"Sankt Nikolaj er oprindelsen til julemanden"
Sankt Nikolaj var biskop i Lilleasien i 300-tallet. Han fejres i mange - også protestantiske - lande 6. december, blandt andet med gaver i strømper eller sko, fortæller sognepræst Anne-Mette Gravgaard
I den ortodokse og den katolske kirke har hver af årets dage sine helgener. I vores evangelisk-lutherske folkekirke er vi mere tilbageholdne med brugen af helgener, og i den officielle kirkekalender figurerer der i virkeligheden kun én mindedag for alle kristne, allehelgenssøndag.
LÆS OGSÅ: Helgener er mennesker som os
Denne dag var oprindeligt overtaget fra den katolske kirke, som fejrede alle unavngivne hellige mænd og kvinder 1. november og alle sjæle, det vil sige alle døde, 2. november. Ved Reformationen 1536 blev allesjælesdag og allehelgensdag slået sammen under betegnelsen allehelgensdag, og i 1617 blev det besluttet, at allehelgensaften skulle være mindedag for Reformationen, da det netop var på allehelgensaften, at Luther slog sine teser op på døren til Allehelgenskirken i Wittenberg. Frem til 1770 var allehelgensdag 1. november officiel helligdag, hvorefter Struensee flyttede dagen frem til den første søndag i november og kaldte den for allehelgenssøndag.
Folkekirken har ingen helgenfester
Vi har således ikke nogen navngivne helgeners fester knyttet til vores folkekirke. Alligevel fremgår det i kalenderen over liturgiske farver i kirken, at 2. juledag kan man, hvis man bruger messehagel, anvende den røde hagel til minde om kirkens første martyr, Stefanus, der vidnede med sit blod om troen på Kristus.
Og så ved vi jo også, at vi har nogle dage om året, som bærer et helgennavn, og som vi knytter traditioner til: for eksempel Sankt Hans dag den 24. juni, hvor man aftenen før brænder bål og sender heksen til Bloksbjerg, og Mortensdag 11. november, hvor man aftenen før spiser gås. Og som noget relativt nyt: Valentinsdag, 14. februar, hvor man erklærer hinanden sin kærlighed med gaver og breve.
December måned er dog den måned, der har flest navngivne helgener, som vi på den ene eller anden måned knytter traditioner til.
Sankt Nikolaj fejres den 6. december
Sankt Nikolaj fejres i mange - også protestantiske - lande 6. december, blandt andet med gaver i strømper eller sko, man henholdsvis hænger på kaminen og stiller i vinduet aftenen før. Når Nikolaj skal nævnes i dansk sammenhæng, er det, fordi han med sin røde dragt, sit skæg, sin tophue og sin sæk fuld af gaver er oprindelsen til julemanden, Father Christmas.
LÆS OGSÅ: Nikolaus (ca. 280-350)
Ifølge traditionen levede Nikolaj eller Nikolaos, som han hedder på græsk, i 4. århundrede i Lykien på Lilleasiens kyst. Han var biskop i Myra, det nuværende tyrkiske Demre, og deltog i det første fælles kirkemøde, som fandt sted i Nikæa i 325. Ydermere skulle han have været med til at datosætte Jesu fødsel til 25. december og i 336 at have holdt den første Christmass messe til fejring af Kristi fødsel. Indtil da var det Kristi opstandelse påskedag, som var den skelsættende begivenhed i den kristne kalender.
Nikolaj udførte mange undere
Det fortælles om biskop Nikolaj, at han var et godt og beskedent menneske, der udrettede mange undere. Allerede som baby var han så from, at han fastede to dage om ugen og derfor ikke ville drikke mælk hos sin mor. Nikolaj udførte mange undere: som barn helbredte han en kvindes lamme arm.
Senere drev han for eksempel djævelen ud af et træ, hvorfra en brønd forurenedes, og reddede sømænd fra druknedøden. Nikolaj frelste også folk fra at blive halshugget ved at gribe om bøddelens sværd, og nogle børn, der var blevet slagtet og puttet i saltkarret for at blive tilberedt til lækre retter på en kro, vakte han igen til live og bragte dem tilbage til deres forældre.
LÆS OGSÅ: Julemandens historie
Men det, der mere end noget andet har gjort Nikolaj til julemanden, var dengang han anonymt tre gange kastede guldstykker ind ad vinduet til en fattig mand, der ingen medgift havde til sine døtre og derfor ville være tvunget til at sælge dem til prostitution.
Sankt Nikolaj er skytspatron for søfolk, købmænd og børn og afbildes som en skaldet ældre mand i biskopdragt med eller uden mitra (spids bispehat ). Hans attribut er tre gyldne kugler til minde om de tre guldstykker, han gav som gaver til den fattige mand og hans døtre. I 1100-tallet blev dele af hans skelet overført til Bari, som nu er hjemsted for en Sankt Nikolaj-kult.
Anne-Mette Gravgaard er sognepræst og kunsthistoriker.