Præst: Der er stof nok til en juleprædiken i DR's "Julestjerner"

I DR's julekalender "Julestjerner" er der så meget eventyrligt stjernestøv, astronomisk viden og så mange bibelske henvisninger, at den nok skal finde vej til mange juleprædikener i år, skriver sognepræst Hanne Jul Jakobsen, som her finder alle de bibelske paralleller til juleevangeliet

Det er lidt ligesom juleevangeliet, siger Maria, da de er på vej til Brorfelde og deres Blomsterland i DR's julekalender "Julestjerner". Og ja, det er lidt ligesom juleevangeliet. Den højgravide Maria venter et drengebarn den 24. december. Han skal hedde Jes. De har i forvejen pigen Sus (Jes + Sus = Jesus). Faderen hedder John og er tømrer. Det kræver ikke stor analytisk sans, at regne ud, at der er noget med det juleevangelium.

Maria er juleekspert. Hun elsker julen, og juleidyllen er så tyktflydende i stuen den første morgen i december, at det er åbenlyst at noget skal gå galt. Og det gør det. Allerede første morgen bliver den lille familie ramt af alskens ulykker. Faderen mister sit arbejde, de bliver ramt af en julestorm og deres hus vil sandsynligvis styrte sammen.

Maria bryder ud i lovsang
Maria reagerer med at synge julesalmer. Det gør hun altid når hun er nervøs. Hun synger det væk, som en lovsang eller som en manisk forsagelse. Det er svært at afgøre. John viser sig at være et ualmindeligt optimistisk og rummende menneske. Med standard replikker som: Det bliver en god dag og Din mor har altid ret, opmuntrer han familien til at tro det bedste. Og da de samme dag pludselig arver Blomsterland i Brorfelde af en fjern onkel, viser det sig, at han skulle få ret.

Det er lidt ligesom juleevangeliet. Replikken falder, da John og Maria med Jes i maven, og Sus i mellem sig må flygte, ikke fra Nazaret til Betlehem, men fra Brøndbyøster til Brorfelde, og ikke på et æsel men i en gammel firmabil fra Dansk snakkesammen-køkkener.
Displayet i GPS'en viser: Destination findes ikke. Der er ikke plads til dem i herberget.

Vejen er svært fremkommelig. Rejsen er lang. På vejen møder de en hyrde og en hel masse får. Hyrden ender med at vise dem vej. Blomsterland viser sig at være ikke en stald - men et faldefærdigt bindingsværkshus med et endnu mere faldefærdigt drivhus.

Den tidligere ejer Julius døde, meget symbolsk lige midt i mellem julestjernerne. Mon ikke vi kommer til at opleve, at det lille drengebarn Jes bliver født der i den usle hytte selve juleaften? Jeg tror det.

Josef og Sus ser ikke i første omgang Blomsterlands værdier, men Maria har den store vision om julestue og julehus lige fra første færd. Sus er som udgangspunkt meget skeptisk. Hun har sit liv i byen, med sit cykelcrew og har ikke tænkt sig at lade sig gribe af landlivet i Brorfelde. Men jeg tror ikke der går mange flere afsnit, før kærligheden (Bob) og stjernen (eventyret) har overbevist hende.

Augustus, Herodes og de vise mænd er også med
I Brorfelde møder vi et spændende persongalleri. Nogle af personerne er klart inspireret fra juleevangeliet, andre er krydderi og eventyrlige figurer. Der er Bjarne Betjent, som vel tager afsæt i Kejser Augustus. Det er ham, der står for lov og orden, og for at skrive alverden i mandtal. Der er den alkoholiserede grusgrevinde Vera, som er gennemført ond og optaget af jordiske ting (grus). Det må vel være en sjællandsk udgave af Herodes.

Der er de tre videnskabsmænd fra Københavns Universitet. Det ligger lige for, at det er de vise mænd fra Østerland. Og så er der Big J verdens mest uansvarlige voksne som har fået den åbenbaring fra stjernen, at han skal sætte musik til juleevangeliet han skal kalde det Soul Jul, og han bliver direkte inspireret af stjernen til at skrive. Hans fornuftige, smaskcharmerende og kloge søn Bob, spørger: "Hvad har soul med juleevangeliet at gøre?" Og Big J lægger hånden på hjertet og siger_ "Det kommer fra hjertet." Måske er det at presse den, men jeg tror, Big J er én af evangelisterne.

De to mormødre Kis og Kirsten er, som de siger, meget vant til fremtiden. De får varsler, er synske, drømmetydere og kan lægge horoskoper. De tror på nisser og alt muligt og vil ikke vide af videnskabelige forklaringer af nogen art.

Åbenbaringen venter
Omdrejningspunktet i fortællingen er julestjernen. Sus drømmer hun er på vej op til den på sin BMX-cykel, og senere at hun er på vej der op sammen med Bob. Bob og Sus opdager en ny stjerne på himlen i den store stjernekikkert. Mon det er den samme stjerne, der er årsag til at de tre vise mænd fra Københavns Universitet er begyndt at kigge på stjerner igen? Det er det nok. Det er også den stjerne, der taler til Big J. Og det bliver spændende at se, hvordan det hele hænger sammen. For det er præmissen i den her fortælling at det hele hænger sammen, og vil blive åbenbaret for os til sidst!

Bobs mor er blevet væk. Den møgforkælede og ret spolerede Tom, kender ikke sin far. Sus venter en lillebror. Der er meget, der kan gå galt, men vi tror på at det ender godt. At det bliver en god dag. Det er fuldbragt, udbryder Maria allerede i første afsnit, da hun er færdig med at pynte til jul. I baggrunden ser man julestormen rase, og hun rækker armene ud, som en anden Kristus-figur. Det er nok lige at presse den. Julestjerner er hverken fuldkommen eller fuldbragt, men det er en god fortælling.

Det er lidt ligesom juleevangeliet, siger Maria, og Sus spørger: Men hvad med mig, jeg er da ikke med i juleevangeliet. Jo, siger Maria: Du har da set en julestjerne!. Ordvekslingen er en ret præcis beskrivelse af forholdet mellem fortællingen i "Julestjerner" og det bibelske juleevangelium. Der er henvisninger og temaer, der peger på og trækker på juleevangeliet, men det trækker også på så meget andet. Videnskaben for eksempel.

Det er lykkedes fint her halvvejs henne i fortællingen at give både stemme til tro og videnskab. Et meget konkret eksempel på det, er da mormødrene mødes med Bob og Sus uden for i mørket. Himlen oplyses. Mormødrene kalder det himmeltæppet, og fortæller et eventyr. Bob kalder det nordlys, og kommer med en videnskabelig forklaring.

Det er spændende, hvis det viser sig, at Bob og Sus i deres søgen efter sandheden om stjernen, finder frem til, at vi har brug for både troen og videnskaben som fortolkning og forklaring i vores liv.

"Vi er stjernestøv,
himmelen er vores hjem,
vi kom deroppefra
og vi skal derop igen"

Sådan lyder omkvædet i den indledende sang og vi ser en åben stjernehimmel. Og det er sådan den er, den her julefortælling: Åben! Der er magi, eventyr, religiøse toner og store vidder i fortællingen, men mest af alt er det en charmerende og livsbekræftende fortælling, med masser af kærlighed og tro på at livet er større end det, vi kan grave op af en grusgrav.

Hanne Jul Jakobsen er sognepræst og panelist på kristendom.dk