, og giver forsoning og håb.

Dette fastholder os på, at menigheden ikke er målet i sig selv, og kirkens opgave ikke er at gøre verden mere kirkelig: Kirkens opgave er derimod at gøre vores fælles verden mere menneskelig.

Jonas Adelin Jørgensen er generalsekretær i Dansk Missionsråd, panelist ved kristendom.dk og skriver religionsanalysen ved religion.dk.