Synspunkt

Kirken skal ikke lege stat, og staten skal ikke lege kirke

Stat og folketing og regering beslutter ikke, hvad det er at være et menneske, skriver præst Margrethe Horstmann. Foto: Privatfoto.

Forholdet mellem mand og kvinde er det eneste forhold, der har rod i Skabelsen selv og derfor er helligt. Hvem vil også giftes med en kønsløs? spørger konstitueret sognepræst Margrethe Horstmann

Socialdemokratiets næstformand Mogens Jensen vil, parallelt med den svenske statsminister, afskaffe præsters ret til at sige nej til vielse af homoseksuelle.

Folkekirken er jo en kirke understøttet af staten, så det ligger jo lige for at lade FN’s Menneskerettigheder, der forbyder diskrimination i enhver afskygning, overtage styringen.

Indtil for cirka fem år siden var et ægteskab den i vidners nærvær indgåede forbindelse mellem en mand og en kvinde, og jeg skal lige love for, at der efter den ”kønsløse” vielses lovliggørelse tales om køn og seksualitet som aldrig før. Det minder om tilstandene i George Orwells roman ”1984”, hvor man oppefra ændrer ordenes betydning til det modsatte og derefter straffer folk for at bruge dem.

Formodentlig er det teologiske argument for at indføre det nye vielsesritual, at der i Guds rige ikke er forskel på jøde og græker, som det hedder. Og det er så sandt, som det er sagt. Hos Gud er der ikke personsanseelse. Men det gælder altså et menneskes tro på Gud og ikke dets krav om anerkendelse blandt dets medmennesker. Man vil heller ikke finde noget forbud mod vielser af homoseksuelle i Det Nye Testamente, ej heller noget forbud mod klimaskepsis eller epoxy (bindemiddel).

Til gengæld er det ret tydeligt, at ægteskab er mellem mand og kvinde, og at det har været således siden Skabelsen. Ser man sig omkring, og det gør vel selv Mogens Jensen, vil man kunne observere, at ægteskabet, forholdet mellem mand og kvinde, sådan cirka i hele verden er rammen om familielivet, selvom det ofte er i forvrænget form. Det skyldes, at loven, Guds lov, er indskrevet i ethvert menneskes hjerte, som Paulus skriver, uanset om man er kristen, jøde eller hedning.

Lidt provokerende kan man sige, at forholdet mellem mand og kvinde er det eneste forhold, der har rod i Skabelsen selv og derfor er helligt. Dette forhold sammenlignes da også med forholdet mellem Kristus og menigheden. I mødet mellem dem opstår troen, i mødet mellem manden og kvinden opstår barnet, livet, den næste menighed. Det er ikke diskriminerende at sige dette, for i kristendommen tales der om det, som er fælles, ikke om det, som adskiller. Også homoseksuelle er opvokset i en familie, mange endda i en god én.

Derfor kan præster naturligvis sige nej til at vie homoseksuelle, også når dette falder svært, fordi det er mennesker, man holder af. For fem år siden, og det er ikke så lang tid siden, var det slet ikke noget spørgsmål. Men da også kirken er farvet af den faldne verden, har den lige så lidt som Mogens Jensens tilhængere, krav på at have det nemt.

For selvom Mogens Jensen og hans ligesindede ser EU og FN som vejledere også for kirken, så skulle han tale så sagte. Stat og folketing og regering beslutter ikke, hvad det er at være et menneske. Når Luther lagde kirken under staten var det, fordi kirken havde én og kun én opgave: at forkynde evangeliet. Den skulle ikke lege stat. Til gengæld skal staten så heller ikke lege kirke. Den har ansvar for Gud for sine gerninger ligesom enhver anden, og når den lovgiver om Hans sager, selv med samtlige biskoppers blå stempler i ryggen, går der ged i den. Hvem vil giftes med en kønsløs?

Margrethe Horstmann
Cand.theol og konstitueret sognepræst