Vi nærmer os juleglædens kildevæld

Gud kommer ind i vor menneskelige verden, og det umulige, det utænkelige, det ubegribelige finder sted i os og iblandt os. Vi ser til med undren og tilbedelse og forstår, at dét, som er umuligt for mennesker, det er muligt for Gud, skriver ortodokse Poul Sebbelov i sin prædiken inden jul

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Kære brødre og søstre i Kristus.

Vi nærmer os julefejringen, festen, som vi er indbudt til, højtiden for vor Herre, Gud og Frelser Jesu Kristi fødsel som menneske på jord. - Derfor slipper vi i tro og tillid alt, hvad vi er midt i. Vi lader os ikke opholde af hverken den ene eller den anden slags forretninger og gøremål; for vi afviser ikke Guds sendebud med udflugter. Vi sender ikke Guds engel hjem igen, belæsset med alle vore dårlige undskyldninger.

Vi nærmer os skabelsens omdrejningspunkt. Kristus, vor Herre, fødes ind i den verden, Han selv har skabt, og alt i verden forvandles derved. Menneskeslægtens vilkår forvandles, hvert eneste menneskes vilkår, vore vilkår, mine og min nabos vilkår, forvandles, og alt bliver nyt. Mørket oplyses, håbløshed viger for håb, lammelse for bevægelighed, fangenskab for frihed, sorg for hjertets glæde, tyngde for lethed. Tilintetgørelse viger for opstandelse, forgængelighed for evighed, død for liv. Sådan er Herrens komme.

Vi nærmer os Kristi fødsel; og den vender op og ned på alt det, vi kender. Gud kommer ind i vor menneskelige verden, det umulige, det utænkelige, det ubegribelige, finder sted i os og iblandt os. For det er Gud selv, som handler; og vi ser til med undren og tilbedelse og forstår, at dét, som er umuligt for mennesker, det er muligt for Gud.

Vi nærmer os den ene, den mageløse nat, hvor Gud bliver Menneske. I skikkelse af et lille Barn påtager universets Herre Sig vor menneskelighed, for at vi kan få del i Hans guddommelighed. - Guds nåde går uendelig langt over vor fatteevne. Med Maria, Gudsmoder, siger vi, fulde af undren: Hvordan skal dette gå til? For Guds virke overgår al forstand; men vi, vi sætter enfoldigt alt vort håb til Kristus, og med den hellige Athanasios fra Alexandria tror vi det utrolige: Gud blev Menneske, for at mennesket skulle guddommeliggøres.

Vi nærmer os juleglædens kildevæld: Med Kristus sker der en ubegribelig udveksling mellem Gud og mennesker, mellem Guds Søn og os. Af Guds nåde og kærlighed til menneskene får vi adgang til, ja del i det guddommelige. Al vor tyngde og træthed, alt vort mismod og håbløshed, al vor oppustethed og forfængelighed, al vor ødelæggende selvoptagethed; alt dét skal forvandles, alt det skal oplyses af Kristi Forklarelses lys. For vi skal gennemtrænges af Guds uskabte lys. Vi, som er fattige, vanføre, blinde og lamme, vi, som netop derfor ikke tøver over for Guds sendebud, vi skal atter forenes med Gud.

Vi nærmer os. Længslen efter Jesu komme til denne, vor verden, det brændende håb om Herrens fødsel i vore egne hjerter præger os i denne tid. Vi udtrykker hjertets håb i vore bønner og i fasten, i den opmærksomme tilbageholdenhed, som går forud, inden dørene åbnes til festsalen.

Vi afventer Kristi komme, Han, som selv har indbudt os til højtid. Vi holder ikke på egen hånd festen gang på gang, endnu inden Han, som både er Vært og Hædersgæst, er kommet til stede; for vi er os smerteligt bevidste, at vore selvbestaltede fester blot er svage skygger af den højtid i Guds Rige, hvortil vi er indbudt.

Kristus, vor Herre og Gud, nærmer Sig. Lad os derfor vove det umulige, brødre og søstre. Lad os vove at sætte alt vort håb til dette ene: At med Kristi Fødsel skænker Gud selv os mennesker del i Sin herlighed. Lad os rejse os og begive os på vej, lad os ikke overmodigt bede Gud vente, mens vi lige sikrer og konsoliderer dette eller hint jordiske foretagende, førend vi har tid til Ham.

Lad os, i den korte tid der resterer indtil Herrens komme, have tro og tillid til, at ved Guds nåde vil også vi, når blot vi med glæde vil tage imod Herrens indbydelse, få del i Hans herlighed. Da skal også vi i vore hjerter huse den fred, som strømmer fra Gud selv.

Amen.