Sognepræst: Formaljuraen omkring dåb svarer ikke til de faktiske forhold

"Jeg har ikke selv været i en situation, hvor det kunne komme på tale; men jeg har været i en næsten parallel situation vedrørende begravelse af en udenlandsk beboer i sognet, der var medlem af et ikke-luthersk kirkesamfund i sit hjemland, og hvor de pårørende ønskede begravelse fra den lokale kirke med mig som præst. Det kunne jeg ikke drømme om at sige nej til", skriver sognepræst Kaj Bollmann. Foto: Foto: Esben Nielsen

Det er ikke teologisk det afgørende, at vi døber ind i folkekirken, men at vi døber ind i en kristen menighed. Folkekirken kan for en konvertit fra en fremmed kultur nemt virke som en lukket dansk stammemenighed, skriver sognepræst Kaj Bollmann

I denne sag må man skelne mellem formaljura og det teologisk forsvarlige og finde en form, der ikke er stiv og bureaukratisk, men møder den virkelighed, vi står i. Kirkeretligt er det sikkert rigtigt, at en præst i folkekirken skal døbe mennesker ind i folkekirken.

Men dette er ét af de ikke så få tilfælde, hvor formaljuraen ikke svarer til de faktiske kirkelige og teologiske behov i forhold til situationen. Formaljuraen er ikke lavet til at møde dåbskandidater, der både kommer fra en anden kultur, et andet land og en anden religion. Formaljuraen er ikke lavet til en tid, hvor græsrodsøkumeni spiller en stadig større rolle, ikke mindst i forbindelse med kristne fra andre kulturer.

LÆS OGSÅ:Præst: Massoud går ikke konkurrentens ærinde

Formaljuraen er dårligt nok lavet til voksendåb. Og formaljuraen er mindst af alt lavet til at besvare det ikke uvæsentlige teologiske spørgsmål: Hvad er vigtigst at døbe et menneske til at tilhøre Jesus Kristus, eller at døbe det til at være medlem af folkekirken?

For mig at se, er der ingen tvivl om, at vi er nødt til at tænke kreativt og utraditionelt teologisk i dette spørgsmål. Det er ikke teologisk det afgørende, at vi døber ind i folkekirken, men at vi døber ind i en kristen menighed. Folkekirken kan for en konvertit fra en fremmed kultur nemt virke som en lukket dansk stammemenighed.

Så hvis vi reelt vil døbe en sådan ind i en menighed, kan det give god mening at operere med randmenigheder i kontakt med folkekirken også sådanne, som slet ikke har en organisationsgrad, der gør, at man kan gøre dem til valgmenigheder. Alene at forholde sig til formaljura er teologisk uholdbart. Det kan slå tilbage på den måde, at der formaljuridisk intet er til hinder for, at den døbte i givet fald melder sig ud af folkekirken 14 dage efter indmeldelsen ved dåben. Formaljura kan godt ind imellem blive en vej til hykleri.

LÆS OGSÅ: Dåben er ikke en frit svævende ceremoni

Jeg har ikke selv været i en situation, hvor det kunne komme på tale; men jeg har været i en næsten parallel situation vedrørende begravelse af en udenlandsk beboer i sognet, der var medlem af et ikke-luthersk kirkesamfund i sit hjemland, og hvor de pårørende ønskede begravelse fra den lokale kirke med mig som præst. Det kunne jeg ikke drømme om at sige nej til.

Jeg ville næppe heller have sagt nej, hvis et tilsvarende par var kommet med deres barn og havde sagt: Vi bor her og hører til her og vil gerne have vores barn døbt her. Men vi har stærke rødder i vores hjemland og vores kirke der, og dem vil vi gerne bevare, også for vores barn. Så barnet bliver meldt ind i kirken der umiddelbart efter dåben. Det kan jeg ærlig talt ikke se noget problem i.

Kaj Bollmann er sognepræst og panelist ved kristendom.dk.