Præst: Et åndeligt råd fik mig til at søge Giveren mere end gaverne

"Jeg er vokset op i pinsekirkelig sammenhæng. Her var begreber som tradition, kirkefædre og ørkenfædre fremmedord. Jeg læste bøger af forfattere, der kan siges at tilhøre ´historieløshedens teologer.´ Og jeg følte mig altid fremmed i dette", fortæller teolog og præst Simon Fuhrmann. Foto: Privatfoto

I en tid, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at verdens ressourcer er begrænsede, giver den kristne tradition og især klostertraditionen i både øst og vest os utrolig værdifuld vejledning og hjælp, mener præst Simon Fuhrmann

Hvilken åndelig arv trækker du på, der har fået en særlig mening og værdi for dig? Hvem gav dig den?

"I den teologi og spiritualitet, som man især finder i den tidlige kirke og i moderne klostermiljøer, finder jeg mere og mere mening og dybde i. Kirkens historie, som vi normalt kalder traditionen, er en uvurderlig hjælp, støtte og trøst i det kristne liv. Der finder vi kvinder og mænd, som vi kan genkende os selv i, og som har vandret vejen før os. Deres ord og liv kaster lys over Kristus, og giver os nyt mod og håb."

"Selv er jeg især påvirket af de store oldkirkelige teologer som Maximos Bekenderen, Gregor af Nyssa, Origenes af Alexandria, Dionysios Areopagiten, Isak Syreren, Evagrios af Pontos og ørkenfædrene, men også af moderne præster såsom John Zizioulas, Alexander Schmemann og Matta El-Miskin for blot at nævne nogle få."

"De tidligste kristne talte om kristendommen som en filosofi. Her er filosofi forstået som noget praktisk, en måde at leve på. Kristendommen var for disse kristne den bedste måde at leve på."

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om oldkirken

"I en tid, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at verdens ressourcer er begrænsede, hvor vores måde at leve på har afgørende (negativ) betydning for mennesker på den anden side af kloden og for miljøet, hvor vores økonomiske systemer er gennemtrængt af en grundlæggende grådighed, hvor kun det menneske anses som vigtigt, der forstår at positionere sig over for andre, ja hvor splittelse, brudthed og ligegyldighed råder, giver den kristne tradition og især klostertraditionen i både øst og vest os utrolig værdifuld vejledning og hjælp." 

"Her lærer vi, at livets mål ikke er at få, men give, ikke at fyldes, men tømmes, ikke at blive stor, men mindre. Gennem at begrænse os selv lærer vi at elske ubegrænset."

"Der er især to personer, der har formet mig som menneske og præst. Den ene er den svenske pinsepræst og forfatter, Peter Halldorf. Den anden er katolik og redaktør, Grethe Livbjerg. Begge understreger de, at traditionen er fornyelsens kilde, at kirkerne må blive ét og Helligåndens afgørende betydning i det kristne liv. Det er en stor glæde for mig, at de er en del af mit liv."

Har du altid været bevidst om den arv, eller har en bestemt begivenhed gjort den klar for dig?

"Jeg er vokset op i pinsekirkelig sammenhæng. Her var begreber som tradition, kirkefædre og ørkenfædre fremmedord. Jeg læste bøger af forfattere, der kan siges at tilhøre ´historieløshedens teologer.´ Og jeg følte mig altid fremmed i dette."

LÆS OGSÅ: Kirkefædrene gjorde mennesker ansvarlige

"En dag i de sene teenageår anbefalede min far mig at læse Magnus Malms bog 'Vejviser', om kristent lederskab. Det er nok den bog, der har haft størst betydning for mit liv. Ikke på grund af det Malm skriver, men fordi jeg kunne se, at han øste af andre kilder, end jeg var vant til; katolske teologer og mystikere sammenflettes med anabaptisters pacifisme. Her følte jeg mig hjemme. I 'Vejvisers' bibliografi begyndte en vandring ind i kirkens omfattende persongalleri."

Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?

"De bedste råd er dem, der falder på det helt rigtige tidspunkt. I mine tidlige teenageår var jeg sammen med andre pinsekirkelige teenagere i en lille bedegruppe, hvor der skete mange usædvanlige, karismatiske ting. Men af en eller anden grund oplevede jeg ikke rigtig det, de andre oplevede. Og det pinte mig."

"Derfor gik jeg til min far, som enkelt og ukompliceret satte mig fri fra dette åndelige pres. Han sagde: ´Simon, det er, fordi du ikke har brug for det´. Dette råd gjorde, at jeg mere søgte Giveren end gaverne. Rådet bærer jeg stadig med mig, og det er dybt forbundet med den måde, jeg møder både Gud og mennesker på. Relationen er vigtigere end ressourcen."

Simon Christoffer Munch Fuhrmann er præst.