"Tungetale er englenes sprog"
Tungetalen leder mig ind i en stilhed i Guds nærvær, hvor jeg bliver opmærksom på, hvad der ligger Gud på hjerte, skriver missionspræst i Areopagos Ole Skjerbæk Madsen
At tale i tunger er en gave, jeg fik til mit bønsliv i 1973. Det var en frugt af mit møde med den karismatiske fornyelse. Jeg var til et møde året før, hvor en katolsk præst talte om at døbes med Helligånd og ild.
Jeg blev fyldt med Helligånden
På et vist tidspunkt begyndte forsamlingen at synge i tunger. Det lød, som om de sang på hvert sit sprog og med hver sin melodi, men det smeltede sammen i en overjordisk harmoni.
Jeg oplevede: Her er Gud, og jeg følte mig uden for dette nærvær. Det førte til en bodskamp, som mundede ud i et skriftemål. Derefter bad jeg ved en retræte om deltagernes forbøn, så jeg kunne fyldes af Helligånden. I første omgang gjorde det noget ved mit bønsliv; jeg bad ud fra hjertet og frit uden afhængighed af fastformulerede bønner selvom jeg stadig bad tidebønnerne.
To uger senere var jeg til aftenmøde i pinsekirken Elim. Under den indledende bøn mærkede jeg Helligånden presse sig på indefra, og der kom en række babylyde ud af min mund, og det føltes, som om en indre dyne løftedes af mig.
Den næste tid tog lydene form af sproglignende lyde, som jeg ikke forstod, og jeg begyndte at synge i dette Helligåndens sprog. Det var som at få barndommen tilbage, når jeg sad i gyngen og sang nonsenssange, som jo alligevel ikke var nonsens, men udtryk for et velvære.
Helligånden sukker sammen med os
Tungetale er en kommunikation fra sjælens dyb, som transcenderer fornuften og det rationelle sprogs begrænsninger. Paulus kalder det at tale hemmeligheder med Gud i Ånden.
I Romerbrevet beskriver Paulus en anden side af tungetalen: Helligånden kommer os til hjælp, når vi ikke fuldt ud ved, hvad vi skal bede; Helligånden stønner eller sukker sammen med os, men denne uartikulerede lyd bringer skabningens længsel efter frihed til udtryk og udtrykker samtidig vores meddelagtighed i skabningens nød.
Men det er Helligånden, som gør det i vores ånd og derigennem bringer denne længsel med ind i den treenige Guds indre liv. Tungetale er en bøn, som hinsides alle rationelle ord bringer os ind i Guds nærvær.
Tungetale kan sætte os fri
Tungetale kan af og til blive en tale i fremmede menneskelige sprog, som det skete pinsedag.
Jeg har oplevet at bede sammen med et menneske, der på grund af et hemmeligt ord var usundt bundet til en guru. Vedkommende kunne ikke afsløre ordet; så vi knælede ved siden af hinanden på knæfaldet foran alteret, og jeg bad i tunger.
Midt i tungetalen bragte Helligånden dette hemmelige ord til udtryk; det virkede så kraftigt, at vedkommende røg flere meter gennem luften og derefter ikke længere var bundet på samme måde til sin tidligere guru.
Tungetale har mange sproglige former
Normalt forstår man ikke, hvad man siger eller hører, men når tungetale sker ved et offentligt møde, vil det være som et udråbstegn. Vær opmærksom! Gud har noget på hjerte! Så vil der være en anden i fællesskabet, som kan få en såkaldt udlægning af tungetalen, det vil sige, at hun eller han profetisk udlægger Guds anliggende.
Tungetale lyder ikke kun på én bestemt måde. En af mine døtre kaldte tungetale for sjolomavista, for sådan lød det for hende. Nogle gange kan det lyde lidt som hebræisk, andre gange som kinesisk. Men kun når der er tale om gaven at tale i et fremmed (menneske)sprog, er tungetalen genkendeligt som et egentlig sprog.
Tungetale udtrykker dyb glæde
Det er snarere et englenes sprog eller blot ordlignende lyde, som udtrykker, hvad der ikke kan udtrykkes rationelt: en dyb glæde eller smerte, en bøn for et andet menneske eller den lidende skabning, en tilbedelse.
Tungetalen leder mig ind i en stilhed i Guds nærvær, hvor jeg bliver opmærksom på, hvad der ligger Gud på hjerte og ofte kommer ind i en samtale med Jesus.
Sådan modtager du Helligånden
Vi modtager Helligånden, når vi tror Jesu løfte: At han vil overøse os med sin Ånd og fylde os med Ånden, og når vi beder om, at han vil opfylde sit løfte. Denne bøn var i den tidligste kirke knyttet sammen med dåben, når en ny discipel blev en del af fællesskabet.
Ofte ledsagedes modtagelsen af Helligånden af konkrete manifestationer som at tale i tunger, det vil sige at bede i et nyt sprog, som ikke er et forstandens sprog, men et hjertets sprog, der fra den menneskelige ånds dyb taler hemmeligheder med Gud i Helligåndens kraft. En anden manifestation kunne være profeti: at tale ord fra Gud. Vigtigst er dog den dybe vished om at være Guds barn.
Hvis du gerne vil modtage Helligånden og erfare Åndens virksomhed, er det vigtigt, at du lærer Gud at kende ved at modtage undervisning i den kristne tro, at blive døbt i fællesskabet af Jesu disciple, hvis du ikke allerede er døbt, og så bede om at blive fyldt af Ånden. Du kan for eksempel bede sådan:
Kære Gud. Jeg længes efter et nyt liv fyldt af dig. Jeg længes efter at leve i din vilje. Jeg længes efter ny kraft til at tjene andre mennesker og min medskabning. Rens mig for alt, som ikke kan trives sammen med din hellighed, som jeg kender den fra Mesterens, Jesu liv. [Her kan du nævne noget af det, du ved om, at det skader dig i relation til Gud, dit medmenneske og din sande natur]. Gud, jeg åbner mit hjerte for dig, for Jesus og for Helligånden. Overøs mig med din Ånd og fyld mig med Helligånden. Det beder jeg i Jesu Kristi navn.
Det vil være en hjælp for dig, hvis andre kristne er sammen med dig i bønnen om Helligånden. De kan lægge deres hænder på dit hoved og bede for dig. Når Jesu tidligste disciple bad for mennesker, gjorde de sådan, og Helligånden manifesterede sit nærvær.
Selvom du ikke oplever kraftige manifestationer som at tale i tunger eller at profetere, kan du alligevel være sikker på, at din bøn er blevet hørt. Først og fremmest vil du erfare en indre fred og tryghed og lidt efter lidt vil du se på dig selv og omverdenen med nye øjne. Men det kan også ske, at Ånden manifesterer sig, og så skal du ikke holde igen, men for eksempel bare lade det nye Åndens bønssprog flyde.
Ole Skjerbæk Madsen
Missionspræst i Areopagos