"For at tage imod Jesus skal vi se de rådne pletter i vores liv"

Jesus er virkelig Frelseren, der skal komme. Men vi skal ikke møde Jesus med høj cigarføring. Vi må indse vores bundløse behov for ham, skriver sognepræst Michael Lerche Nygaard

Johannes Døberen blev henrettet under et ligegyldigt drukgilde hos kong Herodes. Søndagens tekst begynder i det klamme fangehul, hvor han sad inden da. Han kendte ordene om Messias fra Esajas’ Bog kapitl 35 vers 4-6:

"Han kommer og frelser jer. Da skal blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten, den stummes tunge bryder ud i jubel. For vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemarken."

Jesu egne ord og rapporterne om alt det, han udretter i den frie verden på den anden side af tremmerne, stemmer fuldstændig overens med de gamle profetord. Johannes kan derfor lægge to og to sammen. Jesus er virkelig Frelseren, der skal komme. Sammen med påmindelsen om de gamle løfter gav Jesus også Johannes og hans kreds en vigtig advarsel: ”… salig er den, som ikke forarges på mig.”

Bibelens ord for forargelse kommer af det græske ord ”skandalon”. Egentlig betyder det den pind i en fælde, som udløser hele fælden. Hvis man render ind i den, sidder man i saksen. Det, Jesus siger, betyder altså: ”Salig er den, ikke låser sig selv fast, når han eller hun kommer i berøring med mig”. Når Jesus siger sådan, skyldes det, at mennesket i sin stolthed og selvsikkerhed nemt låser sig selv fast. Fordomme og modvilje truer med at blokere for den frelse, han vil give os. Kun ved at bide hovedet af vores arrogante forfængelighed og åndelige bedreviden kan vi tage imod ham som den frelser, han selv og Skriften siger, at han er.

Vi ved, at mennesker reagerede vidt forskelligt på Jesus, når de rendte ind i ham på Israels støvede veje. Nogle blev meget ophidsede, nærmest desperate over det han sagde og gjorde. De fandt det uhørt og rystende. Andre, derimod, fandt Guds hjælp og trøst i mødet med ham.

Her handler det i høj grad om vores selvforståelse. Nærkontakt med Jesus foregår ikke med høj cigarføring. Vi må indse vores bundløse behov for ham. Helligånden må til i vores liv og vise os, at vi behøver Jesus. Billedlig talt må vi blive som blinde, som døve, som spedalske eller lamme, for at få den hjælp, han vil give. Det betyder, at vi må opgive tanken om at kunne redde os selv. Lægge vores liv helt over i hans hænder.

Her er Guds lov øjenåbneren. Ånden minder os om de ti bud og de mange formaninger, der er udledt af dem. Guds vilje med vores liv. Ånden havde lagt Johannes de samme ord i munden nede ved Jordanfloden. Han havde kaldt en skovl for en skovl og peget på de rådne pletter i menneskers liv. Én snød med pengesager, én horede, og én spillede dobbeltspil. Ånden påtalte det gennem Johannes’ forkyndelse, og menneskehedens rådne indre kom frem i lyset.

Sådan må Johannes gå foran Jesus – loven foran evangeliet – for at mennesker kan tage imod Frelseren. På den måde beredes vejen for Jesus. Der er nogle sten i vores liv, som skal knuses, for at der kan banes en vej for Gud. Vi må overbevises om synd. Først da forstår vi, at der virkelig var en årsag til, at Jesus blev sendt til jorden.

Men processen er smertefuld. Og når den står på, reagerer mange ved at gå i forsvarsposition. Det ligger til mennesket. Men protesterer vi imod Guds dom, løber vi direkte ind i fælden. Låser os selv fast. Giver vi ham derimod ret i hans dom og bekender de rådne pletter i vores liv, befries vi. Da giver Jesus os et helt nyt liv. Ligesom spedalske og lamme og blinde fik en ny begyndelse, når Jesus greb ind.

Julen står for døren. Den kan blive en befrielsens jul for os. En jul, hvor Jesus gør sine gerninger iblandt os. Hvis vi ikke bliver forargede på på ham.

Michael Lerche Nygaard
Sognepræst og panelist på kristendom.dk