Studerende i Vatikanet: Mens vi venter på paven

"Det er min største bekymring, at der bliver valgt en pave af politiske årsager og ikke på baggrund af trosmæssige argumenter," skriver præstestuderende i Rom Kasper Baadsgaard. Her ses de 115 kardinaler, der skal vælge paven, deltage i messen 'Pro Eligendo Romano Pontifice' i Peterskirken 12. marts 2013. Foto: MICHAEL KAPPELER Denmark

Vi sørger for ikke at være længere væk fra Peterspladsen end 40 minutters gang eller løb, fortæller præstestuderende Kasper Baadsgaard

Alle kardinalerne er ankommet, skorstenen er på plads, Det Sixtinske Kapel er klart, konklavet begynder i dag.

Konklavet starter i dag officielt efter fejringen af Pro Eligendo Papa-messen. Denne messe er så at sige det første officielle punkt inden kardinalerne går ind i Det Sixtinske Kapel for at starte den første afstemning.

LÆS OGSÅ: Hvordan foregår et pavevalg?

Kardinalerne har den seneste uges tid holdt møde og diskuteret frem og tilbage, hvad en ny pave bør have særlig fokus på. Vi studerende holder ikke officielle møder som dem, men vi snakker alligevel frem og tilbage. Der er mange delte meninger og mange forskellige 'typer', som bliver nævnt, alt fra en ny Johannes Paul II til en ny pave fra Sydamerika eller Afrika, til en mand, der kan fortsætte i samme intellektuelle stil som Benedikt.

Vi holder os tæt til Peterspladsen
Dog er der nogle ting, som vi alle er enige om. Man kan ikke opholde sig længere væk end 40 minutters gang eller løb fra Peterspladsen, da det er den tid, vi formoder, det tager, fra den nye pave er valgt, til han kommer ud på balkonen.

LÆS OGSÅ: Studerende i Vatikanet: En tom følelse at sige farvel til paven

Og i den forbindelse er det også sikkert, at de fleste af vores universitetsprofessorer ikke glæder sig til undervisningen den næste uges tid, da de studerende nok vælger pavevalget frem for undervisningen.

Et andet favoritemne blandt mine medstuderende er reglerne for valget. Johannes Paul II ændrede reglerne, så det kun var nødvendigt at have 50 procent af stemmerne. Benedikt XVI ændrede det tilbage, så det igen er to tredjedele af stemmerne, der er nødvendige.

Det er interessant af to årsager. Potentielt kan det betyde et længere konklave, men samtidig betyder det forhåbentlig også, at man får en pave, som har større opbakning blandt kardinalerne, og derved opnår man en større enhed i kirkens ledelse.

Den ny pave skal ikke være politiker
Alligevel er det umuligt at undgå en eller anden form for politik, når mennesker skal træffe store beslutninger. Og det er min største bekymring, at der bliver valgt en pave af politiske årsager og ikke på baggrund af trosmæssige argumenter. Men forhåbentlig kan messen inden konklavet hjælpe kardinalerne og resten af os til at sætte tingene lidt i perspektiv.

Den nye pave skal jo ikke være en politiker - han skal være en hyrde for kirken. Katolikker tror jo, at Helligånden leder og guider kirken og de, der træffer beslutningerne. Desværre har vi set, at det ofte kan være svært at argumentere for Helligåndens tilstedeværelse i forskellige sager. Men det er jo netop også de sager, hvor det er mennesket, der har valgt at følge sin egen dagsorden og ikke den dagsorden, som bliver præsenteret for os i evangeliet.

LÆS OGSÅ: Hvad laver en pave?

Dette betyder heldigvis også, at de fleste jeg har talt med, håber og beder for en ny pave, som må arbejde for kirkens bedste og ikke sit eget. Det betyder, at folk håber, kardinalerne vælger ud fra kirkens bedste og ikke deres eget.

Hvordan kommer det så konkret til udtryk? Gennem deltagelse i messen, gennem initiativer som 'adopt a cardinal' hvor ca. 450.000 har tilmeldt sig og hver især beder for en kardinal. For i sidste ende, på trods af alle de politiske spekulationer, er det jo netop det, katolikker tror på: at når den hvide røg stiger til vejrs, så har vi en ny pave som først og fremmest er en hyrde for kirken og vil lede den og dens medlemmer tættere på evangeliet.

Kasper Baadsgaard er præstestuderende i Vatikanet og ny panelist ved kristendom.dk.