Ta en meningspause!
Kaj Bollmann har været i Norge, hvorfra han påberåber sig retten til at løbe tør for meninger
Jeg fik en mail fra kommentarredaktøren, der mindede mig om, at jeg havde lovet at aflevere en kommentar for tre dage siden. Det er ikke første gang, jeg har overskredet en deadline for kommentarskriveri.
Som regel har jeg haft en god grund: travlhed med andre arbejdsopgaver, f.eks. Denne gang skyndte jeg mig at sende en mail med en syret forklaring om rod i kalenderen.
Den var ikke helt forkert, men den dybe realitet er, at jeg sidder og mangler en mening at forfægte. Det kan sandsynligvis skyldes, at min kone jeg sidder i Tromsø og kigger ud over Ishavet i strålende solskin med snedækte fjelde i baggrunden - og forgrunden.
Fjeldene gør alt andet dybt sekundært
I går kl. 23.50 kom vi sejlende i midnatssolskin tilbage til Tromsø fra en heldagsudflugt med bus og hurtigrutefærge med det ene enestående natursceneri efter det andet.
Den vildeste mening, jeg kan komme i tanke om lige nu, er at selvom Ishavskatedralen er et flot bygningsværk, så virker det på en eller anden måde dybt sekundært i forhold til fjeldene, der rejser sig bagved, det glitrende blå hav og den uforståeligt klare luft.
Jo, selvfølgelig kan man altid mene, at priserne i Norge er vanvittige. Det er de også. Når en liter yoghurt i supermarkedet koster 25 kr., så er vi ude i noget, der kalder på flammende protester. For slet ikke at tale om en flaske vin på en restaurant.
Men da nordmændene tilsyneladende er ligeglade og betaler priserne uden vrøvl måske fordi deres lønniveau er indrettet på det så kalder det egentlig kun på hysterisk latter, når man er inde i et supermarked eller på en restaurant.
Det må være i orden at være menings-løs
Så jeg tillader mig at spørge mig selv og læserne af denne kommentar, om ikke man har ret til et par dage uden at mene noget! Selvom det er lige præcis de dage, hvor der står en kommentarredaktør og ånder én i nakken, fordi man en gang er kommet til at melde sig som fast kommentator.
Det må være i orden bare at indsuge luften, være ved at gå bagover i forundring over naturens storhed og rånyde de friske pil-selv-rejer fra torvet uden dårlig samvittighed over ikke at have anden mening, end at det smager godt, dufter godt, føles godt og måske endda sågar er sundt.
Har Gud behov for et sted?
Om et par dage har jeg formentlig en mening om noget igen. Da er vi nemlig til en spændende konference om kirkerummet og dets betydning (Nordisk kirkerumskonference: Trenger Gud et sted?). Om flere foredrags og workshops tid er der utvivlsomt indvendinger, der trænger sig på, og væsentlige anliggender, der må luftes.
Og når vi så kommer tilbage til hverdagen igen, er verden fuld af store og visionære spørgsmål, såsom forsvaret for morgentimerne til konfirmationsforberedelsen, om det var den rigtige sang, der vandt MGP, og om Morten Olsen har udtaget de rigtige 23 til Sydafrika.
Der er fjelde nok at se på
Men jeg kan anbefale varmt at tage en meningspause en gang imellem. Måske kan man blive revet ud af meningsmøllen andre steder end i Tromsø, men ellers vil jeg da bare sige, at der er rigelig plads her til alle, der trænger til en sådan pause.
Og der er fjelde nok at se på; vi behøver ikke at gå i vejen for hinanden.
Kaj Bollmann er sognepræst og kommentarskribent ved kristendom.dk.