Undskyld Luther - men nu ruller vi reformationen tilbage

I dag er det reformationens fødselsdag. Ifølge kirkehistoriker Kurt Larsen bliver det til en sølle fejring fra kirken i Danmark

Den 31. oktober fejrer vi 496-året for Luthers reformation. Eller nej, det gør vi så ikke. Vi fejrer ikke dagen i Danmark længere, i hvert fald næppe uden for en bestemt vågen avis. Og vi fejrer heller ikke sagen længere.

Faktisk så er dansk kirkeliv i disse år ved at rulle reformationen godt og grundigt tilbage.

LÆS OGSÅ: Reformationsdag er på vej i glemmebogen

I dag er der meget fokus på vores gerninger. Kirken skal være aktiv i verden. Menigheder skal være socialt aktive. Præster og teologer stemmer vistnok gerne på rød blok, for derved at kunne påvirke samfundet til også at gøre noget godt, ude og hjemme.

Næstekærlighed er et hovedord i megen forkyndelse på folkekirkens venstrefløj på højrefløjen taler man i stedet om et autentisk liv. Gerninger må ikke mangle. Diakoni skal være et kendetegn på kirken.

Luthers anliggende var: Nåde alene! Naturligvis skal tro og gerninger følges ad. Men hvor troen er sand, vil det heller ikke mangle. Derfor gælder det om at forkynde Guds lov og Guds evangelium sandt, så troen kan vokse frem i hjertet.

LÆS OGSÅ: 10 vigtigste ting om reformationen

Min mening ikke bibelordet
I dag spørges der: Hvad mener du selv? Og som hjælp til at finde sin egen mening søger man råd hos de store tænkere: Hvad skrev Kierkegaard? Hvad sang Grundtvig? Hvad tænkte Løgstrup? Den eneste bog, der ikke må citeres fra og holdes foredrag om i sognegårdene er Bibelen. Så er man jo fundamentalist!

Luthers anliggende var: Skriften alene. Bibelen skal være dommer over alle ting i kirken. Bibelen skal vejlede mig i mit daglige liv. Bibelen er klar og tydelig, som vejledning til evigheden og dagligdagen.

Har du erfaret? ikke troen alene
I dag spørger man: Har du mærket Gud? Gjorde forkyndelsen en mærkbar forskel i dit liv? Var det fedt at være til gudstjeneste hos NN? Hvad fik du ud af at hjælpe med noget i kirken? Hvad er der i det - for dig?

Luthers anliggende var: Troen alene. Forholdet til Gud bygger på hans åbenbaring. Gud alene ved, hvad der er sandt, og hvor vejen går. Det må vi læse os til i den hellige Skrift og lytte os til i den forkyndelse, der bygger på Bibelen.

LÆS OGSÅ: Martin Luther og Reformationen

Måske mærker du ikke noget derved, men Gud vejleder dig derigennem. Det var ikke nødvendigvis mærkbart fedt, men Gud viste dig vejen derved. Gud talte sit ord, og det må vi have lov at holde os til og tro trods alle følelser. Så handler det ikke om følelser og mystik og pilgrimsvandringer - men om et Ord, der kan lyde lige så godt en stille søndag morgen i en gammel kirke.

Paven ikke den jævne menighed
I dag er der vældig fokus på stjernerne. TV-mediet har brug for at promovere nye stjerner (og nogle gange at følge de gamle i deres nedtur). Nogle få optræder, alle andre kigger på. I den katolske kirke på Luthers tid var magten i kirken samlet meget hos paven, og verden kiggede på. Nu vender paven tilbage til Danmark og Tyskland via TV for pavens bevægelser følges tæt. Og vi kigger på.

LÆS OGSÅ:Hvad mente Luther om næstekærlighed og fællesskab?

Luthers anliggende var: I dåben blev du Guds barn og fik del i det almindelige præstedømme. Alle døbte har ret til at være aktivt med i menigheden - ikke blot kigge på, men arbejde med. Så består kristenliv ikke i passiv skuen, men i aktivt medarbejde sammen med alle andre i menigheder og kirkelige foreninger.

Det var bare det, jeg ville sige: Undskyld, Luther!

Kurt E Larsen er kirkehistoriker, ph.d. og skriver kommentaren ved kristendom.dk.