Skal menighedsrådsmedlemmer også have "10 krydser"?

Det burde ligge i baghovedet hos ethvert ansvarligt menighedsrådsmedlem, at man bør gå i kirke, for gudstjenesten er jo hele formålet med, at der er et menighedsråd, mener provst og bispekandidat i Fyns Stift Peter Lind

I denne uge er jeg begyndt med de nye konfirmandhold, og blandt andet har jeg fortalt dem, at de i løbet af de næste otte måneder skal gå 10 gange i kirke og således have 10 krydser for deltagelse i gudstjenester inden deres konfirmation. Når jeg har sagt det, er der altid en af konfirmanderne, der spørger: Bliver man så ikke konfirmeret, hvis man ikke har 10 krydser? Og hver gang svarer jeg uden at fortrække en mine: Nej!

Jeg bør nok her lige indføje, at det i mine 22 år som præst heldigvis aldrig har været nødvendigt at føre den trussel ud i livet. Jeg følger løbende med i konfirmandernes kirkegang ved at krydse dem af i et skema, som i øvrigt hænger frit fremme i lokalet, så de selv kan følge med både i deres egne og de andres krydser.

På den måde kan jeg hurtigt skubbe lidt ekstra til én, der er kommet lidt for langt bagud, og nogle gange har jeg sammen med konfirmanden og forældrene lavet en plan for at gå i kirke i de sidste måneder inden konfirmationen. Nogle gange har jeg også lavet en aftale med konfirmanden om, at han eller hun skulle gå de sidste gange efter konfirmationen. Og det har de altid gjort.

En del af konfirmationsforberedelsen formål er nemlig at styrke konfirmandens fortrolighed med folkekirkens gudstjeneste, som det hedder i anordningen og ud over at få fortalt om gudstjenesten og selv være med til at lave en, er det helt indlysende, at den fortrolighed først og fremmest opstår ved at deltage i gudstjenesten. Nogle gange som en helt almindelig kirkegænger, andre gange ved at møde lidt før og hjælpe kirketjeneren eller nogle af de andre ansatte med forberedelserne til gudstjenesten.

Også de faste kirkegængere tager ind i mellem del i denne vigtige undervisning af konfirmanderne, Det er jo også vores konfirmander som en ældre dame i sognet engang slog fast over for mig, da jeg efter gudstjenesten takkede hende for at hjælpe en af de nye konfirmander ved altergangen.

Afkrydsningssystem for menighedsrådsmedlemmer?
Nu kan man jo ikke på samme måde som for konfirmanderne indføre et afkrydsningssystem for menighedsrådsmedlemmers og således stille krav om deres deltagelse i gudstjenester, men alligevel burde det i princippet ligge i baghovedet hos ethvert ansvarligt menighedsrådsmedlem.

Ligesom konfirmanderne bør menighedsrådsmedlemmerne have en fortrolighed med folkekirkens gudstjeneste og vel at mærke med den gudstjeneste, som foregår i sognets eller pastoratets kirke. I bund og grund er den gudstjeneste nemlig hele formålet med, at der overhovedet er et menighedsråd og at en række menneske ganske frivilligt bruger en masse tid på menighedsrådsarbejdet.

LÆS OGSÅ: Folkekirken.dk: Menighedsrådsmedlemmer behøver ikke gå i kirke

Forkyndelsen af evangeliet om Guds nåde i Jesus Kristus er kirkens vigtigste opgave, det vil sige, at alle vi, der tilsammen udgør den danske folkekirke som menighedsrådsmedlemmer, ansatte, frivillige, præster, provster, biskopper og kirkegængere har et ansvar for, at den forkyndelse kan finde sted på en ordentlig måde.

Forkyndelsen kan bestemt også finde sted andre steder end ved gudstjenesten og de kirkelige handlinger i kirken, for eksempel i undervisning og diakonalt arbejde, men sognets gudstjeneste er nu engang et helt afgørende omdrejningspunkt for menighedsrådets arbejde.

Menighedsrådsmedlemmer bør gå i kirke
Så selvfølgelig bør menighedsrådsmedlemmerne jævnligt gå i kirke. Ikke alene for at deltage i gudstjenesten og dermed udfylde sit kirkegængerembede, men også for med egne øjne og ører erfare hvordan det hele foregår og dermed både føre tilsyn og støtte såvel ansatte som præst i deres arbejde. For at opfylde opgaven som kirke er et samarbejde.

Det må gerne understreges jævnligt på menighedsrådsmøderne, for eksempel ved at man fortæller, at man var i kirke i søndags og for eksempel mødte nogle af de nye konfirmander eller hørte organisten spille et smukt postludium eller hørte en god prædiken. Man kan også have et fast punkt på dagsordenen, hvor præsten eller præsterne orienterer om deres arbejde, og i den forbindelse altid sørger for at fortælle om en lille oplevelse fra en gudstjeneste eller en kirkelig handling. Det kan ofte give anledning til en god samtale i rådet og måske tillige føre til en overvejelse om, hvorvidt der var ting i og omkring gudstjenesten, der måske kunne gøres på en anden og ny måde.

Peter Lind er provst i Middelfart og kandidat til bispeembedet på Fyn