"Vi skal have fuldmagt til at bede"

Kristen bøn sker på fuldmagt af Jesus Kristus, der befrier os fra gold forbrugerisme og former mennesker efter sit sind, skriver sognepræst Michael Lerche Nygaard

Hvis man skal hente en pakke på posthuset for en anden, går man ikke bare derhen og snakker løs for at overtale ekspedienterne. Den går ikke.

Og hvis man skal veksle en check på en andens vegne, er det heller ikke tilstrækkeligt at bedyre, at man er så og så ærlig. Der må en fuldmagt til. Sådan en dokumenterer, at man står i banken eller på posthuset på en andens vegne.

Med fuldmagten i hånden har man så at sige den pågældende person med sig på posthuset eller i banken.

Fuldmagt giver adgang til Gud
Kristen bøn sker også efter fuldmagt. Kollektbønnerne ved gudstjenesten slutter med ordene: ...det beder vi om ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre.

Her er vores bede-fuldmagt. Kristen bøn er ikke at provokere eller overtale Gud til at handle, men derimod at henvise til Jesus, der har sendt os ind i bønnen. Han vil, at vi skal bede. Dels for at vores egen glæde skal blive fuldkommen, dels for at mennesker kan blive velsignet af Gud på vores bøn.

Med fuldmagt fra Kristus kan den kristne gå lige ind til Gud med sine bønner. Det er ellers ikke nogen selvfølge. Men han har banet en vej ind til den allerøverste myndighed i himmel og på jord:

..ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget (Hebræerbrevet kapitel 10, vers 19)

Fordi Jesus har skaffet adgang, kan vi bede direkte til Gud, når vi har hans fuldmagt. Selv kan vi ikke gøre indtryk på Gud med vores liv, men korsbegivenheden og opstandelsen har åbnet døren til Gud.

Man kunne måske forestille sig, at det så fungerede som med den gode fe i eventyrene: Nu kan du få lige hvad, der falder dig ind. Eller at man havde ret til at blive "skidesur," når Gud ikke lever op til ens krav om hurtig betjening, som en ny bønnebog anfører.

Men her må vi huske, hvad en fuldmagt er. En fuldmagt bliver til, fordi afsenderen vil noget bestemt med den. Vi går et ærinde for den, der har givet os fuldmagten. Sådan er det også med fuldmagten fra Jesus. Når vi har fået fuldmagt til at bede, er det fordi Kristus har en guddommelig tanke med vores bøn.

Jesus beder sammen med os
Dertil kommer, at en kristen er vokset sammen med ham, der har givet os adgang til bøn. Her kommer den kristne mystik ind: Når vi lever med Jesus og lytter til ham, beder vi ikke bare af os selv, men Jesus beder selv med os og i os.

Ud af fællesskabet med ham vokser bønnen. Han former den. Vi begynder at bede om ting, vi ikke ville have lagt vægt på. Vi befries fra gold forbrugerisme og egoisme og formes af hans sind. Vi begynder at skønne, hvad der er hans vilje, og det sætter sig spor i vores bønner.

Naturligvis kan kristne mennesker bede bønner, som ikke er udsprunget af fællesskabet med Jesus. Vores gamle menneske, vores skyggeside, har vi jo stadig i os, og bønnerne er ikke bønner i Jesu navn alle sammen. Men da er det godt at vide, at Jesus selv går i forbøn for os, når vi synder (1. Johannesbrev kapitel 2, vers 1).

Derfor lærer Jesus også de kristne, at vi skal bede med stor frimodighed. Vi skal ikke være bekymrede for noget, men i alle forhold bringe vores ønsker frem for Gud. Og vi skal vide, at en kristens bøn har en mægtig virkende kraft.

Bønner bliver til virkelighed
Det har Bibelen talrige eksempler på: Elias, som kun var et dødeligt menneske, bad en bøn om, at det ikke måtte regne. Derefter regnede det ikke de næste 3½ år.

Vores åndelige forfar Jakob havde en regulær brydekamp med Herrens engel - som Jesus ofte kaldes i Det Gamle Testamente og blev velsignet. Menigheden bad for Paulus, da han sad fængslet, hvorefter jerndørene åbnede sig af sig selv.

Derfor må en kristen bede om ting, der normalt ikke kan lade sig gøre. For hvor det er Guds ærinde, vi går, kan intet jo forhindre, at vores bønner bliver til virkelighed.

Han gennemfører alt, som han vil. Hver lokalmenighed har sine eksempler:

Den syge, som lægerne havde opgivet, og som blev rask. Den, der havde mistet sit selvværd, men fik det bygget op igen ved Guds nåde. Ham, som var totalt ligeglad med Gud, ja ligefrem aggressiv over for ham, men som en dag blev kristen. Den lille, som ikke var levnet en chance under graviditeten, men som stik imod alle odds blev reddet og født til liv.

Alt sammen eksempler på, at Jesus Kristus står inde for fuldmagten den dag i dag.

Michael Lerche Nygaard er sognepræst og panelist på kristendom.dk