Opstandelsen er symbolsk og konkret

"Er opstandelse fysisk eller symbolsk? Den er hverken eller; men både og," skriver Anders Klostergaard Petersen. Her er opstandelsen skildret af den hollandske maler Dirk Bouts i 1455. Foto: Wikimedia Commons

Spændingen mellem fornuft og mysterium er nøglen til at forstå opstandelsen, mener lektor Anders Klostergaard Petersen

Et spørgsmål, der deler mange teologer, er opstandelsen. Fandt den i virkeligheden sted? Er det ren symbolik? Eller er opstandelsen en forening af krop og ånd? Kristendom.dk har bedt en række teologer om at give deres bud på, hvordan man skal tolke opstandelsen.

Lektor i religionsvidenskab Anders Klostergaard Petersen svarer:

Modstillingen mellem en bogstavelig, fysisk og en symbolsk fortolkning af Jesus opstandelse er, skønt den bruges af mange, misvisende. Hovedet på blokken. Den forsimpler en kompleks problemstilling.

Det er ikke meningsfuldt at tale om opstandelsen som bogstavelig, fysisk eller symbolsk. Den er hverken eller; men både og. Det kræver en forklaring: En forklaring, som fastholder kendetegnet for god teologi. Frem for at opløse en spænding og derved banalisere den er god teologi paradoksal og bevarer spændingen.

Opstandelsen strider imod al fornuft

Verden er grundlæggende en. Hvis mennesker i dag ikke kan gå på vandet, kunne de heller ikke gøre det for 2000 år siden. Hvis døde ikke opstår i dag, gjorde de det heller ikke på Jesus tid. Det tilsiger både fornuft og vore intuitive forestillinger os. I den forstand må man fastholde, at opstandelsen ikke er fysisk.

Verden er den samme dengang og nu, selvom vi har forskellige forestillinger om og fortolkninger af den. Her kommer religion og kristendom på banen.

Der er situationer og begivenheder, hvor det vil være kulturelt og psykisk forarmende at forlade sig på fornuft og intuitive forestillinger, alene. Derved skabes der kulturelt rum for fortolkninger, som ikke alene er intuitive, men modsiger intuition og fornuft. En sådan er opstandelsen. Den strider mod al fornuft og intuitive forestillinger, fordi den insisterer på en verden, hvor Kristus opstandelse forstås som virkelighed; men den ved også godt, at det er en fortolkning, som ikke kan opretholdes i ligefrem forstand, og derved er den symbolsk.

At være religiøs er at pendulere mellem forskellige virkelighedsforståelser

Da min yngste søn var fem år gammel, byggede han amfiteatre i strandsten og opførte med sine playmobil-figurer forskellige dramaer. I legen var han forvisset om, at det var virkelighed; men afbrød jeg ham, vidste han i samme øjeblik, at der alene var tale om leg. Det bliver legen dog ikke mindre virkelig af. Den har kraft til at forandre.

Den bevægelse mellem forskellige virkelighedsfortolkninger karakteriserer os alle. Har vi om natten mareridt, reagerer kroppen fysisk, bogstaveligt med gåsehud og voldsomme bevægelser. Er vi vågne, ved vi godt, at mareridtet var en ond drøm blot; men rædselen sidder fortsat i kroppen.

Samme virkelighedskarakter og kraft til at forandre har religion og kristendom. De, der er religiøse, er det ikke 24 timer i døgnet. Også de pendulerer mellem forskellige virkelighedsforståelser.

Det ved kristendommen godt. Derfor kalder den til gudstjeneste hver søndag. I bestemte situationer giver det god mening at tænke religiøst. Det gør det ikke, når man står i en indkøbskø i Føtex, hvor retfærdighed sker fyldest og varer skal betales. Her handler vi ud fra fornuften og vore intuitive forestillinger.

Opstandelsen negerer vores intuitive forestillinger

Konfronteret med for eksempel dødsfald forlader nogle af os imidlertid fornuftens verden, og kaster os ud i en tro på en anden og større verden, hvor det om de døde ikke kun gælder, at "så standsed, og dér den blodets strøm, som før var vant at rinde. Hjertet og hjernen virker ej mer, du er kun et hylster og livløst ler." (Citat fra J. P Jacobsens digt "Saa standsed", red.)

Her går nåde for ret, ikke kun juridisk, men også symbolsk. I den verden opstod Kristus, og derfor skal også de kristne opstå. Er det symbolsk? Ja, i en bestemt forstand, fordi det netop negerer vore intuitive forestillinger; men det er ikke symbolsk i den betydning, at der alene er tale om et flot billede, man kan spejle sig i. Kristus er visselig opstanden, ja i sandhed er han opstanden. Det er fysisk og bogstaveligt forstået; men det er selvsagt også symbolsk. Er opstandelse fysisk eller symbolsk? Den er hverken eller; men både og. Glædelig påske.

Anders Klostergaard er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet