Stender: Jeg fejrer påskedag med rock'n'roll!

"Forgæves har jeg ansøgt fyrværkerifabrikker om at sponsorere et flot fyrværkeri påskenat. Indtil videre er det ikke lykkedes. Men sådan burde opstandelsen fejres. Knald, brag, lysglimt og høje råb," skriver sognepræst Poul Joachim Stender

Påskemorgen er rock'n'roll! Det er intet tidspunkt på året, hvor der er mere rocknroll i kirken end påskemorgen. Rock betyder på engelsk sten og roll betyder rul. Og hvad er det, der sker påskemorgen? Rock'n'roll! Stenen foran Jesu grav ruller til side, og han opstår fra de døde.

Hvem kender ikke rockbandet Rolling Stones? Hvilket pragtfuldt navn til et band. Det betyder de rullende sten. Når stenen påskemorgen foran Jesu grav er rullet fra, og Guds søn vendt tilbage fra de døde, er det rocknroll-tid. Så ruller stenene, rolling stones, som de aldrig har rullet før.

Og jeg forstår bedre end nogensinde, hvorfor grækerne påskenat går amok på kirkegårdene. Der er ikke noget med dyb stilhed, hvisken, hvil i fred, mormor har fået ro, schyyys, bedstefar sover evighedens søvn. Der er lige så meget tryk på påsken i Grækenland, som når et rockband giver koncert til Roskilde Festival.

Der skal være larm i kirken påskemorgen!
Det må have larmet kolossalt, da en kæmpe klippeblok rullede fra Jesu grav den første påskemorgen. Evangelierne taler tilmed om et jordskælv. Jeg har hørt et jordskælv i Los Angeles. Det buldrede som 1000 frembrusende intercitytog eller 21 konfirmander. Den larm er grækerne enormt gode til at efterabe. De affyrer tonsvis af raketter og kanonslag, mens præsterne brøler opstandelsesbudskabet gennem megastore højttalere.

I mine kirker er der også larm efter påskemorgen-gudstjenesterne. Men slet ikke så meget, som jeg gerne vil have. Champagnepropperne knalder fra flaskerne og flyver i store buer rundt i skib og våbenhus, mens champagnen vælter ud af flaskerne som ville den demonstrere, hvordan Jesus brød ud af graven. Med kransekage i munden og boblende champagne i hånden og en anelse beruset af både påskebudskabet og vinen, ønsker kirkegængerne hinanden glædelig påske.

Forgæves har jeg ansøgt fyrværkerifabrikker om at sponsorere et flot fyrværkeri påskenat. Indtil videre er det ikke lykkedes. Men sådan burde opstandelsen fejres. Knald, brag, lysglimt og høje råb.

LÆS OGSÅ: Stender: Fasten er årets revolution mod vanetænkning

At opstå fra de døde, før man dør
Efter påskegudstjenesterne tager jeg til den traditionelle påskefrokost hos min ældste bror. I bilen lytter jeg ikke til "Påskeblomst fra landsbyhave" eller "Krist stod op af døde". Der er for meget ulidelig stilhed i folkekirken påskemorgen.

Jeg smækker hård og kontant rocknroll i bilens cd og bestemmer mig for, at det ikke bare skal være stenen foran Jesu grav, der skal være rullet fra fremover. Jeg vil vælte stenene fra alle de grave, jeg siden sidste påske er kommet til at begrave mig selv i. Påsken handler også om at opstå fra de døde, før man dør. Det at følge en opstanden Frelser har konsekvenser!

For eksempel gider jeg ikke længere have en bil, der kører 21 kilometer på literen. Jeg hader min lille, nærige bil. Jeg vil mærke opstandelsen i en bil med 6 cylindere, der fråser med fart og benzin. Jeg vil ikke længere sætte tænderne i fars på tilbud. Men spise de dyreste bøffer, jeg kan finde. Jeg vil ikke tænke på min pension bare et sekund. Til gengæld vil jeg gøre oprør mod travlhed, forsigtighed, sparsommelighed, nærighed, snusfornuft, bornerthed og forsøge at lave en masse generalprøver på opstandelsen!

Poul Joachim Stender er sognepræst i Kirke Saaby og Kissrup sogne