"Pinsekirken viser en anden side af kristentroen"

Dynamoen i det hele er oplevelsen af Guds kærlighed og Helligåndens kraft, skriver pinsepræst Mikael Wandt Laursen Foto: Kristian Djurhuus.

Pinsevækkelsen står for en kristendom hvor der er plads til både følelser og intellekt, individualitet og fællesskab, personligt kald og fælles vision, skriver pinsepræst Mikael Wandt Laursen

De sidste tredive år har budt på store forandringer i det danske kirkelandskab. Mange mennesker indenfor andre kirkesamfund har oplevet den samme dimension af Helligåndens nådegaver, som pinsevækkelsen var banebryder for.

Men pinsevækkelsens rolle er ikke udspillet. Den fortsætter med at udfordre og inspirere til en kristentro som griber det enkelte menneske.
Pinsekirkens dna ses i gudstjenesten
Den sidste søndag i hver måned samles omkring 900 mennesker til gudstjeneste i Kirken i Kulturcenteret, som er Danmarks største frikirke og netop fylder 100 år. Normalt er der fem gudstjenester på forskellige sprog, men en gang om måneden forenes man i en fælles Super Søndag, hvor alle er med. På mange måder vidner denne gudstjeneste om et dna, som ikke har mistet pusten, selvom der fejres 100 års jubilæum.

Her er der plads til følelser
Til gudstjenesten oplever man, at følelserne får lov til at være med. De mange smil og håndtryk man møder i starten, giver en følelse af tryghed.

Når musikken går i gang med en blanding af upbeat tempo og stille inderlighed, inviteres den enkelte til at være med, åbne op, slappe af. Her er der langt til en følelsesmæssig distance og hjernetung teologi og abstraktioner.

Troen på, at Gud er til stede og gerne vil tale til den enkelte giver en åbenhed for, at de indtryk man får, måske ikke bare er ens egne tanker, men et udtryk for noget større. Åndeligheden får lov til at blive konkret.

Børnebørn og bedstemødre med en fælles vision
Et blik udover gudstjenesten afslører hurtigt, at her er der mennesker fra alle generationer og mange nationaliteter. Pinsekirken står for en formidling af kristentroen, som også appellerer til den unge generation, og på tværs af nationaliteter.

Det gør andre kirker også, men det særlige ved pinsekirken er, at generationerne og nationaliteterne ikke splittes op i små adskilte afdelinger, men indgår i en fælles vision, hvor man konkret gør en forskel sammen.

Vi vil gerne give kristentroen videre
Hver søndag er der mennesker med, som ikke normalt kommer i kirke. De fleste er meget positivt overraskede. De oplever en åbenhed, et fællesskab og en atmosfære, som de ikke havde forventet. De kan få lov til at være sig selv og samtidig opleve at være en del af noget større.

Men det er ikke kun til gudstjenesterne, at der er fokus på at møde mennesker med kærlighed og respekt. Kirken lægger vægt på at møde mennesker dér, hvor de er, hvad enten det indebærer en social indsats eller kulturelle arrangementer. Selv den store verden er i fokus gennem produktion af kristent TV til hele den muslimske verden.

Det kan ikke lykkes uden Helligånden
En konkret åndelighed, formidlingen af kristentroen på tværs af generationer og nationaliteter og et stærkt engagement, er nogle af Pinsekirkens bidrag til det danske kirkeliv.

Alt dette kan ikke konstrueres eller planlægges. Det må fødes ud af en nød i hjertet og en tillid til, at Helligånden er aktivt engageret i at få kirken, i bred forstand, til at lykkes med sin mission.

Der tegner sig et nyt kirkelandskab
Pinsevækkelsens tro på de åndelige gaver er ikke længere enestående. Den deles af mange kirker. Det har ført til et samarbejde på tværs af mange gamle skel.

Flere frikirker fra forskellige kirkesamfund er gået sammen, og fællesskabet med fornyelsesbevægelser indenfor folkekirken, især Oase-bevægelsen, er blevet så udbygget, at det er svært at se forskel.
 
Kirken i Kulturcenteret befinder sig centralt i denne bevægelse mod større enhed. Fællesskabet indbefatter også samarbejde med dele af den katolske kirke ud fra en fælles respekt for Bibelen og betydningen af en kristen moral.

Det væsentlige er ikke længere hvilket kirkesamfund man tilhører, men om man deler ønsket om Helligåndens virke i den enkelte og i fællesskabet, respekten for Guds Ord og et ønske om at give Guds kærlighed videre i ord og handling til andre mennesker.

Pinsekirken peger på en mere levende kristendom
I Danmark er det svært at tale om en pinsevækkelse i ordets egentlige forstand. Der har aldrig været en decideret folkebevægelse, som tilfældet har været i både Sverige og Norge, og som det fortsat er tilfældet i mange andre lande.

Men man kan i Danmark tale om en indflydelse, en inspiration og en stille voksende overbevisning. I den forstand fortsætter pinsevækkelsen med at inspirere, udfordre og måske overbevise både kirkevante og kirkefremmede om, at kristendommen er større, bredere og mere levende, end man havde forestillet sig. Den viser en side af kristendommen vi ikke kan undvære.

Mikael Wandt Laursen er pinsepræst i Kirken i Kulturcentret og panelist på kristendom.dk