syv svar på syv myter om Luther

"Luther mente ikke, at kirken skulle styre politik og stat"

Det ville nok være mere i Luthers ånd at få kirkeordninger som i Sverige og Tyskland: Frie folkekirker, der er selvstyrende i indre anliggender men med et godt samarbejde med de politiske myndigheder, skriver professor, dr.theol Kurt E. Larsen. Foto: Arkiv

Efter reformationen fik vi en mere kongestyret kirke, og biskoppernes politiske indflydelse blev begrænset, skriver professor og dr.theol Kurt Larsen

Som den anden myte om Martin Luther i rækken på syv konfronterer Frederik Stjernfelt påstanden om, at Luthers tanker har banet vejen for sekularisering og et ideal om en adskillelse af stat og kirke. Tværtimod mener Stjernfelt, at Luther har været med til opløse skellet mellem stat og kirke. Men har han egentlig ret i det? 

I tiden efter reformationen blev der en meget tæt forbindelse mellem kongemagt og kirke i Danmark og de omliggende lande. Før reformationen havde de katolske biskopper haft stor magt i samfundet, men de blev afsat, og deres efterfølgere fik ingen politisk indflydelse. Kongen satte sig tungt på magten i landet, og han rådede også over kirkelovgivning og embedsudnævnelser. Efter reformationen fik vi en mere kongestyret kirke end i katolsk tid. Deri har Stjernfelt ret. 

Men dette var ikke et resultat af Luthers virke og heller ikke hans ønske. Luthers anliggende var først og fremmest teologisk: At genindføre Bibelens evangelium i kirken. Dette skulle kirkens mænd være optaget af, ikke politisk arbejde.

Luther anså den politiske ledelse (øvrigheden) for at være indsat af Gud, og derfor skulle kirken ikke styre politikken som i katolsk tankegang. Denne opdeling, i dag kendt som to-regimente-læren, handlede om at værne evangeliet. Af den grund ville Luther sondre mere klart mellem statens og kirkens opgaver, end tilfældet var på hans tid. I praksis kom dette til at give kongerne magt over kirkens ydre forhold, ikke fordi dette var Luthers ideal, men som et resultat af den politiske virkelighed.

Da det omkring 1520 gik op for Luther, hvilken modstander hans forståelse af evangeliet havde i pavekirken, påkaldte han i denne nødsituation de tyske fyrsters hjælp. Som døbte kristne havde fyrsterne ret og pligt til at skaffe orden på de kirkelige forhold, når kirkens ledelse ikke selv ville. Luthers opfordring blev på lang sigt grundlaget for de statskirkelige ordninger i de lutherske lande. Men i kampens hede kunne Luther ikke vide dette.

I øvrigt lå Luthers påkaldelse af adel og fyrsters hjælp i luften i senmiddelalderen. Udviklingen gik i retning af decentralisering. Den katolske kirke var principielt en enhed, men udviklingen gik omkring 1500 i retning af landskirker styret af lokale konger. Luther var således på linje med en europæisk strøm, når han talte om fyrsters ret og pligt. I øvrigt brød den danske kirke med Rom allerede i 1526, ti år før reformationen, som et led i denne ”statskirkelige” bevægelse.

Luthers tanker om de to regimenter var talt ind i en samfundsmæssig virkelighed, der er fremmed for nutiden. Og der er mange mellemregninger, der hører med, når Luthers betydning for forholdet mellem stat og kirke i Danmark skal beskrives. Måske kan Luthers betydning for forholdet mellem stat og kirke bedst illustreres ved, at der i det engelske overhus i dag sidder biskopper som fødte medlemmer. Derovre fik man heller ikke en luthersk reformation som i Danmark.

Folkekirkens forhold til staten kunne godt trænge til en justering
Historiske omstændigheder gennem tiderne har spillet meget ind i udformningen af Danmarks kirkepolitik. Statens store indflydelse over folkekirken er en frugt af Luthers sondring mellem stat og kirke. At folketinget lovgiver for folkekirken, og dronningen autoriserer kirkens salmebog og andre bøger, virker utilfredsstillende for kirken i et mere og mere pluralistisk samfund.

Det ville nok være mere i Luthers ånd at få kirkeordninger som i Sverige og Tyskland: Frie folkekirker, der er selvstyrende i indre anliggender men med et godt samarbejde med de politiske myndigheder.

Som luthersk kristen vil man især takke Luther for hans genopdagelse af Bibelens evangelium. En række gode samfundsmæssige følger kom der også ud af reformationen. Et nyt forhold mellem stat og kirke kom der også, men det må man nu nok regne for en biting.

Kurt E Larsen
Professor, dr.theol på Menighedsfaktultetet i Aarhus