Opstandelsen er en kendsgerning

For kvinderne ude ved graven var det uomtvisteligt, at graven var tom, skriver biskop Steen Skovsgaard. Foto: Leif Tuxen.

"Ja, det er et faktum. Mindre kan vi ikke sige i kirken - og mindre kan vi ikke tro," skriver biskop Steen Skovsgaard

Et spørgsmål, der deler mange teologer, er opstandelsen. Fandt den i virkeligheden sted? Er det ren symbolik? Eller er opstandelsen en forening af krop og ånd? Kristendom.dk har bedt en række teologer om at give deres bud på, hvordan man skal tolke opstandelsen.

Biskop Steen Skovsgaard om opstandelsen:

Stod Jesus virkelig op fra de døde?

I Niels Grønkjærs bog Den nye Gud refereres en diskussion om opstandelsen (s. 175ff.), som undertegnede for nogle år siden havde med professor Svend Andersen.

Svend Andersen udtalte, at opstandelsen er et symbol, og jeg sagde hertil, at den for mig var et faktum. I sin bog modsiger Niels Grønkjær begge udtalelser.

Han skriver: Det lyder mærkeligt, for hvis den er et faktum kan den da umuligt bare være det for hver enkelt. Og hvis den er et symbol, hvad er den da et symbol på?

I stedet griber Niels Grønkjær til ordet: Kendsgerning. Opstandelsen er ikke et faktum, men en kendsgerning, forklarer han. Det lyder unægtelig noget subtilt at skelne mellem faktum og kendsgerning, ikke mindst set i lyset af, at ordet kendsgerning i Nudansk Ordbog forklares som: Faktum.

Men faktum eller kendsgerning. For kvinderne ude ved graven var det uomtvisteligt, at graven var tom. Et faktum, som de tolkede eller som gav dem troen på - at Jesus virkelig, ja, sandelig var opstået fra de døde.

Tilbage til spørgsmålet: Stod Jesus da virkelig op fra graven påskemorgen?

Hertil er der kun at sige: Ja, det er et faktum. Mindre kan vi ikke sige i kirken - og mindre kan vi ikke tro. Vi gentager det da også til hver eneste gudstjeneste: På tredje dag opstanden fra de døde.

Så opstandelsen er et faktum. En kendsgerning som skal gøres kendt for alle.

Steen Skovsgaard,
Biskop i Lolland-Falster Stift og panelist på kristendom.dk