Professor: Frelse er, at det ødelagte forhold til Gud genoprettes
Med Guds frelse er noget nyt begyndt. Det grundforhold til Gud, mennesket blev skabt til, men som gik tabt, begynder at gøre sig gældende- og dermed et nyt forhold til ens næste og til det øvrige skaberværk, skriver professor dr. theol i teologi Asger Christen Højlund
Hvad er frelse? Ordet frelse må ud fra den kristne tros perspektiv forstås i nær sammenhæng med, hvad der er menneskets grundlæggende bestemmelse – noget hverken filosofi eller naturvidenskab kan sige så meget om med deres begrænsede horisont og arbejdsbetingelser.
Ifølge den kristne tro er mennesket skabt til at leve i en helt særlig relation til Gud. Det er det, der ligger i skabelsesberetningens tale om, at mennesket er skabt i Guds billede. Det særlige ved mennesket ligger ikke bare i dets særlige naturudrustning, men i selve relationen til Gud – i afhængigheden af ham, tilliden til ham, og den frihed og kærlighed i forhold til de øvrige skabninger, det fører med sig.
Det er dette grundlæggende forhold til Gud, mennesket ifølge den kristne tro har mistet. Vi taler om syndefaldet. Og med det mener vi tabet af dette grundforhold. Fra at være den almægtige og gode Gud, som man holder sig til, stoler på og former sit liv ud fra, er Gud blevet til en, man skjuler sig for. I stedet søger man sin livsopfyldelse i ting, der opfylder ens umiddelbare behov. Man er selv gået hen og blevet sit livs centrum. Med de konsekvenser det giver i form af de bekymringer, Jesus advarer imod i Bjergprædikenen, og den misundelse, det fjendskab og den ondskab i forhold til andre, det medfører.
Det er der, vi er. Det er vores grundlæggende problem. Det er det, der ligger i ordet synd. Og det er i forhold til det, frelsen skal forstås. På hebraisk hedder ordet frelse shalom, hvilket betyder helhed. Helheden af et liv, hvor Gud er bæreren af alle ting. Men den helhed kan vi ikke selv genoprette. Vi sidder fast i synden. Mennesker bliver ganske vist ved med at søge Gud. Men forholdet til ham er præget af en grundlæggende selvoptagethed.
Dette forhold kan ifølge Bibelen kun genoprettes ved, at Gud selv træder ind i denne verden og bliver det menneske vi skulle være, lader ham bære den dom, der hviler over os, og giver os del i det liv, vi ikke selv kan stable på benene. Det er det, evangeliet om Jesus handler om. Frelsen er, at det ødelagte forhold til Gud genoprettes ved en, der går i vores sted.
Frelsen er derfor ifølge Bibelen noget, Gud giver – mennesket kan ikke selv opnå den. Man bliver frelst ved at få del i Jesus. Det er det, dåben betyder. Man dør og opstår med Kristus, som det hedder i et par nytestamentlige breve. Mennesket har kun en ting at gøre, og det er at lade det ske. At opgive troen på sin egen formåen og lade Gud handle og give - det er dét troen handler om ifølge Det Nye Testamente. I Det Nye Testamente omtales de kristne som dem, der er ”i Kristus”. Og tilsvarende tales der om Kristus som de kristnes liv. Han er deres nye identitet.
Det Nye Testamente bruger så drastiske ord som nyskabelse om det. Som en overflytning fra en verden præget af synd og død til en virkelighed præget af liv. Nemlig det liv, vi har fået del i i Kristus. Det medfører forandringer i det daglige liv. Fra at være på afstand er Gud kommet nær. Den gamle mistillid og selvoptagethed er ikke overvundet, men sidder dybt også i den kristne. Og vi skal alle dø. Men noget nyt er begyndt. Det grundforhold til Gud, mennesket blev skabt til, men som gik tabt, begynder at gøre sig gældende- og dermed et nyt forhold til ens næste og til det øvrige skaberværk.
Men fordi det alt sammen stadig kun er på vej og befinder sig i en fortsat kamp imod det gamle, er og bliver Kristus og enheden med ham centrum i dette liv. Frelsen er på den måde både noget nutidigt og noget fremtidigt, noget individuelt og noget kollektivt. Det er allerede nu begyndt ved troen og skal ikke slutte med døden. Og det handler om den enkeltes forhold til Gud og – i kraft af Jesus opstandelse - troen på hele skaberværkets fornyelse.
Asger Christen Højlund
Dr.theol, professor i teologi ved Menighedsfakultetet