"Vi må stoppe forfølgelsen af europæiske jøder"

Antisemitismen lever i bedste velgående. Jeg oplever det i min familie, blandt venner og bekendte og i min menighed, hvor jeg er præst. I stedet for at kritisere jøderne direkte, langer man ud efter deres land, mener sognepræst Poul Joachim Stender

Forleden delte jeg et opslag på Facebook om de mange terrorangreb mod jødiske institutioner i Europa. Navnlig går det ud over jøderne i Frankrig. 7.500 er for nyligt flyttet til Israel. Jeg havde efter mit opslag på Facebook forventet kommentarer fuld af empati for jødernes frygtelige situation.

Men der var ingen medfølelse med de europæiske jøder. Kommentarerne var skråsikre og iskolde. F.eks.: ”Det er da vist noget skidt – for så bliver der flere ulovlige bosættelser” eller ”og så kan de bare tage ulovlige boliger”!!! Ikke er ord om: ”Nej, hvor er det frygteligt for de franske jøder, at de ikke kan leve i fred”. Der er ingen tvivl om, at nogle af disse flygtende jøder, vil slå sig ned i ulovlige bosættelser. Muligvis fordi de i sådanne pigtrådsindhegnede bosættelser vil føle sig trygge efter utrygge år i Europa. Det kan man kun beklage dybt. Men det er ikke det væsentlige i denne sammenhæng. Europæiske jøder er forfulgt. Og det bliver værre for hver dag!

Antisemitismen lever i bedste velgående. Jeg oplever det i min familie, blandt venner og bekendte og i min menighed, hvor jeg er præst. I stedet for at kritisere jøderne direkte, langer man ud efter deres land. Israel er forfærdelig. Israel er en modbydelig stat. Israel undertrykker. Israel burde ikke eksistere. Det lyder så pænt, når navnet Israel bliver brugt. Men dybest set er det camoufleret jødeforfølgelse. Nogle gennemfører jødeforfølgelsen intellektuelt med verbale overgreb eller boycut af jødiske varer. Andre gør det med mord, vandalisme, terror, chikane.

Vi europæere står i stor gæld til jødedommen. Graver vi ned i vor europæiske kultur, som jøderne i øjeblikket ikke kan få et fredeligt liv i, rammer vi jødedommen. Vi er alle israelitter. Det er ikke socialdemokratisk politik, der har givet os det velfærdssamfund, som vi har i dag. Det har Israel. Det var en jøde ved navn Jesus fra byen Nazareth, der fortalte en lignelse, der senere fik navnet:

”Den barmhjertige samaritaner”. Lignelsen handler om en mand, der falder i en røvers hænder, bliver gennembanket og bestjålet. Men manden får hjælp fra en samaritaner, en foragtet person blandt jøderne. Samaritaneren tager sig af den overfaldne, plejer ham, sørger for at han har penge til at klare sig et par dage. På den lignelse hviler vor socialpolitik.

De Ti bud, som kommer fra jøderne, har været rettesnor for væsentlige dele af vort danske menneske- og samfundslivet helt op til vor tid. Budene om, at man ikke må slå ihjel, lyve, stjæle, vidne falsk med mere genkendes også i vore dages straffelov. Forrige regeringer har lavet en ny lukkelov, der giver butikkerne lov til at have lige så meget åbne som de har lyst til. Men engang var det danske samfund præget af den jødiske tanke, at man skal holde hviledagen hellig. Dertil kommer at jødsike profeter og skriftkloge satte spørgsmålstegn ved den fremherskende opfattelse af, at historien nødvendigvis bevægede sig i cirkler og gentog sig gang på gang. De hævdede, at det var muligt at gå direkte frem mod et bedre og mere værdifuldt liv.

En tankegang, der i meget stor grad behersker os i Europa. Men ikke kun det. Interessant er det også, at religionen i Israel, jødedommen, var knyttet til morallæren. De fleste gamle religioner havde intet moralsk indhold. Og at det er i Israel at monoteismen opstår. Troen på at der kun er en Gud. Og tænk så også på vores personnavne. Størstedelen af de personnavne der er i brug i Europa, har jødiske rødder. Kort sagt. Vi er alle en del af den jødiske kultur. Hver gang vi forfølger jøderne og nægter at forstå deres problemer, rammer vi også os selv hårdt og skadeligt.