Sognepræst: Præstens påklædning kan godt komme til at skygge for budskabet

En præst er blevet irettesat for at bære kondisko under præstekjolen. Og sorte sko og strømper bør da også være normen, selvom sagen er meget lille, mener sognepræst Kaj Bollmann

Naturligvis er præstens påklædning under præstekjolen ikke en salighedssag. Men det kommer let til at skygge for budskabet, hvis der er elementer i påklædningen, der virker meget påfaldende i forhold til resten.

LÆS OGSÅ: Præst forbydes at gå i kondisko til gudstjeneste

Da jeg var ung præst i Åbyhøj kom en enke, hvis mand var blevet begravet fra domkirken til mig og fortalte, at det eneste hun huskede fra begravelsen var, at domprovst Jørgen Bøgh som ikke lagde så meget vægt på de kirkelige former havde brune sko og stribede sokker på. Det betragtede kvinden som sådan en mangel på respekt for situationen, at det blev hendes minde fra hendes mands begravelse.

Nu skulle jeg stå for en anden begravelse i familien, og det var næsten vigtigere end salmevalget, at jeg ville love at tage sorte sko og strømper på!

Sorte sko og strømper må være normen. Naturligvis kan en præst i travlhed være nødt til lige at trække præstekjolen over en mere casual påklædning end normalt, men det bør være undtagelsen. Til gengæld virker det på mig noget overdrevet, hvis præsteforening eller biskopper begynder at give næse for det. Så skal det i hvert fald være, hvis præsten gør det demonstrativt og som led i noget større. Ellers er det en meget lille sag.

LÆS OGSÅ: Hvad står præstekjolen for?

Præstekjolen er en smuk tradition, der har de fordele, at den trækker en linje tilbage i kirkehistorien til fællesskabet med de foregående generationer, og den befrier præster og menigheder fra diskussion om præsters påklædning i gudstjenesten. Men det er ikke en hellig eller liturgisk dragt. Det er en gammel borgerdragt, som alene præsterne har bevaret.

Den liturgiske dragt og det, som egentlig burde være fastslået som tjenestedragt i gudstjenesten og ikke som noget frivilligt - er den hvide alba og messehagel eller stola. Der er dem, der finder den sorte dragt tung og trist, og det ville ikke være uden liturgisk fornuft at tage lidt lettere på brugen af præstekjolen, hvis præsterne i stedet havde albaen på under hele gudstjenesten og derudover messehagel eller stola for alteret.

Det eneste problem i den forbindelse er pibekraven, der jo hører til den sorte kjole, og ikke til albaen. Den er svær at undvære i dansk tradition. Efterhånden er vi jo næsten de eneste, der bruger den, efter at både nordmænd og tyskere stort set har forladt den. Men i folkekirken er pibekraven et fint, næsten logo-agtigt symbol for præsten. De mange vittigheder om nedfaldne glorier og så videre gør den bare mere folkelig.

Og den folkelige genkendelse og tryghed ved præstekjolen er nok i virkeligheden et af de stærkeste argumenter for at bevare den!

Kaj Bollmann er sognepræst og panelist ved kristendom.dk.