"Ventetid er nødvendig for at modnes"

Adventstiden giver os mulighed for at øve os i at vente og udsætte vore behov. Vi har brug for at vinde tid, både når vi sørger og når vi glædes, mener sognepræst Vibeke Tuxen

Det er igen blevet advent og juletiden er på vej med masser af hygge, søde minder, for meget mad og samfundsskabte forventninger. For mange af os er grænsen for længst overskredet fra det nødvendige forbrug til overforbrug og indkøb af det, der feder og fylder, mere end det dybest set gavner og glæder.

Måske derfor savner vi enkeltheden.

Vi savner ikke at falde for fristelsen til overforbrug. Vi savner i stedet at turde være os selv med de traditioner, vi holder af i ventetiden inden jul. En ventetid, hvor vi når at smage på forventningens glæde inden jul.

Adventstiden eller ventetiden inden jul afhænger selvfølgelig af, hvad det er, vi venter på. Er det en ventetid, der kulminerer i nisser og sidste trend indenfor julepynt, tøj, gaver og mad? Eller er det en ventetid, hvor vi ser frem mod igen at fejre Jesu fødsel? En ventetid med tid til refleksion og dyb undren, hvor vi samles omkring de bibelske tekster, salmer og bønner, der sætter ord på julens forventning og glæde.

Vi har brug for tid, både i sorg og glæde
Ventetid også i menneskelig forstand - er nødvendig, for at vi kan modnes som mennesker.

Ved de alvorlige tab i vores tilværelse, hvor vi bliver nødt til at indstille os på en ændret virkelighed, har vi brug for tid. Ord rækker ikke. Vi har brug for tid til at omstille os, finde nye veje og nye mål for vores liv. Det samme gælder ved glædelige begivenheder.

Både som mennesker og som kristne har vi derfor gavn af at øve os i at vente og udsætte vore behov.

Vi tror måske, at vore behov er så vigtige og uopsættelige, at de skal tilfredsstilles her og nu. Men sådan fungerer livet ikke. I livet er vi nødt til at indstille os på langsomheden. Vi er nødt til at vinde tid, før der måske viser sig en løsning, før sorgen begynder at slippe taget, før livet igen viser sig fra sin lyse side.

Maria måtte vente på Jesus
Maria, Jesu mor, måtte tålmodigt igennem ventetiden inden Jesu fødsel og bagefter måtte hun vente i mange år for at finde svaret på, hvad det var for et særligt barn, hun havde født og hvordan hans liv ville blive. For Maria betød ventetiden, at hun nåede at forberede sig på at blive mor. Men ventetiden betød også, at hun kunne nå at tænke over det ganske særlige barn, hun ventede.

Vi er nødt til at øve os i tålmodig og ydmyg venten for at vi kan modnes som mennesker og som kristne.

Ventetiden inden jul er nødvendig, for at vi kan nå at forberede os til julens fest. Der skal pyntes op, måske bages småkager og gæster skal inviteres. Børnene skal skrive ønskesedler. Alt sammen værdifulde traditioner og forberedelser inden jul, som glædens og kærlighedens fest.

Men ventetiden er også en forberedelse på julens komme, som når Maria gemte englens ord i sit hjerte og grundede over det barn, hun skulle føde. En jul uden undren over det barn, mister sin mening og sit indhold.

Vibeke Tuxen er sognepræst og panelist ved kristendom.dk.