Stender: Et rigt svin er det værste, man kan være

Problemet er ikke, at en politiker modtager en høj løn. Problemet er, hvis politikeren og vi selv gør rigdom til centrum i vor tilværelse, skriver Poul Joachim Stender som kommentar til debatten om Carl Holsts høje eftervederlag

Danskerne er mærkelige. Vi sidder foran vort fjernsyn dopede af sprut og følger Tour De France. Skulle en af cykelrytterne blive grebet i at være dopet ligesom os selv, kender vor forargelse ingen grænser.

Vi sidder også foran fjernsynet og ser Nyhederne med en lottokupon i inderlommen. Drømmen om at blive rig bruser som en flod gennem os. Men samtidig kan vi blive ude af os selv af forargelse, når vi hører, at nogle tjener en masse penge.

Forsvarsminister Carl Holst meddelte for nyligt fra Venstres sommergruppemøde, at han har frasagt sig det eftervederlag, han får som tidligere amtsborgmester. Beløbet var ca. 833.000 kroner oven i ministerlønnen.

Det er ok i Danmark at være et dumt svin. Men at være et rigt svin er det værste, man kan være.

Pressen, der spejler befolkningens mentalitet, var derfor lidenskabeligt optaget af forsvarsministerens løn. Problemet var ikke, at vederlaget blev udbetalt ulovligt til forsvarsministeren. Carl Holst fulgte alle regler, som en god politiker bør gøre.

Problemet var, at vi danskere ikke kender ordet medglæde. Vi kan have medlidenhed, når folk går konkurs. Det er nemt at føle med andre, så længe det bare går dem skidt. Men møder vi nogle, der tjener godt, vækkes en voldsom irritation hos os.

Biblen er ingen facitliste. Men det kunne være interessant at undersøge, hvad bogen i grunden siger om Carl Holsts løn? I Prædikerens Bog står der:

”Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den.

Og Paulus skriver i første Timotheus brev: ”For kærlighed til penge er roden til alt ondt”. Tilsyneladende fremgår det, at penge er noget skidt.

Men hverken Prædikeren eller Paulus fordømmer penge eller rigdom og dermed ikke Carl Holsts gode indtægter. Prædikeren har ondt af de, der elsker penge. Ikke dem, der har penge. Og Paulus siger ikke, at penge er roden til alt ondt. Han siger, at kærlighed til penge er roden til alt ondt.

Og om Carls Holst forhold til penge ved vi intet. Det spørgsmål er han desværre aldrig blevet stillet af den danske presse. Man har kun været optaget af det beløb han tjente. Debatten om doping i sport og beløbet en minister må tjene uden at blive et dumt svin, kan vi passende vende mod os selv.

Når vi er irriteret over doping i sport, hvorfor doper vi så os selv så voldsomt, hver gang vi ser sport? Der drikkes godt igennem hos tilskuerne til en fodboldkamp.

Og mange cykelentusiater sidder stærkt dopede af alkohol foran tv-skærmen. Og hvorfor er vi så irriterede på de mennesker, der tjener godt, når vi selv elsker penge? 

Forsvarsminister Carl Holst virker som en klog mand. Han må have lagt mærke til, at der er huller i enkronen, tokronen, femkronen. Hullerne i vore mønter fortæller os, at penge er tomhed. Det er ligeså meget hul i hovedet, som der er hul i vore mønter, at gøre penge til det vigtigste i ens tilværelse.

Hvor meget er penge værd, når man mister sin elskede? Det er nemt at finde ud af. Man skal bare se på hullet i femkronen. Og hvor meget værd er ens formue, når man drager det sidste suk og dør. Tag en krone og kig på hullet i den.

Hvad er der i hullet? Der er ingenting. Så meget har man glæde af sine penge efter døden.

Pengene er gode at have. Man kan gøre meget godt med sine penge ligesom den barmhjertige samaritaner gjorde, da han betalte en kroejer for at passe den mand, der var blevet overfaldet mellem Jerusalem og Jeriko af røvere. Problemet er ikke, at en politiker modtager en høj løn. Problemet er, hvis politikeren og vi selv gør rigdom til centrum i vor tilværelse.