Synspunkt

Præst: Livet opstod ikke af sig selv på jorden

På den ene side er vi stort set ens og består alle af de samme byggestene. På den anden side er vi også alle noget helt særligt, for vi er ifølge videnskaben skabt af hele 93 procent stjernestøv, skriver sognepræst Asser Skude. Foto: Yuriy Mazur - Fotolia

En del forskere mener nu, at livet ikke er opstået af sig selv her på jorden, men skal forklares med påvirkning udefra. Livet er kommet hertil eksempelvis i form af nedslag fra kometer, der har medbragt grundstenene til liv, skriver sognepræst Asser Skude

På den ene side er vi helt almindelige og alle sammen stort set ens. Vi består nemlig alle af de samme byggestene. På den anden side er vi også alle noget helt særligt, for vi er ifølge videnskaben skabt af hele 93 procent stjernestøv.

Når det siges, at mennesker består af stjernestøv, så er det en anden måde at sige, at vi kommer fra stjernerne. For alt liv på jorden består af byggestene eller grundstoffer, som stammer udefra, fra rummet, fra stjernerne.

Det betyder for mig at se, at vi er noget særligt. Hver og en af os bærer liv, som kommer uden for os selv. Vi er ikke herre over livet, men har modtaget det. På den anden side betyder det også, at vi ikke er noget særligt. For hvis vi alle består af næsten samme byggeklodser, er vi alle forbløffende ens.

Og hvis alt liv i universet består af disse byggeklodser, så findes der ikke bare vores knap ti milliarder mennesker på planeten jorden, men der findes atter mange millioner af milliarder liv ”derude”. Der er altså ualmindeligt mange liv ”derude”, hvis vi antager, der findes millionvis af solsystemer som vores.

Så er antallet af liv” derude” så svimlende, så jeg kun kan beskrive det med det bibelske eksempel, hvor Gud fortalte Abram, at han ikke bare skulle være far, men far til et hav af folk. Og Gud sagde faktisk til Abram, at lige så mange som stjernerne på himlen, så talrige skulle hans efterkommere blive.

Derefter blev Abrams navn Abra-ham, altså far til et ”hav” af folk. Eller man kunne med et glimt i øjet sige et ”stjernehav” af folk. Et antal så stort, så det ikke er muligt at tælle, men nærmest er uendeligt. Nærmest som universet, som videnskaben altså hævder stadig vokser, og vel at mærke accelererer i den hastighed, hvormed det vokser.

Videnskabsfolk, der for blot tredive år siden hævdede, at livet ikke stammer fra jorden selv, udgjorde et klart mindretal. En del forskere mener nu, at livet ikke er opstået af sig selv her på jorden, men kan forklares med påvirkning udefra. Livet er kommet hertil eksempelvis i form af nedslag fra kometer, der har haft grundstenene med til liv.

Det er også skønt at tænke på, at livet ikke kommer fra os selv, men at vi har ophav andetsteds fra. Videnskaben taler om et "Big Bang" eller en "stor eksplosion", som satte alting i gang. Sådan opstod universet, sådan fødtes universet, og universet er lige siden vokset.

For blot tredive år siden var videnskaben ikke i stand til at se så langt og detaljeret ud i universet, som man er nu, og ingen troede, man kunne finde andre solsystemer end vores. Der var ikke skyggen af liv at finde andre steder i universet, var holdningen.

I dag forholder det sig omvendt. En del forskere har fundet solsystemer som vores - endda i vores egen galakse mælkevejen - og de har beregnet, at der kan findes millioner af solsystemer som vores ude i resten af universet.

Det er vitterligt et paradigmeskift. Nærmest svarende til senmiddelalderens slutning og begyndelsen af renæssancen, der satte skub i den moderne videnskab, da de første pionerer og videnskabsfolk ikke længere ville tro på, at jorden var verdens centrum og altings omdrejningspunkt, men måtte antage at jorden ”bare” var en planet, der kredser om solen. Eller sagt på en anden måde, videnskaben måtte antage, at jorden ikke var verdens centrum.

Jeg vil ikke gøre mig klog på videnskaben om universets og livets opståen. Jeg vil blot konstatere, at jeg er fascineret af universet og stjernerne og teorierne om livets opståen. Og ikke bare videnskabens beskrivelse af universets opståen fortryller mig, men det gør også den bibelske skabelsesberetning. Og jeg vil postulere, at også oplyste mennesker kan tro på den bibelske skabelse.

Asser Skude er sognepræst.