Præst: Fasten er årets revolution mod vanetænkning

0Arbejdsværelset, som læserne skulle gætte i sidste uge, tilhører sognepræst Poul Joachim Stender. – Foto: Søren Staal

I fasten tager jeg i 40 dage afsked med kødet, mælkeprodukterne, alkoholen og brødet og taber 25 kilo. Og hvorfor gør jeg det? Jeg prøver gennem min krop at komme ud af vanernes glidebane, skriver sognepræst Poul Joachim Stender

De fleste har den sunde indstilling, at livet skal være en fest. Men imellem bliver vi syge og må slås med smerter og angst og sorg.

Mellem festerne er der uundgåelig en fastetid, hvad enten vi vil det eller ej. Og hvis vi ikke indstiller os på den kendsgerning, slår disse antifest-tider os så meget ud, at vi ikke kan finde ud af at feste igen, når tiden er inde. Der er derfor brug for, at fastetiden bliver genoplivet.

Vi skal beskæres
Graverne i Kirke Saaby beskar i sidste uge præstegårdens lindehæk. De siger, at den efter beskæringen vil blive smukkere, fordi den får mere lys og luft. Sådan er det også med os mennesker. Hvis vi ikke beskærer os selv, og luger det overflødige væk, får vi ikke udfoldet det potentiale, der er i os.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting om kristen faste

Det er op til hvert enkelt menneske, hvordan man vil beskære sig selv og dermed dreje kontra. For mange mennesker fylder sundhed enormt meget. Der frådses i fitness, wellfare og sund mad som aldrig før. Problemet med denne dyrkelse af sundheden er, at den er så enormt rettet mod en selv, at man taber fokus på sine medmennesker.

Kroppen skal ud af vanerne
Fasten kunne bruges til at lægge sundhedsdyrkelsen på hylden og være mere optaget af andres kroppe end sin egen. For den sundhedsfikserede er det faste at gå over til tyk, brun sovs, flødeskumskager og sine medmennesker. Sådan en kostforandring vil fremtvinge nye vinkler på tankerne.

Personligt lever jeg overdådigt. Der er ikke grænser for mit indtag af marvfulde retter, skummende øl og vellagret vin. I fasten tager jeg i 40 dage afsked med kødet, mælkeprodukterne, alkoholen, brødet og taber 25 kilo. Og hvorfor gør jeg det? Jeg prøver gennem min krop at komme ud af vanernes glidebane.

LÆS OGSÅ: Dagene i fastelavnsugen har navne efter mad

Ved at spise anderledes, og det vil i mit tilfælde sige nøjsomt, forsøger jeg med min krop at tvinge mine tanker i en anden retning. Og det lykkes. Jeg kommer ud af min kød- og sprutdis. Det er som om, jeg begynder at sanse på en anden måde, fordi min krop laver revolution mod det vante og hjælper mig med at anskue Gud, mine medmennesker og mit liv fra andre vinkler.

Fasten er en revolution
Det er ikke det samme, som at jeg pludselig begynder at tænke bedre, kærligere, dybere end i festrusen. Hvorfor i alverden skulle antifest være bedre end fest? Jeg tænker bare ud fra andre vinkler, hvad der er berigende.

Det svarer til, når man er i udlandet og både spiser og foretager sig noget helt andet, end man plejer. De fleste har den oplevelse, at de også begynder at anskue deres liv fra nye vinkler. Og hvorfor har de den oplevelse? Fordi kroppen har hjulpet tankerne med at dreje sig. Fasten er hvert år en god anledning til revolution mod vaner og vanetænkning.

Poul Joachim Stender er præst og forfatter.