"Pinsen viser Guds kærlighed"

Ilden var et velkendt symbol for helligånden. Det indikerede Guds renselse, nærvær og accept, skriver præst i Pinsekirken Mikael Wandt Laursen. Foto: colourbox.com

Helligånden forvandler kristendommen fra regelrytteri og livsfjern filosofi til til konkret tro, kærlighed og handling, mener pinsekirkepræst Mikael Wandt Laursen

Pinsen var oprindeligt en jødisk høstfest, hvor jøder fra hele Middelhavsregionen drog til Jerusalem for at takke Gud for en god høst. For Jesu disciple var der dog andet, som fyldte tankerne. Inden Jesus fór til himlen efter sin opstandelse, bad han dem vente i Jerusalem, indtil de fik den ånd som de var blevet lovet.

Vind, ild og Åndens sprog
På Pinsedagen var de alle samlet i øvresalen i bøn. Pludselig blev rummet fyldt af lyden fra et kraftigt vindstød. Vinden har altid stået som et af symbol på Helligåndens virke. Sammen med vinden kom der flammer, som fordelte sig over hver enkelt af dem.

Ilden var et andet velkendt symbol. Det indikerede Guds renselse, nærvær og accept. Helligånden fyldte disciplene, og kirken var dannet. Sammen med åndens fylde oplevede de troende et andet mærkværdigt mirakel; de begynder spontant at tilbede Gud på nye sprog.

Et multikulturelt dna
Jerusalem var i disse dage fyldt med pilgrimme fra alverdens lande, og da de blev tiltrukket af dette skue, hørte de disse hebræiske jøder tale om Gud på alverdens modersmål.

På denne dag, hvor kirken bliver født, valgte Gud at lade budskabet blive kommunikeret på folkenes modersmål, ind i deres kulturelle sammenhæng. Det vidner om kristentroens respekt for kulturer. I modsætning til islam, som altid har fastholdt en arabisk koran, er Bibelen blevet oversat til et utal af sprog, og kirken har tilpasset sig de enkeltes landes kulturer og skikke.

Helligånden er den drivende kraft
Fremme ved templet stiller Peter sig frem og begynder at tale. Men Peter taler ikke alene. Helligånden er med ham og giver hans ord en særlig autoritet og vægt, så tilhørerne mærker det stikker dybt i deres hjerter. Helligåndens komme er ikke en abstrakt varm følelse, men Guds eget komme til jorden. Denne gang kom Gud ikke igennem sin søn, men igennem sin ånd.

Igennem Apostlenes Gerninger ser vi, hvordan Helligånden er den drivende kraft bag kristentroens ekspansive vækst. Når apostlene stiller sig frem og taler, så oplever de, at folk kommer til tro, og mirakler sker.

Undertiden kan de troende ikke følge med i den missionsiver som Ånden har. Lukas beskriver i Apostlenes Gerninger, hvordan Helligånden næsten tvinger Peter af sted for at fortælle de forhadte romere, hvem Jesus er.

Helligånden gør kristentroen levende
Helligånden spiller den centrale rolle i kristendommens udbredelse, men det er også Helligånden, som gør troen levende for den enkelte.

Paulus fører en lang kamp mod de jødiske regelryttere, som forsøger at gøre kristendommen til en lovreligion. Han fastholder stædigt at det helt centrale er at være fyldt med Helligånden. Den, som er fyldt med Ånden, vil naturligt leve et åndeligt liv, som tusinde regler ikke kan komme i nærheden af.

Med Helligånden kommer der en længsel efter at bede, tjene, gøre ret. Kristentroen bliver hverken til regelrytteri eller livsfjern filosofi, men til konkret tro, kærlighed og handling. Derfor var det vanlig praksis for Paulus, ifølge Lukas, at bede for de troende, at de måtte opleve Åndens liv.

Pinsedagens betydning
Pinsen fortæller, at Guds ånd er til stede som en kraft, der ønsker, at vi skal opleve Guds kærlighed på en personlig og nærværende måde. Den viser, at kirken ikke er dannet som en lukket klub, men et åbent fællesskab, indstiftet af Guds ånd, med det formål at bringe budskabet om Jesus Kristus ud til alle mennesker, til alle tider og i alle kulturer. 

Mikael Wandt Laursen er præst i Pinsekirken og panelist ved kristendom.dk