Tilgivelse er livets sejr over de dødelige kræfter

Med hjælp fra Guds tilgivelse bliver mit ansvar som menneske til at bære og leve med, mener teolog og psykolog Anton Eg Andersen

Et af påskens mere kontroversielle budskaber er højtidens megen fokus på lidelse og død. Bibelen taler om, at Jesus døde, så vi kunne få tilgivelse.Men hvorfor skal vi tilgives? Er kristendommens tale om synd og tilgivelse ikke blot en byrde at lægge på mennesker? Bliver vi frataget vores ansvar, hvis vi beder om tilgivelse?Anton Eg Andersen er teolog og psykolog. Han skriver:

Et af påskens hovedbudskaber er, at vi får tilgivelse ved at Jesus gav sit liv og døde for vores skyld. Men hvorfor skal vi tilgives? Er et sådant budskab om tilgivelse i det hele taget relevant for os, der lever som oplyste mennesker i det 21. århundrede?

Jeg tror, at alle mennesker, når de er ærlige, hurtigt kan tænke på forhold i deres liv, som de er kede af og fortryder. Det er let at få sagt eller gjort noget, som man bagefter har det dårligt med. For slet ikke at tale om det, man skulle have gjort eller sagt - besøget, det lille ord til trøst, opmuntring eller anerkendelse, som skønt tanken var der, aldrig blev til virkelighed.

Selv om vi ikke vil det, kommer vi mennesker let til at svigte hinanden den ene gang efter den anden. Med hånden på hjertet må jeg græmmes over mine svigt. Og det er selvfølgeligt mit ansvar. Men hvad skal jeg stille op med det, for at det ikke skal blive til en byrde, der bare bliver tungere og mere og mere umulig at bære?

Gud er heldigvis nådig og barmhjertig
Som et ufuldkomment menneske er jeg en synder - forstået på den måde, at jeg ofte går fejl af det, der var den bedste hensigt af min Gud og skaber. Han vil, at jeg skal være den bedste udgave af det menneske, han har skabt mig til at være. Samtidig er han heldigvis nådig og barmhjertig, så han tilgiver mig, der hvor jeg fejler eller ikke slår til.

Heldigvis er det, som Paulus siger det i Romerbrevet kapitel 5 vers 9: Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Det er en befrielse for os, at det netop er mens og fordi vi er ufuldkomme mennesker, der ikke i os selv magter det fejlfri liv, at Gud sendte Kristus til os og lod ham dø for vores skyld. Den dybere mening i dette har teologer grundet over lige siden.

Jeg tror, der er dele af Guds visdom, som vi mennesker aldrig forstår fuldt ud, selv om vi selv mener, vi er frygteligt kloge. Sådan er det, netop fordi det er ham, der er Gud, og os der kun er begrænsede mennesker.

Påskeprædiken i Indien rørte mig dybt
Jeg husker selv dette, at Jesus havde givet sit liv for os, for at vi skulle være frie og leve, med en opfordring til så at leve for ham, som en mægtig befrielse, der rørte mig dybt, da jeg som ung først hørte det i en påskeprædiken i Indien. Jeg havde opsøgt en kristen kirke, fordi det var påske, og jeg var i et hinduistisk land. For mig har den befrielse og forpligtelse på samme tid varet lige siden, og det 39 år siden denne påske.

Betyder det så, at vi bliver frataget vores ansvar for vores liv og handlinger, når vi på den måde siger ja tak til Guds tilgivelse? Nej. Jeg må som menneske altid leve med det, som reelt er mit ansvar. Men Guds nåde er det, at byrden af mit ansvar med hjælp fra hans tilgivelse bliver til at bære og leve med; i stedet for at det bliver til en byrde, der knuser mit livsmod.

Påsken handler primært om livets sejr over døden med udgangspunkt i Jesu opstandelse. Netop tilgivelsen er også en livets sejr over de dødelige kræfter, som ødelægger livet for os mennesker. Det næste naturlige skridt er, at vi tager tilgivelsens livgivende kraft ind i vore personlige relationer og bliver bedre til at tilgive hinanden og bede om tilgivelse, der hvor vi ikke slog til.

Erfaringen er, at det kan danne grobund for noget nyt i en relation. Netop tilgivelsen gør, at vores ansvar over for hinanden bliver et ansvar, som er til at leve med.

Anton Eg Andersen er teolog, psykolog og panelist ved kristendom.dk.