"Under fasten smider vi vores dødvægt"

Fastetiden kan både i overført og bogstavelig forstand betyde, at man kommer af med sin dødvægt og får del i påskens og opstandelsens lethed, skriver sognepræst Hanne Sander

I den kristne kirkes historie har der altid været en tradition for faste, men forståelsen og betydningen af at faste har rigtignok skiftet gennem tiderne.

For nu at begynde med Jesus så fortæller Matthæus i den beretning, der er kommet til at hedde Fristelsen i ørkenen, hvordan Jesus fastede i fyrre dage og fyrre nætter, før han var parat til at træde offentligt frem og tage sin livsgerning på sig.

Fastetiden var en nødvendig tid for ham, for den blev brugt til koncentration og overvejelser over, hvad der skulle have magten i hans liv, hvor vægten skulle ligge, hvad der kunne undværes og skæres væk, hvad der skulle gives afkald på, og hvad man kunne tage på sig.

LÆS OGSÅ: Baggrund: Hvad står der i Biblen om faste?

Billedet, som Matthæus tegner, er for mig at se en hjælp til at holde noget af kernen i fastens betydning fast.

Forud for fasten ligger en overvejelse
Når man faster, om det så handler om at give afkald på mad og drikke eller om at sige nej til brug af mobilen eller computeren i en periode, eller hvad man beslutter sig for at vælge fra, så er det i alle tilfælde et spørgsmål om, at man bruger tid på at overveje, hvad man har gjort sig afhængig af i sit liv.

Hvad står og falder mit liv med? Hvad sker der, hvis jeg prøver at skære noget af det fra, som jeg ikke mente, at jeg kunne leve foruden? Kan jeg komme ind til noget mere væsentligt i mit liv, hvis jeg giver afkald på noget af det, som må kaldes det ydre for ikke at sige det overfladiske i mit liv?

Den type spørgsmål, mener jeg, er vigtige at stille sig, og når kroppen så at sige inddrages i overvejelserne, så den enkelte virkelig mærker det, ja, på egen krop, så kan de erfaringer, man gør hjælpe én til bedre at kunne skelne mellem vigtigt og uvigtigt.

LÆS OGSÅ: Fastetiden minder mig om min sult efter Gud

Den form for koncentration og overvejelse kan så også indirekte være med til at styrke ens gudsforhold, fordi det kan blive tydeligere, hvad der bærer mit liv.

Fasten giver mulighed for hovedrengøring
Dermed får jeg samtidig sagt, at fasten for fastens egen skyld ikke giver mening, og at det heller ikke giver mening at faste for Guds skyld.

Når Jesus citeres for at sige, at fasten handler om bod og anger, forstår jeg det på den måde, at vi med fasten netop får mulighed for at rydde op i vores liv. Jeg ved godt, at ord om at give afkald og sige nej ofte er blevet hørt som moraliserende og livsfornægtende - og sådan er de rigtignok også til tider blevet sagt - men ordene kan også høres, så de fører til befrielse, og sådan mener jeg, at de er tænkt.

LÆS OGSÅ: "Mad og drikke kan blive en afgud"

Ved - om ikke andet så i en periode - at komme af med den ene eller den anden afhængighed, kan man komme i forbindelse med en ny lethed i sit liv.

Fastetiden kan på den måde blive en øvelse i at komme af med en dødvægt i både overført og bogstavelig forstand for at komme frem til påske og få del i opstandelsens lethed.

Hanne Sander er sognepræst.