Præstestuderende i Rom: Paven fortsætter stilen med sit valg af kardinaler

Det faktum, at pavens nyvalgte kardinaler kommer ude fra verden og fra de steder, hvor katolikkerne er stærkt repræsenteret, kan få betydning for hvor kirken bevæger sig hen i fremtiden, skriver katolsk teologistuderende i Vatikanet Kasper Baadsgaard

Meddelelsen om pave Frans' udnævnelse af 19 nye kardinaler har ligesom alt andet, paven foretager sig vakt stor opsigt.

LÆS OGSÅ: Paven vælger nye kardinaler: Skærpet fokus på fattige

Er der så noget opsigtsvækkende ved disse 19? Ja, udnævnelsen af ærkebiskopper fra Haiti og Burkina Faso bliver set som et tydeligt tegn på fortsættelsen af fokus på de fattige. Og netop med kardinaler fra disse områder får nogle af de fattigste i verden en repræsentant, som kan tale deres sag ved møderne i Vatikanet.

Men generelt når man kigger på listen er det tydeligt, at flertallet af de nye kardinaler kommer fra den sydlige halvkugle, hvor katolikkerne er flest og derfor er det også meget nærliggende at udnævne kardinaler fra netop de områder.

De oplagte blev ikke valgt
En anden overraskelse er dem, som ikke er blevet udnævnt. Tidligere var det praksis, at biskopperne i de store bispedømmer i Italien var kardinaler, men pave Frans har undladt at udnævne biskopperne af Torino og Venedig.

Værd at bemærke er også, at pave Frans ikke har ændret på de grundlæggende traditioner omkring kardinalkollegiet. Han kunne have ændret antallet af kardinaler eller traditionen at ledere af kurien er kardinaler. Pave Frans har selv nedsat en gruppe, der rådgiver ham omkring ændringer i kurien og i kirken, men han har stadig kun været pave i 10 måneder så det er måske endnu for tidligt at indføre store ændringer.

Hvem er så disse biskopper? Dem, som allerede har stillinger i kurien ved Vatikanets forskellige kontorer, er "kendte" og heller ikke en stor overraskelse, da lederne af de forskellige kontorer er kardinaler.

Men dem, som kommer "udefra" og ikke har stillinger i Vatikanet, men fungerer som biskopper, er "ukendte" for kirken som helhed. Med dette tyder det på, at pave Frans fortsætter den stil, han lagde op til i sit nyligt offentliggjorte dokument Evangelii Gaudium, om at komme ud der, hvor katolikkerne er, der, hvor folk, som har brug for evangeliet, er. Og derfor udnævner han ikke en masse kardinaler, der skal styre kirken centralt, men i stedet kardinaler, som er hyrder i deres respektive bispedømmer.

Kardinal - ikke en forfremmelse, men en tjeneste
Dem samme linje ses også i det gratuleringsbrev, som pave Frans sendte til de nye kardinaler, og som blev offentliggjort på Vatikanets hjemmeside kort efter. Heri understreger paven, at det ikke er en forfremmelse eller ærestitel eller dekoration, men en tjeneste.

Yderligere beder han dem acceptere denne udnævnelse til en yderligere tjeneste med glæde og fejre det i evangeliets ånd. Denne opfordring kommer oven på pavens udmelding om afskaffelsen af monsignore-titlen til personer under 65.

Dette var en titel, præster fik tildelt af paven efter indstilling fra deres lokale biskop. Disse to handlinger: opfordringen til de nye kardinaler samt afskaffelse af monsignore-titlen ses af mange som yderligere tiltag fra paven i retning af en enklere og mere simpel kirke.

LÆS OGSÅ: Paven vil standse uddelingen af ærestitlen "Monsignor"

Dem, der er utilfredse med pavens simple stil, er nok mere utilfredse med disse to tiltag end med selve udnævnelserne af de 19 kardinaler.

Men det faktum, at de kommer ude fra verden og fra de steder, hvor katolikkerne er stærkt repræsenteret, kan få betydning for hvor kirken bevæger sig hen i fremtiden. Kardinalernes rolle er jo at rådgive paven, de er en slags ministre i det katolske parlament.

Dette ønske fra pavens side: at få rådgivning fra de kardinaler, der er ude blandt folk, er allerede en kendsgerning med hans nedsættelse af 'G8'-gruppen bestående af otte kardinaler fra hele verden, hvis opgave det er at rådgive pave i ledelsen af kirken.

Kardinalerne vælger paven
Og sidst må nævnes deres vigtigste rolle i Kirken: at vælge en ny pave. Valget af en fremtidig pave vil blive afspejlet af dem, der vælger ham og derfor også hvilken realitet, de kommer fra og hvad de, med Helligåndens hjælp og vejledning, vurderer, at kirken på det givne tidspunkt har brug for.

Overordnet set må man drage konklusionen, at pave Frans igen gennem handling viser, at det, han prædiker, også er det, han følger. Udadtil kan det virke som små, underordnede ændringer, der ikke får den store betydning, men indefra er det store ændringer, som langt fra er færdige.

Kasper Baadsgaard er præstestuderende i Vatikanet