Synspunkt

Mangler verdens bedste kirkeordning ånd?

Gad vide, om pave Tawadros II, inden han kom til Danmark, havde gjort sig det klart, at han skulle besøge landet med verdens bedste kirkeordning? Foto: Paw Gissel.

Der er højt til loftet i folkekirken. Vi lytter. Også til paver. Men vi tror ikke på alt, hvad de siger. Jeg mener eksempelvis ikke, folkekirken er åndløs, skriver konsulent Jørgen Skov Sørensen, som reaktion på den koptiske paves udtalelse om, at Vesten mangler ånd

Den koptiske pave Tawadros II, der netop har besøgt Danmark, benyttede i et interview med Kristeligt Dagblad lejligheden til at fortælle danskerne, at kirken i den vestlige verden er åndløs.

Tager man i betragtning, at Kristi Kirke bygger på netop Helligåndens tilstedeværelse, sådan som vi læser om pinseunderet i Apostlenes Gerninger, er det en ikke ubetydelig kritik, vi her er vidne til.

Og så fra den koptisk ortodokse kirkes leder, der trods det, at han ikke ligger nummer ét på verdensranglisten over paver, dog må siges at være én af den globale kirkes mægtigste mænd.

Pave Tawadros II mener, at det er vestens materialisme, der har erstattet den åndelige dimension i vore kirker, og han foreslår – måske ikke så overraskende – at vi i stedet for at være dem, vi er, bliver som ham: At vi går i kloster, at vi lever munkeliv, og at vi i det hele taget forstår kristendommen, som den forstås af pave Tawadros II - og derfor af alle koptisk ortodokse:

”Mennesket er både et jordisk og himmelsk væsen. Vi kan ikke gå på et ben, men skal finde balancen mellem de to. Og det er kirkens opgave at skabe balance mellem de to”. Man må antage, at paven med sine ord er ude i en slet skjult mission for at skabe netop den balance i den åndløse folkekirke.

Og det er måske præcist her, nøglen til forståelse af den visiterende ægyptiske paves gode råd til de folkekirkelige sognemenigheder skal findes.

Paver er som sådan sat i verden for at fortælle folk, hvad de skal og ikke skal. Hvad de må og ikke må. Hvad der er ret, og hvad der er uret. Et kirkeligt system, som den reformation, vi skal fejre 500 års jubilæum for i Danmark i 2017, gjorde gennemgribende op med - blandt andet på grundlag af Luthers ord om, at alle, der er krøbet ud af dåben, kan rose sig af allerede at være indviet til præst, biskop og pave.

Tema: Den koptiske kirke

Med den teologiske pointe understregede Luther, at overfor Gud Herren er vi alle lige. Der er nogle, der mener at kunne påvise, at netop denne antihierarkiske tilgang til forståelsen af Kristi Kirke på jord er kimen til den sekularisering, som i det efterreformatoriske Europa har bredt sig – ikke bare i det protestantiske nord, men også i det katolske syd.

Luthers vægtlægning på relationen uden gejstlig mellemmand (sic!) mellem hin enkelte og Gud er endnu et eksempel på reformationens sekulariseringspotentiale. Opløser man det klerikale hierarki i en religion, mister man samtidigt den åndelige kontrol over de religiøse.

Men betyder det nu også, at en kirke uden hierarki er en åndløs kirke? Ud fra den koptiske pave Tawadros II’s ord i Kristeligt Dagblad kan man få den mistanke, at han i virkeligheden retter sit klerikale skyts mod sekulariseringen i den vestlige verden, når han karakteriserer vore kirker som åndløse?

Der er da næppe heller tvivl om, at reformationens kirkesamfund både gennem deres store antal og divergerende teologiske overbevisning bærer præg af det organisatoriske og trosmæssige kaos, som Luthers dekonstruktion af det dengang herskende katolske kirkehierarki medførte.

I folkekirken bryster vi os endog af at være en kirke, der lever af og med et såkaldt ”velordnet anarki” i en kirkeordning, mange fremtrædende folkekirkemedlemmer betegner som verdens bedste – og i hvert fald bedre end den svenske, som i Svenska Kyrkans udgave er mere hierarkisk og derfor netop i manges øjne halvkatolsk.

Gad vide, om pave Tawadros II, inden han kom til Danmark, havde gjort sig det klart, at han skulle besøge landet med verdens bedste kirkeordning? Og gad vide, om han helt og fuldt forstår, hvad såvel reformation som sekularisering egentligt har gjort ved kristendommen i de lande, hvor befolkningen har omfavnet disse bevægelser?

Vi ved det ikke. Hans analyse er imidlertid under alle omstændigheder, at vestens kirker er åndløse. En analyse og holdning han gudskelov er i sin gode ret til at have. Der er nemlig højt til loftet i folkekirken. Vi lytter. Også til paver. Men vi tror ikke på alt, hvad de siger. Jeg mener eksempelvis ikke, folkekirken er åndløs.

Når jeg står foran alteret i en sognekirke, skulder ved skulder med de andre skrøbelige og fejlbehæftede sognebørn og ansigt til ansigt med Kristus ved hans dækkede bord, så mærker jeg både Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens samfund iblandt de forsamlede.

Hvis jeg fik anledning til det, kunne jeg faktisk tænke mig at invitere pave Tawados II med til sådan et Herrens måltid i min egen sognekirke. Men jeg er ikke sikker på, at han som koptisk ortodoks ville være i stand til at dele nadverfællesskab med os lutheranere. Så den oplevelse må han leve foruden.

Jørgen Skov Sørensen er konsulent, phd. og panelist ved religion.dk.